Boganmeldelse

Ingen kan se, man er forældre

Louise Rasshou

I kan jo altid få en ny

- om spædbørnsdød
København: Lindhardt og Ringhof 2002
132 sider, 179 kr. ''Alle, der har prøvet at miste, har oplevet, at sorg gør de fleste mennesker utilpas.''

''Der bliver ofte ryddet gevaldigt op i telefonbogen hos den, der har mistet ...''

Begge citater er fra Marianne Davidsen-Nielsens indlæg i bogen ''I kan jo altid få en ny.''

Journalist Louise Raaschou mistede i 1999 sin søn ved fødslen og fortæller om sin egen og fem andre forældrepars oplevelser af sorgen og reaktionen hos familie og venner. Foruden de fem forældrepar interviewes en jordemor, en hospitalspræst og en sorgterapeut.

Jeg har længe vidst, at begravelse er et vigtigt ritual ved sorgbearbejdelse. Efter at have læst disse seks forældrepars beretninger, har jeg fået øjnene op for, hvor vigtig en stor begravelse er. Som præsten siger: ''I må være kyniske og beregnende. Dem I skal læne Jer op ad, dem skal I invitere med, så de har set Jer med våde øjne. Så de har set, at det faktisk er et barn, I har mistet.''

De forældre, som valgte en begravelse uden familie og venner, har senere fortrudt. De følte sig bagefter meget alene og følte meget lidt anerkendelse af, at de var i dyb sorg, hvilket gjorde tabet endnu sværere at bære. En mor siger: ''Havde vi holdt en kæmpebegravelse, havde alle set den lille hvide kiste og med egne øjne set, at det var et lille menneske, vi begravede og ikke en ufærdig klat, en tanke, en drøm.''

Der er en smertelig kontrast mellem forældrenes og omgivelsernes oplevelser. En mor beskriver det: ''Folk tror, at når man mister sit spædbarn, så er man tilbage til start, som om du er blevet slået hjem i ludo.'' Forældre, som mister deres førstefødte, føler sig som forældre, der er bare ingen, der kan se det. Barnet lever inden i dem, livet er for altid forandret. En far beskriver det: ''Det er svært nok at finde ud af sin forældrerolle, når man har sit barn, og jeg tror ikke, det bliver nemmere af, at man ikke har sit barn.''

Titlen ''I kan jo altid få en ny'' er kernen i den reaktion, forældrene møder fra omgivelserne: Et dødt spædbarn tæller ligesom ikke. ''Godt I ikke nåede at lære barnet at kende,'' siger folk. ''Jeg ville give hvad som helst for at se hende smile én gang,'' siger en mor.

Fire år efter at have mistet sit første barn og efter senere at have fået to drenge, fortæller en mor: ''Jeg tænker på ham hver dag. Han fylder i og med, at der ikke går en dag, hvor jeg ikke tænker på ham.''

De interviewede forældre er forskellige steder i deres sorg, fra tre måneder efter at have mistet til fire år efter. Begge forældre er interviewede, hvorved forskellene og lighederne i deres sorg kommer frem. Forældrene fortæller med egne ord, så hver enkelt beretning bliver meget personlig og gribende. Denne bog er en gave til alle med berøringsflade til forældre, der har mistet deres barn.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Farum Kommune.