Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Det Nationale Indikatorprojekt

Seks store sygdomsområder vil efter nytår blive kvalitetsovervåget i Det Nationale Indikatorprojekt.

Sygeplejersken 2002 nr. 39, s. 7

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Som led i projektet har eksperter fra de seks områder udvalgt et sæt målepunkter, indikatorer, som tilsammen giver et billede af kvaliteten i undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering af den enkelte patientgruppe. I grupperne har der siddet læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner. De er udpeget af lægernes videnskabelige selskaber, sygeplejerskernes faglige sammenslutninger og andre faglige organisationer.

Hver indikatorgruppe har haft to formænd - en læge og en sygeplejerske. I dette og næste nummer af Sygeplejersken fortæller de seks sygeplejersker, der har siddet som formænd for indikatorgrupperne, hvorfor de udpegede indikatorer er de bedste mål for kvaliteten på netop deres område.

Indikatorerne ligger ikke fast for tid og evighed. De seks indikatorgrupper skal revurdere dem hvert andet år. Ny viden om undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering kan føre til, at de fastsatte standarder ændres, eller at nye indikatorer bliver valgt. For hvert af de seks områder er der udarbejdet en dokumentalistrapport, der indeholder indikatorer, standarder og prognostiske faktorer.

Læs også Anne Vesterdals faglige kommentar om Nationale Indikator Projekt: Et regnskab med resultater 

I dag er NIP en del af RKK - Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Det Nationale Indikatorprojekt er pr. 1. januar 2012 ophørt som selvstændigt projekt.

Databaserne videreføres nu i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Hjemmeside: www.rkkp.dk

Artikler om det Nationale Indikatorprojekt

Seks store sygdomme skal overvåges            

Sygeplejersker skal registrere           

Tegn på kvalitet          

Apopleksi: Sygepleje måles på overlevelsen            

Skizofreni: Systemet og de svære patienter            

Lungecancer: Nihilismen må bekæmpes           

Patienten vigtigere end faggruppen                     

Kardiologisk opblomstring                

Nye komplikationer i søgelyset