Gå opad i systemet

Det må aldrig blive den enkelte medarbejders problem, når samarbejdet med en borger eller borgerens familie går i hårdknude.

Som arbejdsgiver for hjemmesygeplejersker og hjemmehjælpere har kommunen ansvaret for, at deres arbejde kan udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Både fysisk og psykisk.

”Det er ikke den enkelte, der skal forsvare, hvad der er taget af beslutninger om borgeren. Det er vigtigt at få sat klare retningslinjer for samarbejdet med både borger og pårørende, og det skal være forankret og støttet hele vejen op i systemet,” siger tilsynsførende Winnie Ehlers Christensen, Arbejdstilsynet i Nordjyllands Amt.

”Et vanskeligt samarbejde med en pårørende er et virksomhedsproblem.”

Kendte problemer

Et velkendt kommunalt arbejdsmiljøproblem er borgere eller ægtefæller, der ikke vil have installeret lift og plejesenge, eller nægter at flytte møblerne, så hjemmehjælperne kan komme til.

Den slags problemer har kommunerne efterhånden stor erfaring i at tackle, og mange melder ud fra den allerførste dag, at særlige hjælpemidler kan blive en betingelse for hjælp. Et andet problemområde er omgangstonen, som Winnie Ehlers Christensen også oplever, at kommunerne har godt styr på.

”Nogle mener, at det er gammeldags tyende, de har fået inden for væggene, og koster rundt med folk. Hvor man bare må være firkantet og sige, at sådan er det ikke i dag.

Det, der så er tilbage, er de komplicerede sager, hjem med psykisk syge, truende og særegen adfærd. Ikke to sager er ens.”

Arbejdsmiljølov skal holdes

Arbejdstilsynet kontrollerer, at arbejdsmiljølovens bestemmelser bliver overholdt og kan give påbud om ændringer. De tilsynsførende kan ikke give kommunerne detaljeret rådgivning, men de kan informere om paragrafferne og give overordnet vejledning.

”Når det gælder samarbejde med pårørende, vil det ofte være det psykiske arbejdsmiljø, det handler om, og her er der ingen detaljerede regler. Det er ledelsen og sikkerhedsorganisationen, der i fællesskab må finde ud af, om det f.eks. er nødvendigt med meget faste regler for, hvordan personalet omgås borger og pårørende, og hvordan klager behandles. Nogle steder har man været nødt til at sige, at al kommunikation med den pårørende må foregå skriftligt, og at alle klager må gå via kommunaldirektøren.”

Det allervigtigste er at sikre opbakningen hele vejen op gennem systemet, understreger Winnie Ehlers Christensen.

”Problematikken med de vedholdende pårørende er jo også, at de overfalder hjælperen i Brugsen og ringer til borgmesteren om aftenen. Derfor skal han være orienteret.

Og det giver medarbejderne en psykisk styrke, at de ved, de er bakket op.”

Hjælp til at bearbejde

Hvis kommunerne har brug for konkret rådgivning, henviser Arbejdstilsynet til BST (bedriftssundhedstjenesten), som også kan hjælpe med at bearbejde de etiske dilemmaer og psykiske påvirkninger.

”For når der bliver kørt på dig, hver eneste gang du kommer ud, og den pårørende spiller de ansatte ud mod hinanden, kan det meget vel blive problematisk. Der kan være situationer, hvor du tænker, at det nok bare er dig, der ikke gør dit arbejde godt nok. Men problemet skal væk fra den enkelte, over til lederen og videre op i systemet.”

Problemet er også, at sygeplejersker og hjemmehjælpere somme tider finder sig i mere, end de burde for deres egen skyld.

”Problemet kan f.eks. være en gammel mor, der har en udviklingshæmmet søn hjemme på gården og altid selv har passet ham. Pludselig kommer der forskellige fremmede for at passe den gamle mor, og det kan sønnen have svært ved at håndtere. Så bliver han måske truende over for hjælperne, der skal tage sig af både ham og moderen.Eller det kan være narkomaner og alkoholikere, der har gode og dårlige dage.Mange af dem er mennesker, som hjemmesygeplejersken og hjemmehjælperen vil gøre alt for at hjælpe. De synes, at de godt kan tåle lidt ubehageligheder, bare de kan gøre noget,” siger Winnie Ehlers Christensen.

”Det står måske på over lang tid, og en dag er bægeret bare fyldt.”