Klovnen og humoren som kommunikationsmetode

En undersøgelse på Skejby Sygehus viser, at børnene under indlæggelsen i forskellig grad er præget af angst, og at de viser det forskelligt: De er kede af det, græder, er vrede, går i panik, er svære at trøste, bider smerten i sig og lukker sig inde.

Undersøgelsen, som indgik i et udviklingsprojekt, viser også, at et møde, der rækker ud over fornuftsplanet, giver mulighed for at etablere tillid imellem barnet og sygeplejersken. Når personalet fysisk og mentalt går i børnehøjde og viser mere af sig selv, får børnene tillid til det.

Udviklingsprojektet fandt sted fra den 1. marts 2002 til den 28. februar 2003 på afsnit A3, Børneafdelingen, hvor klovnen Gunil har arbejdet siden august 2000. Vi havde set, hvordan Gunils særlige kommunikationsform åbnede døre ind til børnene og deres forældre, samt åbnede døre ind til personalet. Klovnen var katalysator for hele følelsesregisteret. Projektets formål var at undersøge, hvordan indlagte børn/forældre og personale på en børneafdeling oplever, at klovnen og klovnens kommunikationsmetode kan øge barnets handlerum. Projektet bygger på interviews med et barn, 10 forældre og 12 personaler samt feltobservationer.

Klovnen Gunil synliggør følelserne og kommunikerer igennem dem med børn, forældre og personale, og dermed bringer hun det irrationelle og følelsesmæssige i fokus. Gunil kommunikerer ved at sige tingene, som de er, spejle, vise sig som hun er, være umiddelbar, fysisk og psykisk nærværende og signalere fælles menneskelighed og respekt for grænser. Det er alment menneskelige udtryk, som står i kontrast til hospitalskulturen. Hospitalets præmisser bestemmer måden at undersøge barnet og udføre procedurer på mere end barnets præmisser gør. Personalet siger af og til, at de ikke har tid. Men hvor lang tid tager det at sende et smil eller at opnå øjenkontakt med et menneske, man passerer?

Bevidst og legende sygepleje

Efter Gunils entré på børneafsnittet udfører personalet en mere bevidst og legende sygepleje uden at miste deres professionelle autoritet, og de tillader hinanden og sig selv bredere rammer. Gunil er katalysator for menneskelig og faglig udvikling, så sygeplejerskerne stiller spørgsmålstegn ved deres gamle sygeplejerskeidentitet for at træde mere nuanceret i karakter. Arbejdsmiljøet og kampånden er styrket, livskvaliteten øget og en mere hel måde at arbejde på er legaliseret.

Forældrene ser på Gunil ud fra deres følelsesmæssige forbundethed med deres barn, og det, forældrene ser, gavner deres børn, styrker forældrene. For forældrene betyder det at blive mødt med humor af personalet, at de får tiltro til det i forhold til håndteringen af deres børn, og at de selv bliver mere samarbejdsvillige.

Fokus flyttes

Barnets handlerum påvirkes af forældrenes og personalets evne til at genkende, rumme og acceptere barnets følelser, og dermed få det ukendte gjort kendt og trygt, så barnet kan håndtere situationen. Forældre og personale er med til at fastholde barnet i en sygerolle, fordi deres fokus overvejende er på sygdommen, symptomerne, behandlingen og procedurerne. Gunil flytter alles fokus over på det sunde barn bag sygdommen, og det får forældre og personale til at se mulighederne. En opadgående spiral aktiveres.

Gunil møder barnet i barnets verden, i legen, og det er med til at øge barnets handlerum. I fællesskab kan personalet og hospitalsklovnen hjælpe hinanden med at nedbryde stivheden i systemet og tilbyde børn og forældre en lysere tilgang til hospitalsverdenen. Med humor kan knugende situationer opløses, og gennem humoren kan man vise sin menneskelighed. Det betyder, at personalet skal turde leve med risikoen for at dumme sig. De kan lige som klovnen give barnet opmærksomhed og rum og derigennem give barnet større medbestemmelse.

Sygeplejersker peger på, at børnene hurtigere kommer sig, når de bliver mødt dybere inde af personalet. Dermed kan barnet og familien hurtigere komme hjem og normalisere deres tilværelse. Økonomisk er der tale om en besparelse.

Læs også artiklen ”Klovnen og det syge barn” i Sygeplejersken nr. 47/2000.

Dokumentarprogrammet ”Klovnen kommer,” vist i Danmarks Radio den 21. november 2001, kan lånes på Amtscentralen.

Rapporten”Klovnen og humoren som kommunikationsmetode” af Nina Gladkowa og Birgit Bang Mogensen koster 75 kr. Kan rekvireres hos Nina Gladkowa, som er ansat på Børneafdelingen på Skejby Sygehus.