Først kollega - siden indvandrer

Når Lokalcenter Gellerup i Århus slår en hjemmehjælperstilling op, er der altid indvandrere og flygtninge blandt ansøgerne.

''Det går fra mund til mund. Det er de gode historier, de gode kolleger og arbejdsfællesskabet, der gør det,'' siger områdechef Kirsten Jacobsen, når hun bliver spurgt, hvordan de bærer sig ad.

12 pct. af lokalcentrets plejepersonale er i dag tosprogede. Hemmeligheden bag denne succes er, at hjælpere og assistenter med flygtninge- og indvandrerbaggrund indgår i personalegruppen på fuldstændig lige fod med andre.

''Nogle steder har man meget fokus på barriererne i stedet for arbejdsfællesskabet. Dem og os,'' siger Kirsten Jacobsen.

Kultur en privatsag

Hun fortæller, at Århus Sporveje er kendt for at være fantastisk gode til at integrere folk med indvandrer- og flygtningebaggrund.

På et tidspunkt henvendte lokalcenteret sig og spurgte, hvad Århus Sporveje egentlig gjorde for at integrere folk med en anden etnisk baggrund.

''Vi fik svaret: ''De er chauffører. Punktum.'' I forhold til arbejdet gælder de

Side 8

samme regler for dem som for alle andre.

Sådan er det også hos os. Man er først og fremmest social- og sundhedshjælper eller -assistent. Alt det, der bliver omtalt som kulturelle barrierer, hører for os til privatsfæren.

Noget andet er så, at de tosprogede kommer med en ekstra kompetence, som vi har stor nytte af. De rådgiver os, de tolker, de formidler ydelser til ældre i et sprog, de kan forstå.''

Følger de nye tæt

At nå så vidt har ikke desto mindre krævet en indsats. Den fortalte Kirsten Jacobsen om på en temadag om rekruttering og fastholdelse til social- og sundhedshjælperuddannelserne og sygeplejerskeuddannelsen.

Det hele begyndte med en undren over, hvor de ældre indvandrere blev af. Af lokalcenterets 1.200 brugere havde kun 300 en anden etnisk baggrund. Selv om 95 pct. af indbyggerne i Gellerupparken har en anden etnisk baggrund end dansk.

Mange af de initiativer, lokalcenteret siden har taget for at informere ældre indvandrere, har samtidig gjort jobmulighederne i lokalcenteret synlige.

''Når vi fortæller om tilbuddene til de ældre på indvandrerradioen, bliver vi også kendt blandt de yngre,'' siger Kirsten Jacobsen.

Lokalcenteret har gjort meget for at rekruttere, bl.a. gennem aktiveringsordningen, og man har fulgt indvandrere og flygtninge meget tæt fra starten.

''Vi har f.eks. kunnet motivere dem ved at lade dem gå ud med en garvet hjemmehjælper,'' fortæller hun.

Efterspurgte hjælpere

I dag giver det ingen problemer, når en hjemmehjælper med flygtninge- eller indvandrerbaggrund kommer ud til en etnisk dansker.

''Blandt vores danske brugere er de tosprogede hjælpere faktisk meget efterspurgte,'' fortæller Kirsten Jacobsen.

''Men i starten havde vi oplevelser, hvor vi måtte sende en leder eller en garvet hjælper med ud, som kunne understrege, at det her var en hjælper som alle andre. Hvem hjælperen var, havde ingen indflydelse på det tilbud, de fik.''

I starten var der også mange diskussioner om tørklæde eller ikke tørklæde.

''Men de døde ud. Nogle smider tørklædet, når de har været hos os en periode. Nogle går i virkeligheden med det for de ældres skyld.

Det handler om, at man tør snakke om det og spørge hvorfor."

Århus Kommunes Lokalenter Gellerup har status som Videnscenter for tilbud til ældre flygtninge og indvandrere.