Faglig kommentar: En moderne samfundsprofil

Det er en gammel drøm, der går i opfyldelse,'' siger rektor for en stor sygeplejeskole i provinsen, Bodil Solbjerg. Hun kan endnu ikke helt fatte, at det er sandt. Sygeplejeskolen har i år så stor søgning, at man har måttet afvise ansøgere med mindre end 8,2 i gennemsnit. Samtidig er der et overraskende stort antal mænd blandt dem, der starter på uddannelsen. ''Det vil ændre studieprofilen markant, at 20 pct. af de studerende, som begynder til efteråret, er mænd,'' siger Bodil Solbjerg.

De markante ændringer er sket på et halvt år. Forandringen blev sat i værk af et lille tværfagligt udvalg bestående af sygeplejersker, sygeplejelærere, læger, sociologer, antropologer og en ekspert i ligestilling. Udvalget tilbragte tre uger på Anholt for at diskutere forventninger til en moderne sygeplejerske. Derefter skrev udvalget en handlingsanvisende rapport på 35 sider, som alle landets sygeplejeskoler blev enige om at benytte som en guide til bedre rekruttering.

Rekruttering og fastholdelse havde i mange år været nøgleord, som var blevet brugt igen og igen, men uden synlige resultater.

Denne gang stod sygeplejerskerne sammen. De ønskede en fremtid med gode og dygtige kolleger, sygeplejersker med en solid faglig uddannelse, sygeplejersker med evner til at analysere deres egen rolle og deres eget arbejde.

''Det blev et farvel til ligeværdighed og vellykket social kontakt som mål i sygeplejen,'' siger Bodil Solbjerg. ''I stedet blev den professionelle stolthed sat i centrum i alle vores aktiviteter.''

Slut med føleriet

Faglig udvikling og uddannelse for alle sygeplejersker har derfor været basis i de sidste seks måneder. Samtidig har man på sygeplejeskolerne arbejdet seriøst med at opgive nogle af de kvindelige magtbastioner, som har gjort det vanskeligt at være mand på første semester.

''Vi tog de mænd til samtale, som holdt op i løbet af de første seks måneder sidste år. Det drejede sig om fem ud af de seks, der startede. De sagde alle sammen, at der var for mange rundbordsdiskussioner om emner, de ikke fandt relevante. For meget føleri.''

Herefter er starten på første semester ændret, så tilgangen til sygeplejen er blevet mere faglig. Håndplukkede sygeplejersker fra klinikken er med i dele af undervisningen, og sygeplejelærerne har fået en afdeling hver, som de skal være på to dage hver 14. dag. Målet er på længere sigt at få etableret en stærk tradition for forskning og udvikling i klinikken i et tæt samarbejde mellem skole, studerende og afdeling. ''Det hjalp os meget, at vi begyndte at skele til, hvordan sygeplejerskeuddannelsen er bygget op i andre lande,'' siger Bodil Solbjerg.

I klinikken er ændringerne ligeledes markante. Leder af sammenslutningen af praktikvejledere Lone Lønsom glæder sig over udviklingen. ''Det lyder fjollet, men vi traf et valg mellem intuition og systematik,'' siger hun. ''Det kan man selvfølgelig ikke, vi satte bare begreberne op over for hinanden og besluttede, at det var nødvendigt med en vis distance, hvis vi med rette skulle kalde os professionelle. Indtil da har vi nok haft lidt af et attitudeproblem.''

Usmart at være sygeplejerske

Filmen knækkede, og Bodil Solbjerg faldt ud af sengen med et brag. ''Det var en drøm,'' sagde hun til hunden, der stod med en træsko i munden og logrede. ''Men hvorfor egentlig kun en drøm?'' tænkte hun.

Hun tændte computeren og gik ind på nettet. Anholt. Sommerhuse til leje.

''Unge mænd og kvinder vil gerne have en uddannelse, der er mere kønsneutral end sygeplejerskeuddannelsen. Det er fiksere at blive noget med medier eller it, end det er at blive sygeplejerske. Sygeplejerske, det er spild af gode evner. Det billede skal ændres, og det skal sygeplejerskerne selv være med til,'' sagde hun til hunden. ---jettebagh@dsr.dk