WENR: Sproget må ikke blive en barriere

Praksis og forskning - et fælles vovestykke var overskriften på WENR-konferencen i Geneve i Schweiz. For Anne Marie Kesselring, professor ved sygeplejeinstituttet i Basel, var der noget dobbelttydigt i lige netop den titel, fordi konferencen, som hun var en af hovedarrangørerne bag, i sig selv var lidt af et vovestykke.

Indbydelsen var nemlig udformet på tre sprog - fransk, tysk og engelsk - ligesom der blev lovet deltagerne mulighed for simultantolkning i fransk og tysk på selve konferencen. Det er klart i modstrid med WENRs regler, fordi arbejdsssproget er og bliver engelsk. WENR har et stramt budget, derfor er det for dyrt, hvis der skal tolkes.

Det samme problem går igen i andre store internationale fora, bl.a. i verdenssundhedsorganisationen WHO og den internationale sygeplejerskesammenslutning ICN.

Men Anne Marie Kesselring, der var chairperson for konferencen, havde en god grund:

''Schweiz er noget helt specielt sprogmæssigt med to store sprog - tysk og fransk og et mindre tredje sprog - italiensk. Så schweziske skolebørn lærer ikke engelsk som 2.-sprog, men et af de nationale hovedsprog. Derfor kan mange ikke engelsk. Det gælder også de schweiziske sygeplejersker. Mange fik det råd på deres sygeplejeskole, da de gik i gang med uddannelsen:

Lær det sprog, som dine patienter taler.

Derfor har det været nødvendigt med tilbuddet om tolkning, så også de schweiziske sygeplejersker kunne være med. Men overordnet er det videnskabelige sprog selvfølgelig engelsk, også i Schweiz,'' siger hun.

I dag er Anne Marie Kesselring glad, for over 100 schweiziske sygeplejersker havde meldt sig til konferencen, som i alt samlede 379 deltagere fra Europa, Canada, USA og et par enkelte fra henholdsvis Taiwan, Korea og Kina.

Som sædvanligt var finnerne mødt talstærkt op med 58 deltagere. Sverige var repræsenteret med 28, Norge med 27, Island med 14 og Danmark med 11. Ét land i Europa glimrede dog ved sit fravær, nemlig Frankrig - trods simultantolkningen til fransk. Ingen kunne give en gyldig forklaring, heller ikke Anne Marie Kesselring. Men en kendsgerning er det, at franske sygeplejersker ikke deltager i WENRs konferencer eller i ret mange andre internationale konferencer, som nogle af deltagerne bemærkede.

Tro på fremtiden

Anne Marie Kesselring har yderligere grund til at glæde sig over konferencens forløb. Først over selve tolkningen, der foregik fuldstændig problemfrit. Dernæst over, at fremtiden for WENR synes lysere end ved konferencen for to år siden på Island:

''Jeg var pessimistisk for to år siden. Men i dag tror jeg på, at WENR har en fremtid. Det lover godt, at arbejdsgruppen bag WENR kan enes om, at fornyelse skal der til.

Til fornyelsen hører også efter Anne Marie Kesselrings mening en ændring af selve strukturen i WENR. Den er løs og flad med en arbejdsgruppe, der består af en repræsentant fra de nationale sygeplejerskeorganisationer, og en styregruppe, som består af 5-6 nationale repræsentanter, hvoraf de fire skal være repræsentanter for lande, der har holdt eller skal holde en af de store konferencer. Anne Marie Kesselring ser gerne en udvikling hen imod, at f.eks. formanden for styregruppen kan blive siddende noget længere end nu, hvor der skiftes ud i forbindelse med afholdelsen af konferencerne i de forskellige lande. Også nogle af medlemmerne i styregruppen bør kunne blive lidt længere, synes hun og peger på, at det vil give bedre mulighed for planlægning, koordinering og lobbyvirksomhed.

Læs også artiklen "Forynget forum for forskere".