Sygehusafdelinger skal kunne sammenlignes

Borgerne vil have mere at vide om sundhedsvæsenet. Og de har politikernes opbakning, så åbenhed om kvaliteten er noget, fagfolk må vænne sig til.

''Borgerne vil gerne vide mere, end de kan i dag. Patienterne er blevet aktive medspillere, og den grundlæggende tankegang i sundhedsvæsenet må forandre sig,'' sagde Margrethe Nielsen, Forbrugerrådet, på en konference, Sundhedsstyrelsen har holdt om en national model for kvalitetsvurdering.

Kvalitetsmodellen skal fungere ved udgangen af 2006, og Sundhedsstyrelsen skal nu i gang med at fastlægge, hvad modellen skal indeholde.

Men det ligger fast, at de enkelte sygehusafdelinger skal offentliggøre sammenlignelige mål for kvaliteten, og de skal med jævne mellemrum gennem en ekstern evaluering.

Valgfrihed kræver viden

Det er allerede et par år siden, den forrige regering indgik en aftale med amterne og H:S om en national kvalitetsmodel.

Nu er de forberedende diskussioner afsluttet, og der skal ske noget, understregede sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen på konferencen.

''Der er brug for et enkelt redskab, der hurtigt kan give et overblik over de enkelte sygehusafdelinger. For patientens frie valg skal ske på et oplyst grundlag.''

Lars Løkke Rasmussen fremhævede det frie valg som et af de vigtigste værktøjer, når kvalitet og andre plusord skal omsættes til virkelighed.

''Det frie valg understøtter, at patienten bliver en central aktør. Det skaber mere konkurrence, og konkurrencen sætter fokus på patienten, så patientens ønsker kommer i centrum.''

Stærke og svage patienter

Flere af de mange deltagere på konferencen gjorde opmærksom på, at det frie valg er en fiktion for langt den største del af patienterne, nemlig de akutte.

Og praktiserende læge Søren Friborg mindede om, at det er de stærke patienter, der går på internettet og finder kvalitetsdeklarationer. Hvis de stærke patienter tilkæmper sig for megen opmærksomhed, vil det gå ud over de svage.

Men den nationale kvalitetsmodel vil selvfølgelig også omfatte de akutte patienter, understregede medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik.

''Det er rigtigt, at de ikke er omfattet af det frie valg. Men meget tyder på, at åbenhed i sundhedsvæsenet ikke så meget påvirker patienterne, som den påvirker læger og andre, der arbejder i systemet. Det viser erfaringer ude i verden.''

Reelle sammenligninger

Forbrugerrådet ønsker større åbenhed, men borgerne kan ikke bruge rå data til noget. Hvis en afdeling har flere risikopatienter end en anden, er de to afdelinger ikke umiddelbart sammenlignelige.

''Det er vigtigt, at man har foretaget en risikojustering, når data lægges frem,'' sagde Margrethe Nielsen. Som eksempel på god forbrugerinformation beskrev hun en obstetrisk afdeling, der havde inddelt de fødende i 10 grupper, før de offentliggjorde afdelingens resultater.

Side 7

''En generel sectio-frekvens er ikke interessant for os som forbrugere. Det er noget mere interessant, hvis man kan sammenligne sectio-frekvensen for førstegangsfødende med forventet normal fødsel.''

Sammenligninger på usammenlignelige vilkår virker heller ikke særlig godt på personalets motivation, bemærkede sundhedsdirektør Karsten Hundborg, Sønderjyllands Amt.

''Ingen opfatter det som positivt eller rimeligt, når sygehuse med gode vilkår sammenlignes med sygehuse, der har mindre gode forhold.''

Behandleren anonym

Åbenhed kræver en ny kultur i sundhedsvæsenet, advarede Lars Løkke Rasmussen.

''Der er brug for større selverkendelse og respekt for, at når man handler, begår man også fejl. Man skal kunne tale åbent om, at ting kan gøres bedre. Uden at det opfattes som kritik af de mennesker, der agerer i systemet, eller de politikere, der har driftsansvaret.''

Større åbenhed betyder dog ikke, at sygehusene skal offentliggøre oversigter over de enkelte kirurgers resultater. Selv om medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik forudser, at der kan komme pres fra forbrugerside.

''Det vil kræve meget stærk styring at overbevise danske forbrugere om, at de ikke skal have de muligheder, forbrugere i andre lande har. Men vi har valgt ikke at gå længere ned end afdelingsniveau.''

Den samme linje er lagt i de store landsdækkende kvalitetsprojekter, som er forløberne for en national kvalitetsmåling.

''Vi har fravalgt personregistrering. Ellers fik vi ingen med,'' sagde cheflæge Paul Bartels fra Det Nationale Indikatorprojekt.

''Men jeg tror godt, vi kan forklare forbrugerne, at det ikke kun er ubehageligt for den enkelte at få målt sin performance. Det er også forkert at være personfikseret.

Når noget går galt i det moderne sundhedsvæsen, hænger det som regel sammen med organisationen, ikke med den enkelte.''  

Læs også "Et dansk sæt standarder for sundhedsvæsenet".