Sygeplejersken
Vidensbank for psykiatrisk sygepleje
I den faglige sammenslutning for psykiatriske sygeplejersker, FS 11, er vi i fuld gang med at opbygge en vidensbank for psykiatrisk sygepleje på vores hjemmeside.
Sygeplejersken 2002 nr. 22, s. 31
Af:
Jørn Eriksen, ledende centersygeplejerske
Det er en af vores målsætninger, at vi vil være med til at formidle viden blandt de psykiatriske sygeplejersker, således at vi er medvirkende til vedvarende at højne kvaliteten af den psykiatriske sygepleje.
Vidensbanken indeholder projekter, artikler, standarder, henvisninger m.m., så de psykiatriske sygeplejersker gebyrfrit kan hente viden og inspiration samt knytte kontakter på tværs af landet.
Vidensbankens succes er selvfølgelig afhængig af, at de psykiatriske sygeplejersker fremsender materiale til banken.
På hjemmesiden er der også mulighed for at fremsende sin e-mailadresse, så man løbende kan blive orienteret og inddraget i det faglige arbejde.
Kik ind på vores hjemmeside:
Jørn Eriksen er ledende centersygeplejerske på distriktspsykiatrisk center Brønshøj samt næstformand i FS 11.