Sygeplejersker skal registrere

Efter nytår får en del danske sygeplejersker en ny arbejdsopgave. Når Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) går ind i den landsdækkende fase, skal de løbende registrere oplysninger om alle patienter med apopleksi, hoftenært brud, blødende mavesår eller perforeret tarm, skizofreni, lungecancer og hjerteinsufficiens.

Overvågningen af disse seks patientgrupper kommer til at berøre alle sygeplejersker, der arbejder med dem. Sammen med de andre involverede faggrupper vil de få en umiddelbar tilbagemelding om deres resultater. Som med garanti vil give anledning til diskussion og overvejelser i afdelingen.

Det er dog ikke sikkert, de enkelte sygeplejersker i en afdeling bliver inddraget i selve registreringen. Det viser de foreløbige erfaringer fra afprøvningen i de såkaldte testamter.

For hver af de seks områder er der udpeget fire testamter, som afprøver indikatorer og registreringsskemaer i alle afdelinger, der har patienter i den pågældende sygdomsgruppe.

Testafdelinger i gang

Sygeplejersken har ringet til seks tilfældigt udvalgte testafdelinger.

På tre afdelinger har sygeplejerskerne intet at gøre med selve registreringen. Det er afdelinger, der afprøver kvalitetsindikatorerne for henholdsvis skizofreni, lungecancer og hjerteinsufficiens.

Oplysninger om sygeplejen, som skal registreres inden for disse tre områder, bliver hentet fra journal og kardeks af de ansvarlige læger eller sekretærer.

I en testafdeling for hoftenære frakturer og en testafdeling for apopleksi er alle sygeplejersker med til at udfylde registreringsskemaerne.

I den sidste afdeling, der afprøver indikatorerne for akut mave-tarm-kirurgi, tager afdelingssygeplejersken sig personlig af de registreringer, der angår sygeplejen.

Men når registreringen bliver landsdækkende efter nytår, skal alle sygeplejersker være med.

Registrerer i Slagelse

Vestsjællands Amt er et af de fire testamter for hoftenære brud, og sygeplejerskerne i ortopædkirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus har netop afsluttet tre måneders prøveregistrering.

''Alle i plejegruppen har været med til at udfylde skemaerne, og registreringen er startet allerede i skadestuen. Den sygeplejerske, der har taget imod i skadestuen, har taget de første oplysninger om patientens funktionsniveau og sociale liv,'' fortæller Mona Jacobsen, der er specialesygeplejerske i ortopædkirurgisk afd. O2.

Mens registreringen i nogle af de andre sygdomsgrupper overvejende går på data om lægernes virksomhed, er både sygeplejersker og fysioterapeuter meget inde i billedet hos patienter med hoftenære frakturer.

En af de syv indikatorer, kvaliteten i den samlede behandling skal måles på, er, hvor mange patienter der får vurderet deres ernæringsrisiko på andendagen efter operationen.

Standarden er, at mindst 90 pct. skal vurderes, og derfor har alle sygeplejersker i sengeafdelingerne i Slagelse registreret patienternes højde, vægt og BMI (Body Mass Index).

​Side 13

En anden indikator er, hvor godt patienterne genvinder deres ADL-funktion. Derfor har sygeplejerskerne scoret patienterne på femtedagen efter operationen.

Scoringen går på funktioner som spisning, toiletbesøg og andre daglige funktioner, men sygeplejerskerne har også lavet en såkaldt Hindsø-test, der siger noget om patientens kognitive funktioner.

Man ved, at nedsat kognitiv funktion giver dårligere genoptræningsresultater. Derfor skal man tage højde for, om afdelingen har mange patienter med kognitive problemer, før den samledes kvalitet kan gøres op.

Ekstra opgave

Mona Jacobsen er NIP-ansvarlig i afdelingen sammen med en af overlægerne. De har gjort meget ud af at informere, også samarbejdspartnerne i skadestuen og fysioterapien.

Den NIP-ansvarlige er også den, der har mindet kollegerne om, at bestemte ting skal registreres på bestemte tidspunkter. Og de har gennemgået alle skemaerne, sørget for, at tomme felter blev udfyldt, og lavet de sidste beregninger, hvis der manglede nogen.

''De ekstra arbejdsopgaver for sygeplejerskerne har været at registrere på anden og femtedagen,'' siger Mona Jacobsen.

''Og Hindsø-testen er ikke én, vi tidligere har brugt i afdelingen. Men BMI, det bør vi i forvejen beregne på alle patienter. Det er i hvert fald vedtaget politik her på sygehuset."

Et læringsredskab

De mange afdelinger, der deltager i afprøvningen, får ikke nogen tilbagemeldinger om deres resultater i første omgang. For afprøvningen drejer sig først og fremmest om, hvordan selve registreringen fungerer, siger proceskonsulent Kirsten Fog fra det koordinerende projektsekretariat i Århus.

Kirsten Fog, som er sygeplejerske og cand.scient.pol., har ansvaret for de tre områder akut mave-tarm-kirurgi, lungecancer og skizofreni, mens hendes kollega Birgitte Randrup Krog, der er fysioterapeut og MPH, tager sig af hoftenære frakturer, apopleksi og hjerteinsufficiens.

De to proceskonsulenter har været rundt på de deltagende afdelinger for at fortælle, hvordan standarder og indikatorer skal forstås, og det er dem, der løbende besvarer forståelsesspørgsmål af forskellig slags.

For Kirsten Fog handler projektet ikke kun om dokumentation af kvaliteten.

''Jeg ser det først og fremmest som et læringsredskab. Når den nationale registrering starter efter nytår, og vi begynder at få pålidelige data, skal resultaterne jo vurderes både på den enkelte afdeling, på regionalt niveau og nationalt.

Når resultatet kommer retur til en afdeling, og det viser sig, at der er en standard, man

ikke opfylder, mens man nok opfylder de andre - så vil det da bestemt være noget, man vil kigge på.''

Når Kirsten Fog har besøgt afdelinger, der skulle deltage i afprøvningen, har hun oplevet en positiv indstilling og stor interesse.

''Specielt har plejegruppen været glade for, at de er med. De fleste andre registreringsprojekter har jo kun omfattet lægernes arbejde. Lægerne har på den anden side vist stor interesse for, hvad der lå i de sygeplejefaglige indikatorer.''

Kritik af lægedominans

Blandt sygeplejersker har der dog også været kritik af, at der er en overvægt af lægelige indikatorer på næsten alle områder. F.eks. er afdelingssygeplejerske Minna Nørgaard, afd. A2, Herning Centralsygehus, utilfreds med, at kun et par stykker af de 19 indikatorer for akut mave-tarm-kirurgi har noget med sygepleje at gøre.

''Der er for få indikatorer på sygeplejen, kun ernæring og stomikomplikationer, og det er alt for lidt,'' siger hun.

''Men der har jo været sygeplejersker med til at vælge indikatorerne, så det må vi klandre dem for.''

Klinisk oversygeplejerske Jens Glindvad, Bispebjerg Hospital, er en af de to formænd i indikatorgruppen for akut mave-tarm-kirurgi. Han har hørt kritikken før, men han er ikke enig:

''Diskussionen om lægefaglige eller sygeplejefaglige indikatorer er lidt omsonst, for i sidste ende er mortalitet også en sygeplejefaglig indikator, specielt for kirurgiske patienter.

Man burde i stedet tale om patientfaglige indikatorer, for alle grupper, der er involveret i forløbet, har en effekt på det endelige resultat. Det har en stor amerikansk undersøgelse vist for nylig. Jo bedre sygeplejerskerne er uddannet, jo lavere er mortaliteten hos de patienter, der får komplikationer i forløbet.''