Sygeplejersker rustes til pressen

Læsere, lyttere og seere kommer fremover til at opleve flere sygeplejersker i medierne. I hvert fald, hvis det går, som Dansk Sygeplejeråd håber. Sygeplejersker skal være mere synlige i offentligheden, og problemer på sygehusene, som ikke kan løses via interne kanaler, skal ikke længere gemmes væk bag misforstået tavshedspligt eller frygt for repressalier fra ledelse eller kolleger. Derfor opruster Dansk Sygeplejeråd nu sygeplejersker til at tackle pressen og til at skabe overskrifter selv. Midlerne er såkaldte pressenetværk og medietræningskurser for interesserede sygeplejersker.

Idémanden bag pressenetværkerne og undervisningen af sygeplejerskerne er Erik Harr, chefkonsulent i Dansk Sygeplejeråds informationsafdeling. Erik Harr begyndte i sin stilling i december 2001 og har i første omgang taget sig af interne organisationsopgaver, men har nu fået luft til også at arbejde på at sætte sygeplejen på dagsordenen uden for huset.

''Sygeplejersker er nogle af dem, der ved mest om sundhedsvæsenet, men de er ikke synlige nok i mediebilledet. Politikere og læger sætter dagsordenen, det gør sygeplejersker ikke. Vores medlemmer skal ikke finde sig i, at ting skrider, når det gælder deres arbejdsforhold, og hvis sygeplejersker ikke siger fra, svigter de også patienterne,'' siger han.

Skyldigt personale

Dansk Sygeplejeråd vil give den enkelte sygeplejerske redskaber til at kunne identificere historier fra deres hverdag og aktivt få dem ud til en bredere kreds.

''Medlemmerne skal skabe historierne selv i stedet for at vente på, at journalisterne gør det. Sygeplejerskerne skal ytre sig, for hvis de ikke råber op om problemer, ender det med, at nogle andre gør det. Og så risikerer vi at blive klandret for, at vi ikke har sagt noget,'' lyder det fra Erik Harr.

Han tænker især på en artikel i Ekstra Bladet med overskriften ''Ældre lå i egen afføring'' fra marts i år om ''uhyggelig misrøgt i De Gamles By.'' I artiklen udtaler Københavns Kommunes sundhedsborgmester, Inger Marie Bruun-Vierø (R), at hun allerede ved sin tiltræden opfordrede de ansatte til at bruge deres ytringsfrihed til at få forholdene forbedret.

''Sådan en sag er worst case for os, fordi personalet står tilbage som de skyldige. I dette tilfælde var personalet ikke sygeplejersker, men det er det måske næste gang.''

Foreløbig har informationsafdelingen i Dansk Sygeplejeråd været med til at oprette pressenetværk i tre af sine amtskredse, nemlig København, Hovedstaden og Fre

deriksborg. Men landets øvrige amtskredse er ifølge Erik Harr velkomne til at henvende sig til Dansk Sygeplejeråd og få hjælp til at oprette tilsvarende netværk og få pressetræning.

Undervisningen kommer bl.a. rundt om:

• hvad kommunikation er
• hvad man gør, når en journalist ringer, og
• hvordan man får en historie i medierne.

Deltagerne på medietræningskurserne bliver bedt om at brainstorme på situationer eller problemer fra deres arbejdsdag, som kunne tænkes at være interessante for medierne. Flere gange har denne øvelse afstedkommet idéer, som er blevet forsøgt solgt til pressen.

Erik Harr nævner en nylig artikel på forsiden af Jyllands-Posten om vold mod personalet på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital, som netop er resultatet af et kursus for pressenetværket i Hovedstadens Amtskreds. Han understreger dog, at målet i sig selv ikke handler om at komme på forsiden af en avis.

''Det er selvfølgelig vigtigt at gøre opmærksom på de forhold, sygeplejersker og patienter har, men det rigtigt interessante er at få faglige problemstillinger frem, så der kan blive gjort noget ved dem,'' siger han og tilføjer:'

Side 7

Billede

Side 8 

''Vi skal naturligvis først prøve at løse problemer ad faglig vej ved at appellere til ledelse og politikere. Men hvis det ikke lykkes, kan vi sætte ekstra pres på ved at bruge pressen. Herefter skal vi igen følge op med det faglige arbejde.''

Dokumentation sælger

Ud over medietræningen holdes der møder i de nedsatte pressenetværk en gang i kvartalet, hvor man løbende arbejder med mulige emner til pressen. Men langtfra alle de idéer, der kommer frem på møderne, er egnede til de landsdækkende medier.

''Hvad der er relevant for sygeplejerskers hverdag, er ikke nødvendigvis relevant for en større kreds,'' siger Erik Harr.

Desuden kan det vise sig, at dét, sygeplejersker oplever som et stort problem, ikke altid kan dokumenteres.

''Hvis vi ikke kan give journalisterne konkrete tal eller konsekvenser for patienterne, kan vi ikke sælge historien. Derfor er det vigtigt at tænke i dokumentation.''

Erik Harr erkender, at Dansk Sygeplejeråd selv og de enkelte amtskredse skal være dygtigere til at markere sygeplejerskers holdninger offentligt.

''Vi kan se i læserbrevene i Sygeplejersken og på den elektroniske debat, at medlemmerne gerne vil have, at Dansk Sygeplejeråd er synlig. Formand og amtskredse bærer ansvaret for at sætte sygeplejen yderligere på tapetet, men den enkelte sygeplejerske er medansvarlig,'' siger han.

Erik Harr medgiver, at der også er risici ved, at sygeplejersker står frem i pressen:

''Dels kan den enkelte sygeplejerske få nogen over næsen af ledelse eller kolleger, og dels kan artikler eller indslag i radio og tv give faget en negativ klang. Der skal vi som presse- og organisationsfolk assistere de sygeplejersker, der står frem. Men det er farligt at sige, at vi ikke skal markere os, fordi vi risikerer at skræmme de unge væk. For så kan vi som fagforening ikke lave faglig udvikling. Og så kan vi lige så godt lukke. Dansk Sygeplejeråd er først og fremmest advokat for sine nuværende medlemmer.''