Resuméer af international forskning

Dyspnø efter inddrypning af saltvand før trakealsugning

O'Neal PV, Grap MJ, Thompson C, Dudley W. Level of dyspnea experienced in mechanically ventilated adults with and without saline instillation prior to endotracheal suctioning. Intensive and Critical Care Nursing 2001;17(6):356-63.

Baggrund: Dyspnø er en subjektiv oplevelse af vejrtrækningsbesvær, som ofte opleves af respiratorpatienter i forbindelse med trakealsugning. Det er endnu ikke påvist, om det er en fordel at tilføre isotonisk saltvand i forbindelse med trakealsugning hos intuberede patienter.

Formål: At sammenligne graden af dyspnø hos voksne respiratorpatienter med og uden inddrypning af 5 ml isotonisk saltvand forud for trakealsugning.

Metode: Et kvasieksperimentelt crossover design blev brugt. 17 vågne respiratorpatienter blev bedt om at rangordne graden af dyspnø på en visuel analog skala på bestemte tidspunkter mellem to sugninger. Saltvand blev brugt tilfældigt inden den ene eller anden sugning. Graden af dyspnø blev vurderet umiddelbart efter sugning og ved 10, 20 og 30 minutters intervaller.

Resultater: Der var ikke signifikant forskel på oplevelsen af sugning med og uden saltvand i hele gruppen, men der var signifikant forskel inden for aldersgrupperne. Undersøgelsen viste, at personer over 60 år oplevede mindre dyspnø, hvis der ikke blev brugt saltvand før sugning, og de oplevede mere åndenød end yngre patienter, hvis der blev brugt saltvand. Undersøgelsen viste ingen fordele ved at bruge saltvand, men derimod at saltvand kan forårsage betydelig dyspnø i op til 10 minutter efter sugning hos patienter over 60 år.

Konklusion: Ud fra foreliggende undersøgelse anbefales det, at man ikke anvender saltvand inden trakealsugning.

Af Ingrid Egerod, cand.cur.

Phronesis frem for forskningsbaseret viden  

Flaming D. Using phronesis instead of ''research-based practise''as the guiding light for nursing practise. Nurs Philosophy 2001;(2):251-8.

Den viden, der hentes fra forskning, er ikke tilstrækkelig som grundlag for sygeplejepraksis. Første kritikpunkt er, at sygeplejersken ved at foretrække den forskningsbaserede viden gør al anden viden underordnet. Intuition, etisk ræsonnement og personlig vurdering nedvurderes. Det andet kritikpunkt er, at en uovervejet, ukritisk brug af forskningsbaseret viden kan føre til en dårlig sygeplejepraksis.

Phronesis er et begreb, der stammer fra den græske filosof Aristoteles. Med phronesis fremhæves samtale, drøftelser og moralsk forpligtende handling. Phronesis bør erstatte det fokus, der er på forskningsbaseret viden, som det generelle mål for sygeplejepraksis. I artiklen beskrives, hvordan phronesis kan overføres til sygepleje. For at handle med phronesis kræves, at konteksten for handlingen vurderes omhyggeligt, før der handles.

Aristoteles har sat målet for phronesis som, at den enkelte når et lykkestadium, (eudaimonia) eller reel glæde, eller at humaniteten blomstrer.

Et kritikpunkt kan være, at phronesis i for høj grad tilgodeser den enkelte sygeplejerskes opfattelsesevne og eksakte viden om en situation i forhold til mere objektive strategier. Sygeplejersken skal ikke ignorere forskningsbaseret viden, men skal insistere på, hvad udgangspunktet er for plejen af patienten, og vurdere den mulige effekt af at anvende den forskningsbaserede viden. Phronesis insisterer på den individuelle opfattelse af situationen, både patientens og sygeplejerskens.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i idéhistorie, cand.cur. 

Side 36

Evidensbaseret sygepleje, en eufemisme for kendt praksis?

French P. What is the evidence on evidence-based nursing? An epistemological concern. J Adv Nurs 2002;37:250-7.

Evidensbaseret sygepleje er et modeord i sygeplejen over hele verden. I denne artikel analyserer forfatteren begrebet evidensbaseret sygepleje i en overordnet teoretisk ramme, ''symbolsk interaktionisme,'' hvor symbol ses ikke bare som en ting, men også som den handling, tingen eller begrebet udløser.

Begrebet evidensbaseret sygepleje findes første gang i litteraturen i 1992. Siden 1995 er der fundet næsten 6.000 artikler om emnet. Hvilken mening er knyttet til symbolet evidensbaseret sygepleje? Forfatteren fremlægger 18 definitioner på evidens, f.eks. evidens som metaanalyse og som systematisk review, og 14 definitioner på evidensbaseret, f.eks. ''evidensbaseret praksis er en problemløsningsmetode, som omfatter identificering af et klinisk problem, litteratursøgning, evaluering af forskningsresultater og intervention.'' Derefter hævder forfatteren, at evidensbaseret praksis bare er en eufemisme (forskønnende omskrivning) for tidligere brugte udtryk som forskningsbaseret praksis, management, klinisk skøn, kvalitetssikring, reflekterende praksis og omsorg. Analysen afslører, at forfattere, der har beskæftiget sig med evidensbaseret praksis, ofte fremlægger deres personlige synspunkter på meningen med begrebet. Der er ingen enighed i symbolismen at finde i den omfattende litteratur. Begrebet er blevet så omfattende, at alt nu kan inddrages, når evidensbaseret praksis kommer på tale.

Artiklen vil derfor give dem, der er optaget af dette ''nye'' begreb, en påmindelse om, at evidensbaseret sygepleje ikke er noget nyt. Det er snarere et nyt symbol, der ligesom en gøgeunge har trængt ind og vokset sig stort, samtidig med at den smider fuglefamiliens egne unger ud af reden.

Af Elisabeth O. C. Hall, lektor, ph.d., Institut for Sygeplejevidenskab Aarhus Universitet.

Sygdomsoplevelser udtrykt i kropsligt sprog  

Liehr P, Takahashi R, Nishimura C, Frazier L, Kuwajima I, Pennebaker JW. Expressing Health Experience Through Embodied Language. Journal of Nursing Scholarship 2002;34(1):27-32.

Formål: At beskrive det kropslige sprog, som anvendes af ældre i Japan, der har gennemlevet apopleksi eller hjertesygdom inden for det foregående år. Det kropslige sprog betegner sammenfaldet mellem den følelses- og tidsmæssige sprogbrug kombineret med det målte blodtryk på det tidspunkt, hvor sygdomsoplevelser beskrives.

Metoder: Blodtryk og sprogbrug blev noteret samtidig, mens 17 hjertepatienter og 20 apopleksipatienter beskrev deres sygdomsoplevelser i fire minutter. Blodtrykket blev målt med en tonometrisk monitor, og ordvalg blev målt med lingvistisk analysesoftware. Beskrivende statistik blev anvendt.

Resultater: Deltagere med apopleksi opretholdt et højere blodtryk efter samtalen end hjertepatienter. De to grupper viste forskellige forhold mellem ordvalg og blodtryk, især i relation til tidsmæssige ord.

Konklusioner: Dette samarbejde mellem japanske og amerikanske kolleger var et skridt mod afdækning af sammenfaldende værdisæt, hvilket er vigtigt for at kunne forstå sundhed for mennesker, der har gennemlevet livsændrende sygdomsepisoder.

Af Ingrid Egerod, cand.cur. 

Side 37

Den marginaliserede krop  

McDonald C, McIntyre M. Reinstating the marginalized body in nursing science: epistemological privilege and the lived life. Nurs Philosophy 2001;(2):234-9.

For sygeplejersker er kroppens fremtoning en selvfølge. Sygdom, smerter og handicap opfattes grundlæggende som kropslige erfaringer. Samtidig er sygeplejersken selv i sin egen krop det primære og instrumentelle redskab i sin egen praksis. Det, der skal gendrives, er måden, kroppen optræder på i sygeplejediskursen, og den måde, både patientens og sygeplejerskens krop bliver objektiveret på, renset og frigjort for følelser og fysiologi. Ved at foretrække objektive data og placere subjektiv erfaring uden for den dominerende videnskabelighed, kan en praksisdisciplin som sygepleje blive marginaliseret. For at undgå det har sygeplejersker og fagfolk fra lignende professioner søgt at blive placeret inden for den dominerende referenceramme. Resultatet er en objektiviseret krop. Mennesket, praksis og forståelse gennem erfaring er blevet underordnet den rationelle og empirisk orienterede handlemåde.

Dualistisk tænkemåde er dominerende i den vestlige verden. Der argumenteres for en grundlæggende ''kropsfobi'' inden for filosofien. Foucault og Merleau-Ponty nævnes som eksempler på filosoffer fra vor tid, der har behandlet kroppen. Merleau-Ponty har bidraget til forståelsen af ''the lived experience'' på den måde, at forstanden jo altid er i ens kropslighed. Kropslighed er en måde at være i verden på, gennem hvilken viden modtages og oplagres. Der henvises til Benners og Gadows arbejde med at reinstallere kroppen i sygeplejevidenskab som et modstykke til den cartesianske dualisme.

I artiklen konkluderes, at der endnu er nogen vej, før patientens kropslige, fysiologiske og følelsemæssige erfaringer inddrages i sygepleje.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i idéhistorie, cand.cur.