En brat opvågnen

Plejehjemmet De Tre Ege i Jægerspris er under ombygning til leve- og bomiljøer. Første etape i ny- og ombygningen af den traditionelle institution er afsluttet og har resulteret i to huse til hver 12 beboere. Det har været - og er - et mål at ændre det institutionelle plejehjemsmiljø til et mere hjemligt med større fokus på det sociale miljø, hvor almindelige gøremål som madlavning, tøjvask og fritidsaktiviteter er på programmet.

Siden første spadestik i august 2001 har stedet været - og er stadig - en stor byggeplads på godt og ondt. Godt, fordi nye dejlige plejeboliger skyder op, og ondt, fordi det ikke sker uden larm, støv og uventede udfordringer.

De beboere og det personale, der havde svært ved at forstå, at en ganske ny hverdag stod for døren, fik en brat opvågnen, da der i december 2001 under stor festivitas blev holdt rejsegilde i de nybyggede huse. Det nye var nu ikke længere blot en tegning, men en realitet, der skræmte de få og glædede de mange.

Beboere og personale stod for at flytte, noget, som en del af de ældre i hvert fald ikke havde kalkuleret med, da de flyttede ind. Men udflytningen burde ikke være kommet bag på nogen, da den bl.a. er forberedt i diverse arbejdsgrupper med repræsentation af beboere, personale og politikere.

Omfordeling af ressourcerne

Vi har hele tiden ønsket at skabe en mere aktiv dagligdag, også efter kl. 15. Målet har derfor været en omfordeling af ressourcerne, så der er lige meget personale på arbejde i tidsrummet fra kl. 7 til 20. Derfor har vi arbejdet en del med fremmødeprofilen. I det traditionelle plejehjem var der trods alt en slags stordriftsfordel i kraft af de fysiske rammer, idet personalet kunne hjælpe hinanden på de lange gange. Decentraliseringen til de mindre fysisk adskilte enheder begrænser muligheden for at hjælpe hinanden på samme måde. Når selvbestemmelsen og individualiteten er i højsædet i leve- og bomiljøerne, har beboerne frit valg f.eks. med hensyn til, hvornår de vil op om morgenen, og hvornår de ønsker at komme i seng om aftenen. Det har konsekvenser for tilrettelæggelsen af arbejdet.

Overgangen fra traditionelt plejehjem til leve- og bomiljø er ikke sket uden sværdslag, idet noget personale ikke har haft mulighed for og lyst til de nye og anderledes arbejdstider. F.eks. har ændringen medført, at man arbejder hver anden weekend mod tidligere hver tredje. For at få enderne til at nå sammen har vi fået en normeringsudvidelse i boenhederne.

En arbejdsgruppe bestående af politikere, personale og repræsentanter for Ældrerådet og beboerne har lavet et oplæg til en samarbejdsaftale med frivillige hjælpere. Ideen er, at ældre hjælper svage ældre. I vores værdigrundlag stiller vi store krav om imødekommenhed over for beboernes familie og venner, herunder også frivillige hjælpere. Et af de vigtige elementer er at åbne dørene aktivt for omverdenen under dyb respekt for beboernes ønsker og behov.

Den endelige samarbejdsaftale mellem de frivillige hjælpere, Ældrerådet og Sundhedsafdelingen er trådt i kraft. Det betyder, at vi nu har tilknyttet et korps af frivillige hjælpere til boenhederne. Deres opgave er at støtte og deltage i sociale aktiviteter, men ikke i nogen form for pleje. De går tur med beboerne og arrangerer udflugter, grilleftermiddage og bankospil.

Det er allerede et yderst velfungerende og frugtbart samarbejde - med en klar afgrænsning mellem det frivillige og det fagprofessionelle arbejde. Medvirkende til at få samarbejdet til at fungere er, at der er arrangeret undervisning af de frivillige hjælpere i bl.a. demens, håndtering af en kørestol og i afgrænsningen mellem frivilligt og fagprofessionelt arbejde.

Alle interesserer sig for mad

Madlavningen foregår i dag ude i det enkelte hus. Beboerne er allerede efter de første uger begyndt at interessere sig for tilberedningen. Nogle har tilkendegivet, at de har fået større appetit, fordi de kan se og lugte, at frikadellerne steger på panden.

Plejepersonalet har været på hygiejnekurser, men den enkeltes forudsætninger for madkunsten er som hos beboerne vidt forskellige. Men alle interesserer sig for mad, og vi forventer at få stor glæde af hinanden.

De velkendte spørgsmål: Hvem laver mad? Hvad skal vi have? Hvem køber ind? Hvor og hvornår skal vi spise? er spørgsmål, der rejste sig i vores projekt - og som alle, i sagens natur, har en mening om!

Den første forudsætning er, at det er personalet, der har ansvaret for tilberedningen af maden i boenhederne. Nogle pårørende havde givet udtryk for, at 

​Side 29

de var bekymret for leve- og bomiljøerne. Ville det betyde, at deres far eller mor nu skulle til at lave mad for at få noget at spise?

Den anden forudsætning er, at det er nødvendigt med køkkenpersonalets faglige kompetence i leve- og bomiljøerne! Plejepersonalet kom med klare meldinger om, at det var trygt at vide, at køkkenets faglige kompetence ville være til stede i boenheden. En køkkenassistent går derfor fra plejehjemmets køkken ud i hver boenhed nogle timer dagligt og hjælper med at lave mad og besvare spørgsmål om diæt, om hvor meget mad der skal købes ind til 12 personer, og om hvor store portioner der skal laves.

Køkkenpersonalet har givetvis oplevet et af de største kultur- og miljøskift, idet de er vant til at arbejde i et lukket fagligt miljø med nogen distance til brugerne og i øvrigt også til plejepersonalet. I boenheden arbejder køkkenassistenten i et åbent værksted, hvor beboere, personale og for den sags skyld også gæster kan følge meget nøje med i, hvad de laver og hvordan - og det er pludselig dem, der er gæster i beboernes hjem.

Pleje - ikke gøre rent

Tøjvask er endnu en af de servicefunktioner, der er flyttet ud i boenhederne. Fremover skal plejepersonalet vaske tøj i samarbejde med beboeren. Man vasker altså ikke længere sit tøj sammen med naboernes, som det skete i vaskekælderen på det gamle plejehjem, men det gør vi andre som regel heller ikke.

Til gengæld har vi lavet en opsplitning af helhedsplejen og flyttet rengøringsopgaverne fra plejepersonale til husassistenter. Dvs. at hver boenhed har en fast tilknyttet hussassistent til sit boteam. Dette er gjort, fordi mange social- og sundhedshjælpere og assistenter har givet udtryk for, at de har taget uddannelsen for at yde pleje, ikke for at gøre rent! Vi tror bl.a., at opsplitningen skaber større arbejdsglæde og gavner rekrutteringen af nyt personale.

Alle de nye opgaver kræver store holdningsændringer hos personalet, og de kommer ikke af sig selv. Ledelsen har derfor haft en stor opgave i at motivere, støtte og vejlede personalet.

Meningsfulde aktiviteter

Vi har igangsat en aktivitetsorienteret pleje for at sikre et aktivt socialt miljø. Målet er, at personalet aktivt støtter og motiverer beboeren til at bruge sine ressourcer til at dække sine egne behov. Beboeren skal have en oplevelse af, at aktiviteterne giver mening og har et reelt indhold. Nogle af de nøgleord, der er knyttet til aktivitetsorienteret pleje, er selvbestemmelse, individualitet, interesser, motivation og meningsfuldhed.

De nye fysiske rammer og den ændrede fremmødeprofil for personalet har givet den enkelte beboer nye muligheder. Disse er afdækket i samarbejde med en ergoterapeut og med deltagelse af kontaktpersonen samt evt. familie eller andre pårørende. Det er udmøntet i en handlingsplan, og kontaktpersonen fungerer som tovholder i forhold til denne.

De nye fysiske rammer, der er moderne og lyse, er en stor forskel og virker meget opløftende. Men de fysiske rammer gør det ikke alene! Personalets holdning til beboerne, deres ressourcer og behov er altafgørende for, om leve- og bomiljøerne bliver en succes som et aktivt socialt miljø. I Sygeplejersken nr. 42/2001 (1) er beskrevet, hvilke mønstre og kulturer der skal ændres hos personalet, for at pleje og aktiviteter fremover tilrettelægges på beboernes præmisser.

Næste udflytning planlagt

Renoveringen er nu i gang på det eksisterende plejehjem, således at etrumsboliger ændres til torumsplejeboliger. Vi har nu ca. 1/2 år til at høste erfaringer fra de to første boenheder, inden den næste flytning fra gammelt til nyt sker. De erfaringer skal bruges til fortsat at sætte fokus på og sikre et aktivt socialt miljø, hvor plejehjemsbeboere har mulighed for at deltage i det sociale fællesskab, men også frihed til at dyrke privatlivet!

Merete Røn Christensen og Sussi Olsen er begge ansat i Jægerspris Kommune.

Litteratur

1. Christensen MR, Olsen S. Visioner for en tryg alderdom. Sygeplejersken 2001(42):28-31.

Madlavningen foregår i det enkelte hus, og flere beboere er allerede begyndt at interessere sig for tilberedningen og at deltage i den.​