Boganmeldelser

Et vanskeligt tilgængeligt sprog 

Ulla Fasting, Lene Lundorff

Smerter og smertebehandling i klinisk praksis

København: Munksgaard Danmark 2001
236 sider, 258 kr. 

Det er mere værdifuldt for den smerteplagede patient, at man arbejder multidisciplinært i et team omkring patienten, end hvis specialisterne én ad gangen tager sig af sin del af patienten. Det er bedre at tage udgangspunkt i et holistisk syn på patienten end i de forskellige syge kropsdele, skriver speciallæge i anæstesi og algologi Gunilla Brattberg i kapitlet ''Når livet gør ondt.'' De eksistentielle problemer, den eksistentielle smerte og spørgsmålene og samtalerne i den forbindelse bredes ud. Smerter i sjælen har ikke sjældent fysisk oprindelse. Det er værd at huske for sygeplejersken, der lukker af følelsesmæssigt i magtesløshed over ikke at kunne hjælpe.

Patienterne bruger ofte smerter som påskud til at udsætte væsentlige beslutninger. Når jeg bliver rask, eller når smerterne ophører, vil jeg arbejde, rejse, gå ture, dyrke sport eller holde fest, er hyppige udsagn, som fortæller, at den syge og smerteplagede patient ikke kan eller er rede til at acceptere sin ændrede situation. Professionelle deltagere i spillet er ofte med til at sprede håb om, at smerten med lidt tålmodighed nok vil forsvinde. Vi skulle måske være lidt mere konfronterende om, at ikke alt kan helbredes og give patienten mulighed for at sørge over det tabte og komme videre, som livet nu former sig.

Den holistiske tone er således slået an, og redaktionen kommer stort set hele vejen rundt om smertebegrebet i håndbogen. Målgruppen er professionelle, der arbejder med smertepatienter, men mange smertepatienter og deres pårørende vil kunne få udbytte af bogen. Forfatterne kommer fra mange områder af klinisk praksis, så der er givet plads til mange professionstilgange og synsvinkler.

Det er vigtigt at anskue smerter i et kulturelt perspektiv i et sundhedsvæsen, hvor vi møder mange med en fremmed kulturbaggrund. Smerte behandles i relation til psykiatri og til demens. Torturofrets liv i smerter er det nærmest smerteligt at læse om, hvis jeg kan tillade mig det udtryk. Kapitlet om cancersmerter er væsentligt, kortfattet, skematisk og tankevækkende, f.eks. de 10 bud i smertebehandling og smertebehandlingens faldgruber. Andre gode bidrag belyser smerter hos børn, legeterapi, fysioterapeutiske metoder i smertebehandling og musik og smertebehandling.

Ulla Fasting skriver om smerter som et vanskeligt tilgængeligt sprog. I vores del af verden har vi en tendens til at psykologisere over vores lidelse modsat f.eks. i Asien og Mellemøsten, hvor man kropsliggør den. Det kan være svært at forstå smerte og smertens udtryk, og vi forholder os ofte famlende over for andres smerter. For hvornår er smerte fysisk, et råb om hjælp, et varsel om død eller tegn på sygdom? Hvornår er det lidelse, sorg eller en skabende kraft? Vi ved, at smerte oftest har en biologisk forklaring. Ikke desto mindre farves smertens sprog af kultur, historie og det enkelte menneskes personlighed. Nogle kunstnere har givet udtryk for, at al kunst udspringer af smerte. ''Smerten er det brændsel, som driver en kunstner,'' har maleren Per Kirkeby sagt. Anskuet på den måde kan smerten være en uundværlig drivkraft.

Restsmerter omtales, og placeboeffekten diskuteres nuanceret. Emotionel vaccination betyder, at man i forskellig grad opbygger en specifik modstand mod en forventet trussel f.eks. smerter. Realistisk information, en emotionel vaccination, før et indgreb mindsker graden af frygt. Overraskelse er i sig selv jeg-svækkende. Antonovskys teorier om følelsen af sammenhæng som afgørende for sundhed inspirerer til at interessere sig for sundhedens mysterium.

Det er en håndbog med mange informationer, og tanken er, at den skal bruges sammen med relevante lærebøger. Med de mange gode henvisninger skulle der være mulighed for at arbejde sig dybere ned i felter, som måtte interessere den enkelte læser. Lidt malurt skal der dryppes i bægeret. Der mangler et kapitel om det gamle menneskes smerter og behandlingen heraf, med relevante henvisninger.

Af Hanne Nissen Hugod, afdelingssygeplejerske i Bomi-Parkens Beskyttede Boliger. 

Teoriløs erfaringsoverførsel 

Lise-Lotte Lunde-Jensen

Værdibaseret ledelse i praksis

Om ledelse i den offentlige sektor
København: Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2001
218 sider, 259 kr. 

Lise-Lotte Lunde-Jensen vil give ledere på forskellige niveauer indsigt i en lang række praktiske erfaringer fra et udviklingsarbejde på et plejehjem i Tårnby Kommune. Lunde-Jensen har været leder i primær sundhedstjeneste i 25 år og har arbejdet med værdibaseret ledelse i slutningen af 1990'rne. Hendes sprog er uakademisk, og man mærker tydeligt det personlige islæt i sproget, bogens opbygning og argumentationsform.

Værdibaseret ledelse indkredses ved en gennemgang af kommunen, institutionen og de styrende værdier. Ledelse i en politisk styret organisation gennemgås med præcisering af, hvem der bestemmer i et politisk styret bureaukrati. Der er en detaljeret gennemgang af et traditionelt plejehjem i Tårnby Kommune, dets fysiske rammer, organisation og vedtagne værdier i form af kommunens værdigrundlag og af politikker for personale, løn og sygdom.

To kapitler om personalepolitik og beslutningshierarki er meget afvekslende læsning om, hvordan forskellige forhold bør tilrettelægges og praktiseres med konkrete eksempler på håndteringen heraf i Tårnby Kommune. Kapitlerne er så praksisnære, at selv den uerfarne og lidet læsende leder må føle sig tiltalt. Den erfarne og mere bogligt kyndige læser må føle sig lidt fortabt undervejs, f.eks. når Lunde-Jensen skriver om ''Assertion - et værktøj til den vanskelige samtale.''

Her er bogen blevet så teoriløs og metodeforeskrivende, at den virker helt ude af trit med den øvrige udvikling i dansk sygepleje. Forfatteren er i sin begejstring for at servere tydelig praksisorienteret erfaringsoverførsel om ledelse kammet helt over og er blevet teoriløs. På side 76 kommer den første henvisning til litteratur: Forvaltningsloven. En stor del af de 17 litteraturhenvisninger er lovstof, dvs. litteratur, der er nem at hente på internettet. Aktuel sygepleje-, krise-, ledelses- eller konfliktlitteratur er der ikke henvisning til.

Det er problematisk, da bogen derved udelukkende kommer til at fremstå som en metodebog. Hvor der henvises til litteratur, er der i flere tilfælde tale om udgaver af lærebøger til sygeplejeelevuddannelsen. At forfatterens ambitioner er til mere end en metodebog ses bl.a. side 36, hvor hun diskuterer eksempler på brug af værdier i praksis. En af plejehjemmets afdelingsledere ønsker skriftlige retningslinjer for, hvilke plejetilbud beboerne skal have, når de er døende. Svaret må ifølge Lunde-Jensen blive, at det ikke er muligt at lave skriftlige anvisninger. Hvis man udarbejder en skriftlig instruks, vil det betyde, at man ikke behøver at tale med den enkelte beboer og de pårørende om, hvad de finder rigtigt i deres tilfælde. Her mangler Lunde-Jensen det sidste skridt, at koble værdibaseret ledelse med værdier fra faglig indsigt.

Der er ikke spor i vejen med erfaringsoverførsel og udviklingsarbejde. Det er spændende læsning, men det bør underbygges med tidssvarende faglitteratur for at kunne bydes ud i en så stor kreds som her. Lunde-Jensen når sit mål med at delagtiggøre læsere på mange niveauer i ledelse i praksis. Hun når ikke det generelle mål om at gøre praksis teoribaseret og fremadrettet, der de sidste 10 år har været fremherskende i dansk sygepleje.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor BA i idéhistorie, cand.cur., Sygeplejeskolen i Randers.

Løftede pegefingre  

Helle Fischer, Dorte Østergaard

Adfærdsforstyrrelser hos mennesker med demens

Hjælp til personalet - et idekatalog
Frederikshavn: Dafolo 2001
58 sider, 128 sider.

Hensigten med heftet har været at samle eksisterende information, give gode råd og formidle egne erfaringer i et idékatalog til det basispersonale, som har daglig kontakt med demente, og som står med vanskelighederne ved de dementes adfærd.

Heftet er præget af store overskrifter, opremsninger, løftede pegefingre og bedreviden. Det er underligt, da forfatterne, en ergoterapeut og en afspændingspædagog har stor viden og erfaring inden for både undervisning og demens. Der er meget gammel vin på nye flasker, og jeg synes, heftet rammer langt over den tilsigtede målgruppe.

Publikationen er langtfra uden værdi. Den rummer mange ideer og kan inspirere og bruges som baggrund for undervisningsmateriale, specielt til den rutinerede underviser eller afdelingsleder med solidt kendskab til demensområdet, som ikke har tid og lyst til at lave sit eget materiale med overheads. Således tænkt kan basispersonalet, både uddannede og ufaglærte, alligevel få viden og forståelse for mennesker med demens og deres adfærdsforstyrrelser.

Af Hanne Nissen Hugod, afdelingssygeplejerske i Bomi-Parkens Beskyttede Boliger.