Flyttedag på chefkontorerne

Det er blevet et usikkert job at være chefsygeplejerske, cheflæge eller sygehusdirektør.

I halvdelen af amterne har nye sygehusstrukturer ført til radikale forandringer i toppen af sygehusene. Ringkjøbing og Vestsjællands Amter har helt afskaffet sygehusledelserne, andre amter har reduceret dem eller givet dem nye roller.

''Vi er vidne til et farvel til trojkaledelsen som standardmodel,'' siger professor Finn Borum, Forskningscenter for Ledelse og Organisation i Sygehusvæsenet.

I mange år har de danske sygehuse haft en trojka - en administrator, en læge og en sygeplejerske - i toppen. Den konstruktion finder man stadig i næsten halvdelen af amterne.

Men samtidig opstår der en mangfoldighed af nye ledelsesstrukturer, nogle meget komplicerede.

''Her er man virkelig ude i afdelingen for eksperimenter,'' mener Finn Borum. Fremtidens standardmodel vil han slet ikke give et bud på.

''Efterhånden vil der nok udkrystallisere sig nogle modeller. Men vi er midt i den fase, hvor der eksperimenteres på livet løs.''

Faglig ledelse styrket

I de nye ledelsesmodeller står den sundhedsfaglige ekspertise stærkt, påpeger Finn Borum. Sammensætningen af de nye ledelser modbeviser enhver påstand om, at DJØF'erne - juristerne og økonomerne - skulle være ved at sætte sig på sundhedsvæsenet.

''Især er lægerne stærkt på vej tilbage med centerstrukturerne og de funktionsbærende enheder. Det står måske ikke i beskrivelsen af ledelsesstrukturen. Men når man ser på, hvem der de facto kommer til at sidde som ledere af centrene og de funktionsbærende enheder, så er det fagfolk. Overvejende læger, selv om der også er eksempler på, at sygeplejersker har fået stillingerne. Hvad sygeplejen angår, er situationen mere usikker.''

I Vestsjællands og Storstrøms Amter ser det ud til, at sygeplejen er tænkt ind i ledelsesstrukturen hele vejen op i systemet. I Ringkjøbing Amt er der ingen faglig ledelse over afdelingsniveau - hverken læger eller sygeplejersker.

I Sønderjyllands Amt oplever amtskredsformand Jan Toft, Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejen er trængt i og med, at hele strukturen bygger på de lægelige specialer. Men manglen på faglig repræsentation i den øverste ledelse gælder for både læger og sygeplejersker.

På tværs af sygehusene

Et fælles træk er, at de nye ledelser går på tværs af sygehusene i et amt.

I nogle amter vil der stadig være sygehusledelser med ansvar for drift og dele af sygehusets aktivitet, typisk medicin, mens de kirurgiske afdelinger er skilt ud i selvstændige enheder på tværs af sygehusene. Det er tilfældet i Sønderjylland og i den struktur, Nordjyllands Amt har på tegnebrættet.

Det betyder f.eks., at afdelingsledelsen i en kirurgisk afdeling kan få to forskellige ledelser at referere til. I spørgsmål om drift til sygehusledelsen, i faglige spørgsmål til ledelsen af den tværgående enhed.

På sin vis er der klarere linjer i de amter, hvor al aktivitet nu er organiseret i tværgående centre. Som i Vestsjællands Amt.

''Men jeg kan være bekymret for koordinationen inden for det enkelte sygehus,'' siger amtskredsformand Helle Dirksen, Dansk Sygeplejeråd.

''Om man husker at snakke med røntgen og skadestue, når man laver ændringer inden for det medicinske på et sygehus. Det kommer ikke så naturligt i dag, når medicinen hører til et center, ikke til sygehuset.''

Man vil få nogle overraskelser, når man skal føre strukturerne ud i livet, og opdager, hvor kompliceret det er,'' siger Finn Borum.

''Det er en urealistisk forestilling, at én centerchef er tilstrækkeligt til at lede flere fysisk adskilte afdelinger. Og jeg er bange

Side 15 

for, at man har undervurderet omkostningerne ved at koordinere på tværs af matriklerne.''

Stærke i det sociale

''Lederne i de nye strukturer skal være meget stærke i det sociale, '' mener formanden for Landsrådet for Chefsygeplejersker Anna Birthe Sparvath.

''Jo flere matrikler, jo flere kulturer, der skal bringes til at arbejde sammen.''

Hun taler ud fra sin erfaring som chefsygeplejerske for både Horsens og Brædstrup Sygehuse. Det kan fungere. Også at en afdeling refererer til én ledelse i et spørgsmål, en anden ledelse i et andet.

''Vi har f.eks. en dialyseafdeling på Horsens Sygehus, der fagligt refererer til Fredericia Sygehus. I spørgsmål om økonomi, normeringer og personaleledelse refererer den til os,'' fortæller hun.

Anna Birthe Sparvath mener ikke, den ene ledelsesmodel i sig selv er bedre for sygeplejen end den anden.

''Man kan fint med en læge i spidsen give plads til en sygeplejefaglig udvikling. Det afgørende er de rigtige mennesker på de rigtige poster.''

Undervurderet ledelse

Sygeplejedirektør Ulla Kudsk fra Frederiksborg Amt er til gengæld lidt bekymret. Hun ser en tendens til, at plejeområdet undervurderes i de nye strukturer.

''Korte, intensive plejeforløb kan ikke fungere, hvis personalet ikke fungerer godt. Man må anerkende, at der er brug for personaleledelse. Og det er traditionelt noget, ledende sygeplejersker har taget sig af.''

For Ulla Kudsk er det interessant at se, hvordan sygehusledelserne rundt omkring skrumper eller bliver nedlagt. For nogle år siden gik Frederiksborg Amt nemlig i samme retning. Sygehusledelsernes kompetence blev reduceret, mens amtet fik en samlet ledelse af sundhedsområdet med en amtssundhedsdirektør, en lægelig direktør og en sygeplejedirektør.

''Det var tanken, at sygehusledelserne nærmest skulle være en slags viceværter. Men de har fået flere og flere opgaver, og i dag er de reelt en del af amtets ledelsesgruppe,'' fortæller hun. ''Et sygehus er jo en stor butik med mange enheder, og koordinationsopgaverne er blevet større, fordi vi har fået enheder på tværs.''

Patienterne er målestokken

''De nye ledere skal have mod og fantasi, og de skal være fantastisk gode til at kommunikere,'' siger direktør Steen Friberg, Amtsrådsforeningens Ledelsesakademi, tidligere cheflæge på Vejle Sygehus og direktør for Aabenraa-Haderslev Sygehus.

''De skal simpelthen have det i sig. Så er det mindre interessant, hvilken formaliseret baggrund de har.''

Steen Friberg kan heller ikke overtales til at give et bud på, hvilke af de nye modeller, der er langtidsholdbare.

''Det afgørende er, hvordan patienterne oplever det. Var behandlingen på højt niveau? Var plejeplanen i orden? Forstod de, hvad der skulle ske?

I et vist omfang er der dokumentation for, at det giver en bedre faglig kvalitet at samle ydelserne. Jo mere man gør af det svære, jo bedre bliver man til det. Og god service bliver ikke sværere af, at en organisation bliver større eller mindre.''

Men modellernes succes skal også måles på, om det lykkes at skabe attraktive arbejdspladser, mener Steen Friberg.

''Det bliver sværere og sværere at få den høje speciallægekompetence til meget små enheder, og sygeplejen ser ud til at være inde i en lignende udvikling. Fokus er mere dybtgående, men inden for et mindre område.

Og så er man nødt til at samle det sjældne. Specialiserede medarbejdere skal ikke være et sted, hvor det sjældne kun sker engang imellem. De skal være i et sjovt, kreativt miljø, hvor de andre også har forstand på det, man snakker om.''