Udfylder dagspressens huller

”Fagbladet er en del af medlemmernes faglige identitet, og derfor er det fagligt stof af enorm betydning. Det skal være der, og det skal være godt lavet. Laver vi fejl på det område, mister vi al troværdighed,” siger Thorkild Thejsen, formand for Dansk Fagpresse og chefredaktør på Danmarks Lærerforenings blad ”Folkeskolen.” Foto: Les Kaner.  

''Fagbladenes måske væsentligste funktion er, at de kan holde fast i de historier, som nyhedsmedierne slipper i deres jagt efter nyheder. Det at fastholde det væsentlige ved en begivenhed er præcis, hvad der kendetegner de bedste af bladene, og det er også ambitionen på en række af de mest anerkendte organisationsblade i Danmark,'' mener Thorkild Thejsen, formand for interesseorganisationen Dansk Fagpresse.

Det er også den grundlæggende idé på det blad, han er chefredaktør for, nemlig Danmarks Lærerforenings blad ''Folkeskolen,'' og det er en ambition, som Sygeplejerskens læsere vil genkende i deres blad.

Gennemlæser man en række af de fagblade, der udgives af større faglige organisationer, er det slående, hvor meget der gøres for at udfylde de huller i nyhedsformidlingen, som dagspressen efterlader. Huller, der opstår, fordi der ikke er tid eller ressourcer til at nå ret langt ned i stoffet på de redaktioner, der leverer nyheder i aviser, tv eller radio.

Det er naturligt, at fagbladene kan nå længere ned i det faglige stof, som organisationen beskæftiger sig med. Organisationen og dens medlemmer ligger i princippet inde med al den viden, der overhovedet er til rådighed på området.

Men for nogle af de bedste af fagbladene er det ikke nok. De beskæftiger sig også med områder, der ligger i udkanten af deres eget fagområde. Det er tydeligt, at det er bladenes ambition at vise sammenhængene i samfundsudviklingen og dermed give grundlag for en bredere forståelse af, hvad der sker omkring os. Bortset fra det helt dagsaktuelle er man godt orienteret, hvis man har mulighed for at læse et af de bedre fagblade jævnligt.

Fagbladenes ambition er at sætte det faglige stof i forhold til samfundsudviklingen. (Journalist Gretelise Holm, redaktionssekretær Hannan Maiman Weil og journalisterne Lotte Havemann og Grethe Kjærgaard). Foto: Søren Svendsen.

Medieanalyser af fagpressen viser, at læserne påskønner denne indsats. Det er ikke blot abonnenterne ­ altså organisationsmedlemmerne ­ der læser deres fagblad. Hvert blad bliver i gennemsnit læst af yderligere to eller flere personer, og organisationerne opnår derved, at deres holdninger når langt ud over faggrænserne, og at de bliver profileret over for en større del af befolkningen.

Fagbladene lægger også enorm vægt på at være stærke på emner, der ligger inden for faget. Thorkild Thejsen siger, at på hans og andre blade må det professionelle stof naturligt prioriteres højt af hensyn til medlemsskaren, der jo både er ejere og læsere.

''Det er deres fagblad, og det er dér, de skal læse de vigtigste informationer om deres profession. Dertil kommer, at det mange steder er det eneste følelige resultat af deres medlemskab af en organisation, bortset fra kontingentopkrævningen. Det er en del af deres faglige identitet, og derfor er det faglige stof af enorm betydning. Det skal være der, og det skal være godt. Laver vi fejl på det område, mister vi al troværdighed.''

Nutidens fagbladsredaktioner er domineret af journalister (Journalist Lotte Havemann og redaktør Søren Palsbo). Foto: Søren Svendsen.

Skrevet og redigeret af folk fra faget

Indtil begyndelsen af 70'erne blev den organisationsejede fagpresse i stor udstrækning redigeret og skrevet af folk fra de pågældende fag, selv om der enkelte steder var begyndt at dukke journalister op blandt de redigerende eller skrivende.

Som regel var redaktøren en del af organisationsledelsen, i nogle tilfælde var det ligefrem formanden, der stod som ansvarshavende.

Typisk var det også, at fagbladet blev anset for en integreret del af organisationens informationsvirksomhed. Mange steder var redaktøren tillige informationsmedarbejder.

Nutidens fagbladsredaktioner er domineret af journalister, og redigerende organisationsformænd er en sjældenhed. Informationsarbejdet er skilt ud og har ingen syn-lig sammenhæng med bladudgivelsen. Grundideen er, at bladinformationen og debatten skal være frigjort mest muligt fra den siddende organisationsledelse, der ikke skal have mulighed for at fremme egne synspunkter og nedtone det, der strider mod dens holdninger.

Udviklingen af den redaktionelle uafhængighed er formentlig et naturligt resultat af de ændringer, der i disse år sker inden for mange fagorganisationer. Netværkssamfundet, som Sygeplejersken har beskæftiget sig indgående med i forbindelse med Dansk Sygeplejeråds demokratiseringsdebat, kan ikke acceptere en topstyret information og debat. Netværkssamfundets livsbetingelse er åbenhed og gennemskuelighed, hvis det skal inddrage de mange decentrale kræfter. I netværkssamfundet vil informationerne komme ud via andre kanaler, eller magthaverne vil ligefrem blive fejet til side, hvis de prøver på at monopolisere informationen og debatten.

Fagbladene lægger stor vægt på at være stærke på emner, der ligger inden for faget, bl.a. faglig litteratur. (Sygeplejefaglig medarbejder Anne Vesterdal og sekretær Anette Olsen). Foto: Søren Svendsen.

Fagblad som aktieselskab

Fagbladet ''Ingeniøren'' er et af de blade, som skarpest har taget konsekvensen af udviklingen ved at omdanne sig selv til et aktieselskab. Den oprindelige ejer, Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, er blandt aktionærerne, og ejernes indflydelse følger aktieselskabslovens regler. Selskabet fungerer på et rent forretningsmæssigt grundlag med en redaktionel linie, der er uafhængig af økonomiske, forretningsmæssige og politiske interesser. Selskabet har formuleret et idégrundlag, der går ud på, at bladet Ingeniøren såvel som selskabets andre udgivelser og aktiviteter skal opfylde teknisk orienterede menneskers behov for at forstå og have overblik over udviklingen inden for teknik og naturvidenskab og også de samfundsmæssige forudsætninger, relationer og betydninger.

Dermed har selskabet sprængt den snævre tilknytning til ingeniørfaget og udbredt interesseområdet til hele det område, som ingeniører virker inden for. Aktiviteten omfatter både selve bladet, et særligt internet-magasin med egen redaktion samt konferencer, messer og bogudgivelser.

Den måde, Ingeniøren har løst sit organisationsforhold på, er nok for ekstrem for mange organisationer, fordi de opfatter bladudgivelsen som en del af organisationens indsats, uanset hvor megen frihed redaktionen i øvrigt har.

På den anden side kan nogle organisationer føle sig tvunget til at udskille deres fagblad som selskab ligesom Ingeniøren og på den måde få tilført penge udefra. Moderne teknologi ­ ikke mindst Internet-teknologien ­ gør det nemlig muligt for kommercielle foretagender at prøve at udkonkurrere de eksisterende fagblade med nye magasiner, der dækker både en professionel og en samfundsmæssig synsvinkel. Hvis de eksisterende fagblade ikke kan leve op til en fri informationsformidling og debat, risikerer de at blive marginaliserede af nye medier, der måske formår at tiltrække fagets stillingsannoncer og reklamer, og på den måde kan grundlaget for de nuværende fagblades eksistens forsvinde.