Rift om private hjemmesygeplejersker

En stor del af hjemmesygeplejen i Frankrig udføres af selvstændigt erhvervsdrivende sygeplejersker, som driver hver deres firma og selv bestemmer, hvilke patienter de vil pleje. Samlet set tager de sig af omkring 250.000 patienter. Men det er ikke alle franskmænd, der kan blive plejet hjemme, selv om de har brug for det. Landet mangler hjemmesygeplejersker, og de private sygeplejersker er ofte nødt til at afvise patienter.

Alligevel har den franske stat skåret i udgifterne til hjemmesygepleje. Bl.a. ved at nedsætte antallet af ydelser, som private hjemmesygeplejersker må foretage. Og flere tiltag er aktuelle.

Statens nedskæringer har halveret antallet af private hjemmesygeplejersker på få år. Nedskæringerne har desuden betydet, at endnu flere patienter må gå forgæves efter hjemmesygepleje. Ikke mindst til de hen ved 21.500 hjemmesygeplejersker i Frankrig, der arbejder som selvstændigt erhvervsdrivende.

Denis Desjardins er en af dem. Han har arbejdet som privat hjemmesygeplejerske i over 10 år. Han er frustreret over at måtte afvise patienter.

''Nogle ringer og fortæller, at man er nr. 50, de ringer til. Pårørende ringer og spørger, hvad de skal gøre med deres gamle far eller mor, som har brug for sygepleje. Hvis de ikke finder en ledig sygeplejerske til deres familiemedlem, er de selv nødt til f.eks. at vaske og klæde vedkommende på. Eller søge en institutionsplads. Det er virkelig et stort problem,'' siger Denis Desjardins.

Han fortæller, at tendensen i det franske sygehusvæsen er, at - for at spare penge og skaffe plads til andre patienter - udskrives flere og flere patienter hurtigere, dog uden at strukturen til at tage imod de udskrevne patienter og pleje dem hjemme er fulgt med.

Tunge patienter afvises

Denis Desjardins er 44 år og uddannet sygeplejerske i 1986. Siden 1991 har han haft sit eget firma, hvorfra han yder hjemmesygepleje til sine lokale kunder, typisk ældre og handicappede.

Desuden sidder han i hovedbestyrelsen for en organisation af private hjemmesygeplejersker i Marseille-området, GIIF (Groupement des Infirmiers(es) Indépendants de France).

''Der er mange fordele ved at være privat hjemmesygeplejerske,'' siger han.

''Der er bl.a. ikke noget hierarki, man skal tilpasse sig, man er sin egen chef, og så er det rart at møde folk i deres eget miljø og kende deres familie. Desuden har man sine faste kunder, som man kommer meget tæt på, fordi jeg ser dem én eller to gange om dagen,'' siger han.

Herudover har private sygeplejersker en højere løn og et større ansvar end offentligt ansatte sygeplejersker.

Ulemperne er, at man let kan komme til at føle sig isoleret, at man skal stå til rådighed for patienterne hele døgnet (dog sjældent om natten), og at private sygeforsikringer kun udbetaler penge i en vis periode, hvis man bliver syg.

Denis Desjardins afviser aldrig patienter, der ringer for at få midlertidig pleje til et sår eller blot skal injekteres. Den slags er ikke så tidkrævende.

''Men jeg er nødt til at afvise mange, der skal have permanent pleje inklusive personlig hygiejne. Der er grænser for, hvor mange faste kunder jeg kan have. Når jeg siger ja til at passe en patient fast, er det til døden,'' siger han.

Kvote på hjemmesygeplejen

Især sidst på året må de private hjemmesygeplejersker takke nej til patienterne. Staten har nemlig sat et loft for, hvor mange sygeplejeydelser de må foretage sig i løbet af året, og ofte er dette loft nået, inden året er omme.

Tidligere måtte de private hjemmesygeplejersker arbejde så meget, de ville, men i 1992 indførte staten en maksimumgrænse for antal sygeplejeydelser pr. år. Hvert kvartal modtager de private hjemmesygeplejersker en opgørelse over, hvor mange ydelser de hidtil har udført, og ved tredje kvartals opgørelse står det klart for mange af dem, at de er nødt til at arbejde mindre de sidste tre måneder af året, hvis de skal overholde grænsen. Overskrider de kvoten, skal de betale pengene tilbage til staten.

Ikke-sygeplejersker som vaskekoner

I forsøget på at sætte udgifterne til hjemmepleje ned, har staten også opfordret lægerne til at være tilbageholdende med at udskrive henvisninger til hjemmesygepleje. Desuden ønsker staten, at medarbejdere med en etårig uddannelse skal overtage en del af hjemmesygeplejerskernes arbejde.

Side 12

Man mener, at hjælp til personlig hygiejne godt kan varetages af ikke-sygeplejersker, som er langt billigere end sygeplejerskerne. Hjælpen til personlig hygiejne udgør skønsmæssigt 75 pct. af de private hjemmesygeplejerskernes opgaver.

De private hjemmesygeplejersker protesterer mod statens tiltag. De er bange for at miste en stor del af deres indtægt, og de frygter for fagets fremtid. I Frankrig findes flere sygeplejeorganisationer for private sygeplejersker. En del af organisationerne siger blankt nej til at overlade arbejdet til ikke-sygeplejersker, mens andre prøver at få lov til i det mindste at supervisere dem. Organisationen GIIF hører til de sidste.

''Vi mener, at når vi vasker patienterne, så taler vi med patienterne og gør forskellige observationer, som en person med en etårig uddannelse slet ikke kan. Vi ser f.eks. på hud, sår og ernæring,'' siger Denis Desjardins. Han fortsætter:

''Ja, vi har brug for hjælp, for der er ikke nok hjemmesygeplejersker, men vi er urolige, fordi de sætter ''vaskekoner'' til at gøre vores arbejde. Vi vil beholde styringen over sygeplejen i hjemmene, og derfor arbejder GIIF for at organisere, at vi kommer til at supervisere det ikke-uddannede personale.''

Læs også artiklen "Privat sygepleje på Fyn".