Faglig kommentar: Trængsel i puberteten

I Danmark går sundhedsplejersken en dag eller to hver uge hen på en skole i sit lokalområde. Så er hun skolesundhedsplejerske. De fleste siger, at det er en god ordning, fordi sundhedsplejersken på den måde følger børnene, fra de er nyfødte, til de går ud af skolen, forudsat at sundhedsplejersken ikke finder på at skifte job eller bliver udliciteret. Men ville det være bedre for de større børn og unge, hvis skolesundhedsplejen var et speciale? Det spørgsmål har jeg gumlet på i et par dage.

Det kom sig af, at ''Ungdomsforskning'' dukkede op i papirdyngen. To numre af et blad, hvis titel ikke netop får hænderne til at ryste af spænding. Men det gør indholdet, for der er både gods og gys at hente i temanumrene om ''unge og sex'' og ''unge og risiko.''

Forældre og sundhedsplejersker ved, at det er svært at være ung. Fristelserne er mange, og de lurer alle vegne. Næsten fri adgang til øl og spiritus. Pornoficering af reklamer, tidsskrifter, film og internet. Forældre, som helst vil være venner med deres børn. De vil være unge, frigjorte og forstående sammen med ungerne og har dermed ikke mod på at byde ind med en mening om noget som helst.

Der er trængsel i puberteten. Børnene kan ikke komme hurtigt nok op i den, forældrene ønsker at komme derned igen, og de gør deres yderste for at slippe for voksenprædikatet. Mor og far løber på rulleskøjter hver aften hele sommeren, mor bytter tøj med datter, og far klipper håret ned til nyspirede karsefrø for at demonstrere vitalitet trods hængebug og åndenød.

Det giver arbejde til sundhedsplejersken. Skolesundhedsplejersken vel at mærke. For nogen må drøfte sex, sprut, røg, kost og motion med de unge, mens forældrene bliver piercede, tatoverede på anklerne eller ifører sig håndledsbeskyttere for at komme af sted på de nye inlinere.

Specialisering eller ej. Der er unægtelig megen relevant forskning om unge, som skolesundhedsplejersken bliver nødt til at læse og forholde sig til for at matche tendenser og udvikling i ungdomskulturen.

Tre gode artikler

''Ungdomsforskning'' er udgivet af Center for Ungdomsforskning ved Roskilde Universitetscenter. I nr. 2/2002 og 3/2002 er der mindst tre artikler, som er interessante og brugbare for sundhedsplejersker og interesserede forældre. I ''Et frirum fra kropsfikseringen'' fortæller tidligere skoleinspektør Jens Raahauge om den tvangsmodning af børn og unge, som efter hans mening finder sted, støttet af ungdomsfikserede voksne, et stort forbrug af alkohol og et ''detaljeret kendskab til sexuallivets mest ekstreme ytringer'' erhvervet gennem internettet. Afslutningen på Raahauges indlæg er ikke mindre ekstrem. Han siger: ''I dag forekommer det mig, at vi er nået ud til en grænse, hvor det flertal af børn, som tilværelsen lykkes for, må kæmpe for at være normale, mens de udgrænsede blot skal følge tidens strøm. Det må og skal være omvendt. Det burde kræve bare lidt arbejde at blive udstødt.''

Mere stilfærdig er Nina Boelsgaard Christensen i artiklen ''Den sokratiske dialogpartner.'' Trods den tunge titel er teksten spækket med konkrete råd om, hvordan man kan rådgive unge om sex, uden at hele situationen går op i blufærdighed og akavethed. Forfatteren, der er rådgiver og underviser på Sexlinien, har gode erfaringer med at dele undervisningen op i to former for dialog. Den sokratiske dialog er baseret på spørgsmål frem for svar, på arbejde i små grupper og på, at deltagerne kan bevare en vis anonymitet. Undervisningen tager udgangspunkt i cases, og metoden er udviklet i samarbejde med de unge.

Den sidste artikel er skrevet af tidligere sundhedsplejerske, cand.mag. Liselotte Ingholt og handler om rygefællesskaber. Hun har talt rygning med unge på efterskole, og hun viser, at de unge udmærket ved, at rygning er usundt og hvorfor. ''De har hørt og forstået sundhedsoplysningens budskaber, og de kan gengive dem med mere eller mindre elegant præcision.''

Men de unge ryger alligevel, fordi det er nemt at blive en del af et fællesskab ved at tænde en cigaret. Derfor må man i samarbejde med de unge sikre, at velfungerende fællesskaber kan udvikles uden afhængighed af røg, skriver hun. Forebyggelse gennem røgfri eller røgfattige fællesskaber.

Skolesundhedsplejersker kan ikke forhindre de unge i at æde, drikke og ryge sig ihjel, men de kan forsøge. De må gerne have knaldgule krøller og køre Harley, men det er ikke et krav. Bare de kan ses og høres på skolerne. Der skal være plads til andet end registrering af højde, vægt, syn og hørelse. Kødkontrol. Den faglige opmærksomhed skal rettes imod særligt udsatte børn/unge og deres familier og imod udvikling af nye arbejdsmetoder. -