WENR: Forynget forum for forskere

Afvikling eller udvikling? Så kort kan spørgsmålet formuleres om fremtiden for sammenslutningen af de europæiske sygeplejeforskere (WENR).

I de mange år, der er gået siden starten i Uppsala i 1978, har gruppen markeret sig med sine store hvertandetårs konferencer om et bredt emne inden for sygeplejeforskningen, men det, der var godt engang og tiltrak forskningsinteresserede sygeplejersker fra hele Europa og Nordamerika, har ikke samme appel i dag. Mange af dagens etablerede forskere holder sig væk, fordi de foretrækker specialkonferencer inden for deres eget felt.

Derfor bliver der nu sat punktum for mega-arrangementerne. Dette års konference i Geneve i Schweiz skulle have været den sidste i rækken, men da arbejdsgruppen bag konferencerne altid er et par arrangementer fremme i planlægningen, bliver det Lissabon i Portugal, der bliver ramme om den sidste store konference i 2004.

Men hermed er der ikke sat noget endeligt punktum for WENR. Tværtimod regner de involverede parter med at vende stærkt tilbage i en ny, forynget form, der både kan tiltrække de erfarne forskere og dem, der er på vej. Det er den konklusion, som arbejdsgruppen, som består af repræsentanter fra de nationale sygeplejerskeorganisationer, er nået frem til på arbejdsmødet, der altid holdes forud for selve konferencen.

''WENR har haft sin mission. Gruppen har været en nødvendig platform for sygeplejeforskningen i Europa. Vi skulle i gang med at forske rundt om i de forskellige medlemslande og behøvede derfor et forum at mødes i for at præsentere vores resultater og møde andre forskere,'' siger Dansk Sygeplejeråds repræsentant i WENR, seniorforsker Lis Wagner fra Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgs- Forskning i København (UCSF).

''Jeg har holdt utrolig meget af at komme på WENRs konferencer og gør det stadig, men nu er behovet blevet et andet, ligesom der er sket et skred undervejs. Konferencerne er blevet lidt for store og lidt for brede, så WENRs egentlige formål - at sygeplejeforskere skal mødes og drøfte forskningsspørgsmål - er gledet i baggrunden. Nu møder deltagerne op og sidder i dagevis og hører på den ene fremlæggelse efter den anden, uden at der rigtig levnes tid til en egentlig dialog om det præsenterede projekt. 20-25 minutter er afsat til et oplæg, fem minutter til spørgsmål - og så er det ellers hastigt videre til næste punkt på programmet. Det er ikke særlig givtigt og udmattende i længden for både tilhørere og oplægsholdere. Jo flere dage, der går, jo færre sidder der og hører på. Dertil kommer, at mange erfarne forskere nu vælger WENR fra. Vi kan møde dem som keynotespeakers på WENR-konferencerne, men el

lers foretrækker mange af dem de konferencer, hvor der er fokus på deres eget område, og hvor de kan diskutere deres projekt i tværfagligt regi. Den mulighed har de i dag. Det havde de ikke for 25 år siden, da WENR blev til.''

Fornyelsen

Seminarer og workshopper for de få bliver nogle af de tilbud, som arbejdsgruppen forestiller sig skal afløse de store konferencer i WENR. Her i mindre fora vil forskere og forskere på vej få mulighed for at gå i dybden med forskningsmæssige spørgsmål som f.eks. metoder, teorier, etik, strategi, prioritering, publicering og anvendelse af forskningsresultaterne.

På de to sidste konferencer i WENR, i Reykjavik for to år siden og i år i Geneve, har man allerede snuset til fremtiden med tilbud om workshopper. Det startede så småt på Island og blev nu gentaget i mere omfattende form i Geneve. Og konferencens 379 deltagere tøvede ikke:

Der var tale om et godt tilbud. Interessen var så stor, at mange gik forgæves til de begrænsede pladser. Arrangørerne gentog derfor deres tilbud de følgende dage, hvor de kunne glæde sig over en fortættet stemning af interesse og engagement hos deltagerne.

Alle oplægsholdere var internationale specialister på deres felt. For Sygeplejerskens

 Side 11

medarbejder var det bl.a. en oplevelse at overvære redaktøren for de to internationale tidsskrifer ''Journals of Advanced Nursing'' og ''Clinical Nursing'' Christine Webb fortælle om den svære kunst at publicere en videnskabelig artikel. Redaktøren modtager omkring 100 artikler om måneden fra forskere, der gerne vil publicere i de to eftertragtede tidsskrifter. Det giver overblik og ekspertise. I øvrigt behøver videnskabelige artikler hverken være lange, tunge eller kedeligt formuleret, bemærkede hun.

For Lis Wagner, der holdt en workshop om aktionsforskning sammen med sin finske kollega Marjaana Pelkonen fra universitetet i Kuopio, er der ingen tvivl:

Den form for aktivitet er fremtiden for kommende WENR-arrangementer.

''Man opnår en meget bedre dialog på sådan en workshop, hvor der er tid til at gå i dybden med tingene, og hvor der er tid til udveksling af erfaringer.

En af deltagerne i workshoppen var den drevne norske aktionsforsker Inger Margrethe Holter. Vi tre har nu besluttet, at vi vil skrive en artikel sammen om aktionsforskning som metode i den kliniske sygepleje, ligesom Marjaana Pelkonen og jeg vil skrive et kort resumé fra workshoppen til deltagerne og sende det ud via e-mail. Så kan deltagerne fortsætte diskussionen på nettet og på den måde bruge hinanden,'' siger hun.

Når det drejer sig om kommende seminarer, har arbejdsgruppen i WENR diskuteret forskellige versioner. F.eks. kan der blive tale om lukkede seminarer med inviterede forskere, som skal arbejde med det felt, de har erfaring og ekspertise i. På den måde kan WENR være med til at udvikle nogle forskningsområder for derigennem at sprede viden, understreger Lis Wagner.

Samarbejde med PCN

En anden del af fornyelsen i WENR ligger i et formaliseret samarbejde med Standing Committee of Nurses of the EU (PCN). Siden konferencen på Island har WENR udarbejdet en programerklæring for sådan et samarbejde, som kan blive til gavn for begge sammenslutninger. WENR har med sin løse struktur ikke status som organisation og anerkendes derfor ikke af EU som et organ, der repræsenterer sygeplejen i Europa. Det gør til gengæld PCN, der taler på vegne af ikke mindre end 750.000 europæiske sygeplejersker.

Programerklæringen, der har været på rundtur til de forskellige sygeplejerskeorganisationer, og som PCN nu har tilsluttet sig, indeholder en række prioriteringer af, hvad sygeplejen i Europa skal beskæftige sig med. Et par af hovedpunkterne er mere evidensbaseret sygepleje og mere tværfagligt samarbejde i social- og sundhedssektoren.

"Jeg tror, samarbejdet bliver til stor nytte for begge parter og dermed for sygeplejeforskningen og i sidste ende for patienterne,'' siger Lis Wagner og peger på, at PCN som lobbyister og policymakers kan understøtte WENRs kommende forskningsstrategi og ansøgninger om at få del i EUs mange forskningsmidler.

For en del af fornyelsen i WENR handler nemlig også om, at sammenslutningen vil søge penge til egne projekter. Der foreligger ingen færdige planer, men tanken er, at WENR i første omgang vil søge midler hos Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN) til at nedsætte en arbejdsgruppe, som kan formulere et fælles projekt, hvor man så med hjælp fra PCN vil gå efter EU-midler under det såkaldte 6. rammeprogram for biomedicinsk forskning.

''De nye initiativer vil kunne profilere den europæiske sygeplejeforskning på en ny og mere slagkraftig måde, og det gør os vældig optimistiske med hensyn til WENRs fremtid,'' siger Lis Wagner.

''Nu skal de enkelte medlemmer i WENRs arbejdsgruppe i tænkeboks i deres respektive hjemlande. Forhåbentlig resulterer det i mange gode ideer. I hvert fald har vi besluttet, at vi vil være flittige til at skrive sammen, så vi har et beslutningsgrundlag, når vi mødes næste gang til WENRs 25-års jubilæum i Amsterdam 2003.'' 

Læs også artiklen "Sproget må ikke blive en barriere".