Europæiske sygeplejeklassifikationer

ACENDIO (Association of Common European Nursing Diagnoses, Interventions and Outcome) holdt i det tidlige forår en statuskonference over udviklingen af sygeplejeklassifikationer i Europa.

Som Dr. Marjory Gorden konstaterede, ændrer den globale sygeplejepraksis sig dramatisk i disse år. Så dramatisk, at man nu ligefrem taler om et paradigmeskift. En faktor i paradigmeskiftet er, at klassifikationer nu er blevet et anvendt redskab i sygeplejen, og at sygeplejerskerne benytter det som et udviklingsredskab.

Det mest udbredte klassifikationssystem for sygeplejediagnoser er NANDA (North American Nursing Diagnosis Association).

Udviklingen af NANDA startede for snart 30 år siden, men systemet bliver løbende ajourført og opdateret. En ny version kommer her i 2002.

Nærmere information om NANDA kan findes på: www.nanda.org

I Danmark skal handlinger (interventioner) klassificeres efter Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS). I det øvrige Europa går tendensen mod at benytte Nursing Interventions Classification (NIC), som blev udviklet i 1987 i forlængelse af arbejdet med NANDA-klassifikationen. Også denne klassifikation bliver løbende opdateret, og en ny udgave publiceres hvert fjerde år, næste gang i 2004. 

Der er også udviklet en speciel NIC-klassifikation (Community in NIC 3) til brug i hjemmeplejen.

Ligeledes til brug i hjemmeplejen konkurrerer Home Health Care Classification System (HHCC) og The Omaha System om brugernes gunst. HHCC består af to klassifikationer. HHCC for sygeplejediagnoser og HHCC for sygeplejehandlinger. Klassifikationen blev udviklet i 1980'erne.

The OMAHA System blev udviklet i 1970'erne, hvor ønsket var at udvikle et enkelt tværfagligt forskningsbaseret klassifikationssystem.

I 1993 forelå den nuværende opbygning, som består af en problemklassifikation, en interventionsklassifikation og en gradueringsskala for resultater (outcome).

Stor interesser er der også for WHO-klassifikationen International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF), hvis formål er at give en samlet ramme og et universelt og neutralt sprog til beskrivelse af funktionsevne i forhold til krop og psyke hos den enkelte patient/klient.

Klassifikationen af funktionsevne kan bruges sammen med den internationale sygdomsklassifikation ICD-10, den 10. version af International Classification og Disease. Mange sygeplejersker i Europa arbejder med at udvikle den til anvendelse i klinisk sundheds- og sygepleje.

I Danmark foregår udviklingsarbejdet på Marselisborgcenteret, hvor man kan læse nærmere om arbejdet på hjemmesiden: www.marselisborgcentret.dk

Anvendes klassificeringen International Classification for Nursing Practice (ICNP) så slet ikke i Europa?

Et udviklingsprojekt i de tysktalende dele af Europa bruger ICNP som reference for at udvikle en fælles tysk sygeplejeterminologi. Ellers er den ikke anvendt i større skala i den kliniske sygepleje.

De nuværende bestræbelser går på at udvikle et minimum datasæt (data set) for sygeplejen. Den amerikanske sygeplejeorganisations nedsatte Steering Committee on Databases to Support Clinical Nursing Practice har vurderet, at: NANDA, the OMAHA System, NIC, HHCC, NOC, Patient Care Data Set (PCDS), Perioperative Nursing Data Set og ICNP alle kvalitetsmæssigt lever op til at kunne danne grundlag for udvikling af da-tasættet.

I sammenligning med de øvrige lande har Danmark fortsat det problem, at der ikke er et nationalt klassifikationssystem for sygeplejediagnoser og ikke noget valideret klassifikationssystem til hjemmeplejen.

Lise Therkelsen er konsulent i Fagpolitisk Sekretariat i Dansk Sygeplejeråd.