Boganmedelser

Opskrifter på pædagogiske initiativer 

Mette Borresen, Jette Poulsen

Færdighedsvurdering

Et redskab til brug i plejen af den demenslidende
Frederikshavn: Dafolo 2001
63 sider, 148 kr.

Her er for en gangs skyld en publikation, som starter lige på og hårdt. Ingen svinkeærinder med definitioner på demens, hvilke typer der findes, og hvilke symptomer der er. Grundbegreberne forudsættes bekendt.

Forfatternes hensigt er, at færdighedsvurdering bliver brugt som et led i et udredningsarbejde med henblik på at tilrettelægge en pleje, som medvirker til at gøre tilværelsen forudsigelig, genkendelig og overskuelig for den demente. Skemaet, som er udviklet til formålet, dokumenterer samtidig sygeplejen og kan anvendes til sikring af plejekvaliteten og som baggrund for udarbejdelse af en plejeplan. Det er et nyttigt redskab, som naturligvis kan give anledning til samtaler om holdninger, etik og faglighed.

I kortfattet form gøres rede for, hvilke patienter færdighedsvurdering kan bruges til, hvordan de laves, og hvordan skemaerne bruges. Færdighedsvurdering kan f.eks. bruges hos den styrende og dominerende patient, der ikke overskuer konsekvensen af sin adfærd. Eller til den agnostiske patient, der har problemer med at opfatte sanseindtryk. Hvad gør hun? Hvordan mestrer hun belastende hændelser, eller hvordan opfatter hun høreindtryk?

For at forstå patienten må man kende hendes livshistorie bl.a. for at finde ud af, hvordan hun har mestret livets forskellige belastninger, og hvilken kulturel og etnisk baggrund hun har. Man kan tage udgangspunkt i patientens adfærd og observere på baggrund af de funktioner, en normalt fungerende person har.

Færdighedsvurderingsskemaet er opbygget med udgangspunkt i de funktionsområder i hjernen, der påvirkes ved demens, eksempelvis de frontale funktioner, som rummer initiativ, planlægning, dømmekraft, følelsesliv og sociale færdigheder, og som i slutstadiet fører til primitivisering.

Vigtigheden af løbende evaluering pointeres. Både patient og personale skulle helst nyde gavn af de plejemæssige initiativer. Det anbefales at afsætte tid til denne væsentlige proces, og at alle personalemedlemmer får mulighed for at bidrage. Der er meget at hente for den interesserede sygeplejerske. Forfatterne, som er henholdsvis oversygeplejerske og distriktssygeplejerske inden for det gerontopsykiatriske område, mener selv, at de giver nogle generaliserede opskrifter på pædagogiske initiativer i forhold til dementes ofte forekommende adfærdsmønstre. Det har de ret i. Derudover er bogen præget af engagement og gode anvisninger på pleje og administration. Som supplement er vedlagt en diskette med relevante skemaer med forslag til færdighedsvurdering, plejeanvisninger og døgnrytmeplan.

Af Hanne Nissen Hugod, afdelingssygeplejerske i Bomi-Parkens Beskyttede Boliger.

Tendens til at benægte børns smerte

Marianne Lauritzen, Stinne Marie Nørregaard (red.)

Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt

- en bog om børn med traumer
Herning: Special-pædagogisk forlag 2002
100 sider, 128 kr. 

Ét er at forholde sig til voksne og deres forfærdelige oplevelser som flygtninge. Værre er det, når det drejer sig om børn. Så bliver vi endnu mere tilbageholdende med tendens til at benægte smerten. Her beskriver en række eksperter emnet fra forskellige vinkler og med en mængde eksempler på, hvad børn har oplevet, og hvad professionelle hjælpere kan gøre for at støtte børnene bedst muligt. Det er en lille letlæst bog. Kurt Rasmussen, pædagogisk konsulent i Vejle, genfortæller to flygtningebørns oplevelser og kommunens tilbud i form af organiseret sprogstimulering af førskolebørnene.

Kurt Rasmussen giver en række eksempler på sprogteamets mangfoldige tiltag. Sprogteamet vægter forældresamarbejdet højt, men om der er tale om en egentlig dialog, fremgår ikke af teksten. Seminarielærer Sten Nielsen giver et levende glimt ind i en familie, hvor alt er dagligdag, indtil forfærdelighederne opstår med husransagning og arrestation af faderen. Hvordan er det at være barn og opleve sine forældre, der skal passe på én, fuldstændigt magtesløse? Familieterapeut Jesper Juul beskriver forældrenes vigtige rolle i børnenes liv, et meget relevant emne for sygeplejersker og sundhedsplejersker.

Titlen stammer fra hans indlæg. Flygtningeforældrene gør som 98 pct. af verdens forældre, de vælger den strategi at fortie den forfærdelige fortid. Forældrene koncentrerer sig næsten udelukkende om integrationen i det danske samfund i håb om, at barnet glemmer det, men derved indkapsles barnets traumatiske oplevelser. Børn samarbejder, i særdeleshed med forældrene, og udvikler en adfærd, hvor de af al magt forsøger at være værdifulde for deres forældre. Men børnene har brug for at blive set som dem, de er. Edith Montgomery, forskningschef ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), siger, at det vigtigste er at genetablere et trygt familieliv, som indebærer både tilknytning til arbejdsmarkedet og sikkerhed i forældreskabet. Lars Koberg Christiansen, cand.psych., kommer

ind på virkningen af arbejdet med traumatiserede flygtninge på de professionelle hjælpere, hvordan vi kan røres, rammes og rystes. Kravet til de professionelle er, at de kan holde ud at være sammen med et menneske, der udtrykker så stærke følelser. Kurt Rasmussen skriver, at sprogteamets personale får uddannelse og supervision for at klare opgaverne professionelt. Det er dog mit indtryk, at kun få sygeplejersker og sundhedsplejersker modtager supervision. Jeg oplever sundhedsplejersken som en utrolig vigtig ressourceperson for familien. Men er vi godt nok rustet til at klare denne opgave?

Birthe Svendsen, flygtninge/indvandrersygeplejerske i Vejle Kommune. 

Fire udfordringer i sygeplejen

Lisbeth Uhrenfeldt, Vibeke Røn Noer, Sussie Laustsen (red.)

Fokus på sygepleje 2002

- videnskab og samfund
København: Munksgaard Danmark 2002
212 sider, 228 kr.

Patienters usynlige og komplekse problemområder, videnskabeliggørelse, samfundet og metodisk udvikling af praksis er fire af de udfordringer, sygeplejen står over for. Redaktionen har samlet en række bidrag inden for hver udfordring.

De usynlige og komplekse problemstillinger præsenteres ved overset depression hos gamle og ved kroniske smerters kompleksitet. Begge artikler illustrerer, at sygepleje ikke kan være samfundets udfordringer overhørig. Der sættes spørgsmålstegn ved, om sygeplejefaget har fulgt med samfundsudviklingen i forhold til gamle, idet opfattelsen af gamle er præget af myter og fordomme. Vellykket pleje og behandling ved kroniske smerter må nødvendigvis tage udgangspunkt i en forståelse, hvor smerter søges forklaret i en nutidig samfundsmæssig kontekst.

Udfordringer i videnskabeliggørelse af sygepleje fylder forholdsvis meget i bogen. Hovedbudskabet er behovet for et opgør med den traditionelle opfattelse af videnskab, og Rosemarie Rizzo Parse præsenterer ''Human becoming theory'' som et bud på en ny retning.

Behovet for et opgør med den traditionelle opfattelse forklares i en erkendelse af, at det ny samfund eller det postmoderne samfund er præget af ustabilitet og uforudsigelighed, som ikke kan modsvares af traditionelle løsninger som f.eks. standardiseringer. Sygeplejen må bygge på et humanistisk fundament og tage udgangspunkt i det enkelte individ og familie.

Karin Munck er overbevisende i sin fremstilling af Parse som et bidrag til eftertanke og nytænkning af dansk sygepleje. Hendes bidrag udfordrer den traditionelle opfattelse af videnskab og sætter et provokerende spørgsmålstegn ved det ''der er toneangivende for de faglige aktiviteter, der i dag foregår for udvikling af sygeplejen,'' evidensbasering, diagnoser og klassifikationer.

Spørgsmålet sættes i relief af bidragene om udfordringer i metodisk udvikling af praksis. Audit beskrives som en metode til forbedring af praksis, kvalitativ audit med eksplicitte kriterier og kvalitativ audit med implicitte kriterier. En metode, der for mig at se, ikke bryder afgørende med en traditionel opfattelse af videnskab.

Sygeplejerskeuddannelsen er underlagt de samme udfordringer, hvad der tydeligt kommer til udtryk med uddannelsesreformen. Aase Holdgaard og Ulrik Thostrup forsøger at give et bud på nye begreber i uddannelsen, og hvordan de kan forstås. I et indlæg om, hvilken kompetence studerende tilegner sig i færdighedslaboratoriet, bliver det tydeligt, at der heller ikke inden for pædagogikken er entydige svar. Færdighedslaboratoriet tilgodeser øjensynligt én type læring, men producerer samtidig andre problemstillinger i forhold til læring og pædagogik. Pædagogik og uddannelse er også komplekst og underlagt modsatrettede forventninger fra samfundet.

Bogen illustrerer fint kompleksiteten i de udfordringer, faget står over for. På den ene side står behovet for nytænkning i videnskabelig opfattelse og samfundsforståelse, og på den anden side udvikling af metoder i klinisk praksis, som kan indfange denne kompleksitet.

Af Lone Petersen, sygeplejelærer, Københavns Amts Sygepleje- og radiografskolen i Herlev.