Selv fornuftige mennesker kan opføre sig irrationelt og urimeligt, når deres gamle mor tisser i bukserne og ingenting kan selv. Det ved hjemmesygeplejersken og personalet på plejehjemmet, men hvis samarbejdet med familien bliver en regulær psykisk belastning, må kommunen sige stop.
Når børn og ægtefæller blander sig, så hjemmesygeplejersken ikke kan udføre sit arbejde, må hun gå tilbage til lægen. Men hun skal være opmærksom på, at problemer med det rent medicinske ofte har sin baggrund i utilfredshed med kommunens tilbud om hjemmehjælp.
Det er frivilligt, om en borger vil tage imod kommunens tilbud. Hvis en habil borger finder sig i, at de pårørende blokerer for hjælpen, kan kommunen blive nødt til at konstatere, at borgeren ikke tager imod tilbuddet.
Når kommunens medarbejdere løber ind i de vanskelige pårørende, skal de støttes og bakkes op hele vejen op i systemet. For arbejdsgiveren har ansvaret for, at personalet kan udføre deres arbejde uden at lide skade fysisk eller psykisk.
Synes du, man skal have mulighed for at sige nej til at pleje patienter med alvorlige smitsomme sygdomme, f.eks. SARS, lød spørgsmålet til læserne i Sygeplejersken nr. 21.
Flere kræftpatienter bliver helbredt og lever længere. Dermed øges behovet for rehabilitering. Hjemmebesøg hos 125 patienter, opereret for nydiagnosticeret tyk- eller endetarmskræft, har afdækket, hvad denne patientgruppe har behov for at tale om.