Skyd bare på redaktøren

Det er ikke ligegyldigt, hvordan en forside ser ud. Fotograf Folkver argumenterer over for chefredaktør Peter Skeel Hjorth. Foto: Søren Svendsen.

Hvis der er noget, der er fælles for alle dem, som har været redaktører af sygeplejerskernes tidsskrift, er det, at de har måttet ''leve med'' en meget kritisk læserskare, som hurtigt har givet udtryk for mishag, hvis der var noget i bladet, de ikke brød sig om. Det har de skiftende redaktører så håndteret lidt forskelligt, men de fleste af dem har styret bladet ud fra et stort engagement og med entusiasme.

Den allerførste redaktør (fra 1901-1905) Elisif Fiedler mente, at bladet foruden sine faglige artikler også skulle indeholde opdragende indlæg om, hvordan sygeplejersker skulle opføre sig. Da hun i et rejsebrev fra London begejstret skrev om forholdene på et Londonhospital, hvor sygeplejerskerne efter hendes mening var mere pligtopfyldende end de danske, rejste det en storm af protester, og det endte med, at redaktøren måtte give en undskyldning i bladet.

Elisif Fiedler var dog også en dygtig skribent, som i øvrigt gik over til at skrive skønlitteratur, da hun var gået af som redaktør. Det var i høj grad hendes skyld, at tidsskriftet kom så godt i gang med både faglige indlæg og debat mellem medlemmerne.

Det var dog ikke kun derfor, at hun blev redaktør. Hun var med fra begyndelsen af Dansk Sygeplejeråds stiftelse for at være med til at skaffe sygeplejersker bedre forhold.

''Tidsskriftet skulle være et middel til at fremme sammenhold og organisationsbevidsthed blandt landets privat- og hospitalssygeplejersker,'' skrev hun, men hun mente samtidig, at sygeplejegerningen var en ærefuld livsgerning for kvinder.

I 1918 fastslår tidsskriftets tredje redaktør (fra 1914-24) Karen Dyssel, at indlæg fra medlemmerne skal med i bladet, selv om de ikke er holdt i en sømmelig eller værdig form. ''Alle medlemmer har adgang til at udtale sig i tidsskriftet, og derfor kan der komme til at stå artikler, som vi misbilliger, ikke alene fra indholdet, men også i allerhøjeste grad fra formens side,'' skrev hun.

Kritik af bladet har også ført til, at et medlem er blevet redaktør. Vera Brock (fra 1947-1969) udtalte tre år før, hun selv kom til, at bladet var konservativt, tørt og ikke formåede at videregive sygeplejen som et levende og alsidigt fag.

Ambitionen er at lave Danmarks bedste fagblad. (Chefredaktør Peter Skeel Hjorth og layouter Steen Schrøder).

Stor betydning for bladet

Vera Brock fik meget stor betydning for bladet. Det ændrede karakter både indholdsmæssigt og af udseende. Dog måtte hun vente på, at rationeringen af papir efter 2. verdenskrig ophørte, før hun kunne give bladet nyt format og bedre papir.

Hun kastede sig derefter ud i et noget besværligt arbejde for at blive videreuddannet inden for journalistikken. Journalistkurset ved Aarhus Universitet ville ikke optage hende, fordi hun ikke kom fra dagbladene, så hun tog til USA og studerede ved New York University og var også på det amerikanske tidsskrift for sygepleje, The American Journal of Nursing.

Det gav bonus i form af den fornemme anerkendelse, Anders Bording Prisen, i 1967. (Se artikel side 43). Vanskelighederne med at få lov at lære noget om det fag, hun beskæftigede sig med dagligt, fik hende også til at gøre en stor indsats for at give andre fagbladsredaktører mulighed for at uddanne sig.

Storm af læserbreve

I 1969 begyndte en læserbrevsstorm, som fortsatte ind i begyndelsen af 1970'erne. Læserbrevene var først og fremmest rettet mod den nye formand Kirsten Stallknecht, men handlede også om tjenestemandsreformen, medlemsdemokrati og ukollegial adfærd. Indimellem blev der uddelt spark til tidsskriftet, som blev beskyldt for censur og for at være et dameblad med billeder af kaffedrikkende spidser ved forholdsvis perifere møder, som det udtryktes i et af læserbrevene.

Formanden og redaktøren svarede, at det var redaktørens pligt at gennemlæse og vurdere de indlæg, medlemmerne indsendte, og at det også var redaktørens pligt at forelægge indlæggene for Dansk Sygeplejeråds ledelse, hvis indlæggene kritiserede organisationens virksomhed eller formandens person.

I denne periode var der skiftende redaktører: Solvejg Torbesen (fra 1970-1971), Ib Dalgaard (fra 1971-1972) og Jørgen Skjoldan Pedersen (fra 1972-1974).

I 1974 blev bladets nuværende redaktør Peter Skeel Hjorth ansat. I hans tid har protester mod bladet fortrinsvis været rettet mod de artikler, som har været kritiske over for dele af det etablerede system, f.eks. politiet og fængselsvæsnet.

Det har altså i reglen ikke været redaktøren, som har villet lægge bånd på medlemmerne. I de fleste tilfælde, hvor det er forsøgt, har det været formanden eller andre medlemmer af ledelsen, der har ønsket at censurere, men forsøgene på censur har i reglen været dikteret ud fra et ønske om ikke at skade nogen.

I 1911 forsøgte formanden for Dansk Sygeplejeråd Henny Tscherning at hindre redaktøren i at bringe et indlæg fra sygeplejersker på Blegdamshospitalet. De anklagede redaktøren (fra 1905-1914) Agnete Claudius for at have været ukollegial i sin omtale af en aktuel sag, hvor hospitalets sygeplejersker var kritiseret for, at de ikke var lige så fagligt dygtige som kollegerne på andre hospitaler. Henny Tscherning frygtede, at indlægget ville skade hospitalets sygeplejersker mere, end det ville gavne dem, men hun blev stemt ned på et repræsentantskabsmøde, og redaktøren bragte indlægget.

Landets bedste fagblad

Det var en række yderst aktive og engagerede sygeplejersker, som redigerede bladet de første to tredjedele af Sygeplejerskens eksistens. Så kom nogle år, hvor bladet virkede utidssvarende og kedeligt.

I det sidste kvarte århundrede har Sygeplejersken været redigeret af en yderst aktiv redaktør med fastansatte journalister og sygeplejefaglige medarbejdere plus en række freelancejournalister. Peter Skeel Hjorth har en fortid som dagbladsjournalist og som Christiansborg-medarbejder ved Det radikale Venstres Pressebureau.

Da han kom til Sygeplejersken i 1974 som ansvarshavende chefredaktør, delte han formandens ambition om, at tidsskriftet skulle blive landets bedste fagblad. Form og indhold blev ændret ­ det er sket flere gange siden, senest her ved årsskiftet ­ men ikke så radikalt, som da Peter Skeel Hjorth overtog bladet som ansvarshavende redaktør. Til gengæld har det siden udviklet sig på en sådan måde, at bladet ­ eller medarbejdere ved bladet ­ har fået Bording Prisen yderligere fire gange. 

 Kilde: Dansk Sygeplejeråds arkiv