Til næste år starter en landsdækkende overvågning af sygehuskvaliteten. Resultaterne for seks store sygdomsgrupper vil blive offentliggjort amt for amt, så borgere og politikere kan se, hvor god en kvalitet de får for deres penge. Samtidig skal overvågningen give læger, sygeplejersker og terapeuter et redskab til at udvikle deres virksomhed.
En løbende overvågning af sundhedsvæsenets kvalitet kræver en faglig og politisk vilje, som først har været til stede i de seneste år. Men den kræver også nye metoder, som gør overvågningen overkommelig. Alternativet til dyre og tidskrævende gennemgange af hele forløb er at overvåge centrale processer og resultater som udtryk for kvaliteten på et område.
Når overvågningen af apopleksi, hoftenære brud, akut mave-tarm-kirurgi, hjerteinsufficiens, lungecancer og skizofreni bliver landsdækkende næste år, vil alle sygeplejersker, der arbejder med patientgrupperne, få tilbagemeldinger om kvaliteten af deres praksis. En hel del af dem skal også være med til at foretage selve registreringen.
De fleste forbinder fitnesscentre med unge glinsende kroppe. Mænd og kvinder, som iført fikst træningstøj i moderigtige farver sammenbidt drikker vand af plasticflasker. Men sådan finder man ikke fru Carlsen.