Resuméer af international forskning

Psykiatriske faggruppers opfattelse af deres arbejde

Dallender J, Nolan P. Mental health work observed: a comparison of the perceptions of psychiatrists and mental health nurses. J Psychiatr Ment Health Nurs 2002(9):131-7.

Studiet hviler på en tese om, at det er vigtigt at udforske og forstå sundhedspersonales opfattelse af deres arbejde for at kunne minimere fravær og sygdom og fremme jobtilfredshed. Argumentationen starter med referencer til tidligere undersøgelsers fund af faktorer, der kan fremme eller hæmme folks holdning til jobbet. Det særlige ved denne undersøgelse er, at den søger at sammenligne tre forskellige faggruppers opfattelser af jobbet: distriktspsykiatriske sygeplejersker, hospitalsansatte psykiatriske sygeplejersker og psykiatere.

50 anonyme medlemmer fra hver af de tre faggrupper deltog i studiet. De er tilfældigt udvalgt af en gruppe sundhedspersonale, der tog del i et større studie i England om organisatorisk og personlig tilfredshed på jobbet. Data er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer med åbne og lukkede spørgsmål om arbejde og arbejdsmiljø. Data er organiseret og fortolket gennem to forskeres kategoriseringer af svarene, som til sidst er sammenlignet.

Resultaterne peger på, at de distriktspsykiatriske sygeplejerskers og psykiaternes opfattelser af jobbet er mere lig hinanden end sygeplejerskernes indbyrdes. Det ses bl.a. ved, at hospitalsansatte psykiatriske sygeplejersker værdsætter støtte fra kolleger højere og vurderer hyppige organisatoriske forandringer mere negativt, sammenlignet med de andre to faggrupper. Der afsluttes med forslag til, hvordan studiets fund bør spille ind på organiseringen af psykiatrisk sundhedspersonale.

Undersøgelsen er problematisk, da der ikke tages højde for en række forbehold: Frafald, at der er tale om 1. grade nurses, og at der generelt er meget få parametre. Måske er der sammenhænge, der ikke er knyttet til faggruppen, men til alder, køn, erfaring osv.

Af Niels Buus, ph.d.-stipendiat. Udviklingsinitiativet for sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt.

Begrænsninger ved meta-analyser

Gregson PRW, Meal AG, Avis M. Meta-analysis: the glass eye of evidence-based practice? Nurs Inq 2002;9(1):24-30.

Det erklærede mål med artiklen er at skabe debat om et af de centrale elementer i evidensbaseret praksis: de systematiske litteraturvurderinger, meta-analyser. Meta-analyse er et middel til at kombinere data systematisk. Systematikken opnås ved at formalisere data fra forskellige studier og sammenligne dem statistisk. Det, der umiddelbart appellerer ved denne fremgangsmåde, er, at fejl i mindre studier udlignes i analysen, og der skabes mere pålidelige resultater. Dette afvises med henvisning til, at meta-analysen aldrig kan blive bedre end det grundlag, den trækker på, med andre ord: ''garbage in, garbage out.''

Meta-analysernes tekniske procedurer undersøges, og det påpeges, at de hviler på en naiv realistisk opfattelse af sandhed som i overensstemmelse med, at strenge, matematisk funderede undersøgelsesmetoder fører til sande og objektive fakta. Denne opfattelse kritiseres for ikke at kunne vejlede i klinisk praksis, hvor praktikeren trækker på informationer af forskellig karakter: dygtighed, erfaring, audit og evidens fra kvantitative og kvalitative studier.

Som et alternativ til meta-analyser med det snævre realistiske fundament foreslås et pragmatisk standpunkt, hentet hos filosoffen R. Rorty. Dette indbefatter videnskabelige procedurer, der gennem intersubjektiv enighed skaber maksimal sammenhæng i vores overbevisninger. Dette erkendelsesmæssige standpunkt skaber grundlaget for meta-analyser, der medtager kvalitative metoder. Det hævdes, at der her kan skabes grundlag for at kombinere videnskabelig rationalitet og praktisk ekspertise.

Af Niels Buus, ph.d.-stipendiat. Udviklingsinitiativet for sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt.