Sygeplejersken
Hjælp er et tilbud
Det er frivilligt, om en borger vil tage imod kommunens tilbud. Hvis en habil borger finder sig i, at de pårørende blokerer for hjælpen, kan kommunen blive nødt til at konstatere, at borgeren ikke tager imod tilbuddet.
Sygeplejersken 2003 nr. 23, s. 12-13
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Hjemmehjælp og plejeboliger er tilbud, der står til rådighed for de ældre. Og hvis de ikke vil tage imod tilbuddet, så hører kommunens omsorgspligt op.
Det gælder også, selv om det i realiteten er de pårørende, der forhindrer den gamle i at få hjælpen.Hvis borgeren selv er i stand til at tage stilling, men finder sig i, at pårørende overfuser hjemmehjælperne, smækker døren i for næsen af dem eller hindrer dem i at give hjælpen på forsvarlig vis, så kan kommunen blive nødt til at trække sig ud, lyder det fra Socialministeriets ældrekontor.
”Men generelt ser vi gerne, at de pårørende bliver inddraget så meget som muligt. Så man må prøve at tale sig til rette,” siger fuldmægtig Bente Brandborg.
Skal sikre arbejdsmiljøet
Hvis pårørende forhindrer kommunen i at give den hjælp, der er brug for, og borgeren er inhabil, kan kommunalbestyrelsen henvende sig til statsamtet for at få beskikket en værge.
Og der findes et eksempel på, at domstolene har anerkendt en værges ret til at udstede besøgsforbud til to døtre. (Se boks).
I 2000 fik en værge landsrettens accept af et besøgsforbud, han havde udstedt til to døtre af en svært dement plejehjemsbeboer.
Begrundelsen for besøgsforbuddet var, at døtrenes religiøse formaninger og bagtalelse af personalet gjorde den gamle mand aggressiv og meget grænseoverskridende. Døtrene modsatte sig også psykiatrisk udredning og forhindrede personalets inkontinensbehandling og medicinadministration. En besøgsaftale, der var indgået med politiets medvirken, fungerede ikke.
Døtrene havde først indbragt sagen for byretten, siden for landsretten, med henvisning til grundlovens bestemmelser om frihedsberøvelse og den europæiske menneskeretskonvention. Landsretten afviste døtrene på baggrund af udtalelser fra bl.a. psykiater, egen læge og plejehjemmets leder.
Dommen er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2001, side 464-71.
Men hvis den gamle stadig er habil, er værgemål ikke en mulighed.
”Så er der ikke andet at gøre end at forsøge at tale med de pårørende. Den ældre har jo lov til at bestemme selv, om de skal inddrages,” siger Bente Brandborg.
”Men hvis de pårørende generer hjemmesygeplejersken eller hjemmehjælperne i deres arbejde, har kommunalbestyrelsen som arbejdsgiver et ansvar
Side 13
for, at arbejdet kan udføres forsvarligt. Derfor må kommunalbestyrelsen tage en samtale med de pårørende og sige: Vi kan ikke arbejde under disse forhold. Man vil kunne sige, at man har et tilbud om hjemmehjælp til den ældre, men at forholdene er sådan, at den ældre ikke tager imod det.”
Bestemmer i eget hjem
Hvis pårørende generer andre beboere på plejehjemmet, kan plejehjemmets ledelse godt nægte dem adgang til de fælles opholdsrum, så deres besøg bliver begrænset til slægtningens egen lejlighed.Men hverken plejehjemmets ledelse eller kommunalbestyrelsen kan udstede et besøgsforbud. Det kan kun en værge.
”Det er jo beboernes eget hjem, og de bestemmer selv, hvem de vil have besøg af og hvor længe.Hvis personalet kan se, at en gammel mand bliver meget træt og ikke kan spise, når han har haft besøg i otte timer, må man tale med de pårørende om det.”
Bente Brandborg mener heller ikke, ledelsen kan forbyde pårørende at være til stede under personlig hygiejne, en velkendt konfliktsituation.
”Det kan man nok ikke forhindre, medmindre de forhindrer personalets arbejde, eller personalet føler det som en psykisk belastning. Arbejdsgiveren har jo pligt til at sørge for ordentlige arbejdsforhold.”
Når Socialministeriets ældrevejledning kommer i en revideret udgave til efteråret, vil den indeholde et afsnit om samarbejdet med de pårørende.