Faglig kommentar: Nyt, relevant og dræbende

Konferencer er dyre. Arrangørerne bruger tid på at forberede konferencen. Oplægsholderne får som regel honorar eller i det mindste betalt konferenceafgiften. Flere hundrede deltagere skal indlogeres, bespises og måske underholdes om aftenen. Ingen stiller sig tilfreds med sovesal og klapsammenleverpostej til frokost. Konferencehotellet skal ligge naturskønt, frokostbuffeten bugne af friske delikatesser og middagen nå en vis kulinarisk standard.

Frisk kaffe, hjemmebag og frisk frugt i pauserne, der helst ikke må gå mere end halvanden time imellem. Det er dyrt, især for sygeplejersker, der kun undtagelsesvis får deres konferencer sponsoreret af medicinalfirmaer. Mange deltagere anser sig som ustyrligt heldige, hvis deres arbejdsgiver bevilger penge til en konference, arbejdsfri og rejseudgifter.

Deltagerne glæder sig. Ikke bare til den sanselige forkælelse og til at komme lidt hjemmefra og få nye kontakter, men også til at høre fagligt nyt på et passende niveau.

Foredragsholderne har i forvejen fået godkendt deres synopser af arrangørerne. Det faglige indhold er blevet vurderet som nyt, relevant og i tråd med konferencens formål og tema. Programmet sættes sammen. Flere hundrede deltagere tilmelder sig og betaler. Resten går på skinner, tror arrangørerne.

Konferencer sætter spor

Nogle gange kommer man hjem fra en konference i opløftet stemning og kan næsten ikke vente med at komme i gang med at føre de mange gode ideer ud i livet. Andre gange har der ikke været meget andet end forplejningen, der har sat sig spor. På sidebenene. Det faglige indhold kan i princippet have været af lige høj kvalitet på den gode og den dårlige konference, men præsentationen har været vidt forskellig. En dygtig moderator er ikke nok.

Hvad hjælper det at have et nyt, relevant og epokegørende fagligt budskab, hvis tilhørerne aldrig opdager det, fordi indlægget præsenteres uden brug af de mest banale regler i undervisning? Maskinskrevne transparenter med 12-punktskrift og 20-25 linjer, som ingen kan hverken læse eller overskue, og som nogle måske begynder at skrive af. Flittige skribenter når at notere, hvad der står i første linje, så klaskes en ny transparent på med 58 kulørte søjler, og sådan bliver det ved, indtil foredragsholderen slutter af med at fortælle, at alle transparenter ligger ved udgangen i papirkopi til deltagerne.

Men hvad blev der sagt? Hvilke konferencedeltagere interesserer sig mon for datoer og navne på personer, der har siddet i styregrupper og projektgrupper eller på anden måde har sat fingeraftryk på et projekt? Overinformation ud fra den opfattelse at jo længere, des mere lærd. Præsentation af model efter model, som dårligt er til at skelne fra hinanden, og formål efter formål, der alle handler om, at kvaliteten i sygeplejen skal blive bedre. Til gengæld mangler jordforbindelsen, det konkrete og eksemplerne. Noget, der viser, om patienterne faktisk får det bedre af alle anstrengelserne. Og sådan kunne man blive ved.

Hvor er det synd

Resultatet er, at de høflige eller dem, som sidder for langt fra døren til at kunne udvandre, oplever et sælsomt biologisk fænomen. Halsmusklerne bliver stivere og stivere, øjenlågene mister elasticiteten og falder ustandseligt ned. Urets visere går i stå. Det føles som indledningen til anæstesi, intet forsøg på at koncentrere sig kan modstå de kemiske processer, der får hovedet til at falde forover.

Hvor er det synd. For deltagerne og for foredragsholderne. Noget tyder på, at konferencearrangørerne er for tilbagelænede og tror, at en interessant synopsis automatisk giver et interessant indlæg. Ved den sidste konference, jeg deltog i, burde omkring fire ud af fem oplægsholdere have haft hjælp til at præsentere deres resultater for en større forsamling. Det gælder indlæg på konferencer, såvel som det gælder manuskripter til fagtidsskrifter.

Noget skal måske pilles ud, indlægget måske omdisponeres, der skal gives eksempler og konkretiseres, audivisuelle hjælpemidler være gennemtænkte og spritpennen ikke være tørret ud. Et er faglig dygtighed, et andet er at kunne formidle, så læsere og tilhørere fanges, fastholdes og går derfra med følelsen af, at her var virkelig noget, der var værd at bruge tid, penge og forventninger på.