Resuméer af international forskning

Filosofien bag sygepleje og teknologi

Barnard A. Philosophy of technology and nursing. Nursing Philosophy 2002;(3): 15-26.

I artiklen beskrives sygeplejersker som vigtige forbrugere af og med evne til at indarbejde metoder til sundhedsfremme. Sygepleje er en disciplin, der kan frembringe særlig indsigt i erfaringer med sundhedsfremme hos individer, kulturbestemte grupper og i samfundet. Barnard fokuserer på baggrunden og betydningen af de anskuelser, der ligger bag teknologi og metoder, når der stilles spørgsmål inden for sygeplejeforskning.

Antagelsen er, at baggrund, betydning, metode og sygepleje er fundamentale i udviklingen af disciplinen og til fremme af sundhed. Der argumenteres for, at sygeplejeforskere videreudvikler deres engagement i den kritik, der kan rettes mod igangværende og fremtidige sundhedssystemer, gennem en analyse af baggrunden og betydningen af erfaring, og at de fokuserer på begrundelser for og anvendelsen af forskellige metoder.

Sygeplejersker opfordres til foretage undersøgelser, der fokuserer på de epistemologiske, ontologiske og etiske udfordringer, der kan udledes på baggrund af anvendte metoder, og til at rette fokus mod den baggrund og de begrundelser, undersøgelser iværksættes med.

Fremskridt gennem bevidstgørelse om sammenhæng mellem baggrund, betydning, metode og sygepleje kan føre til dybtgående undersøgelse af erfaringer, af behovet for humanisme samt udvikling af og anvendelse af behørig sundhedsfremme.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i idéhistorie, cand.cur.

Forskelle i etiske holdninger

Elder R, Price J, Williams G. Differences In Ethical Attitudes Between Registered Nurses And Medical students. Nurs Ethics 2003;10(2):150-64.

I undersøgelsen sammenlignes den etiske holdning hos to grupper. Den ene gruppe bestod af erfarne sygeplejersker, overvejende kvinder. Den anden gruppe var medicinske studenter af begge køn. Hidtidige undersøgelser peger på, at sygeplejersker har deres fokus på care, mens lægers fokus er cure.

Formålet med undersøgelsen var at fastlægge grundlæggende holdningsmæssige forskelle, der kunne føre til etisk baseret uenighed mellem undersøgelsens to grupper, når de skulle arbejde sammen. Undersøgelsen blev foretaget med spørgeskema. Ved at sammenligne opfattelsen af ansvarlighed tegnede sygeplejerskegruppen sig markant anderledes end den medicinske gruppe inden for en række etiske domæner, hvor det er af vital betydning for patientens sikkerhed, at sygeplejersker og læger samarbejder.

Resultaterne pegede på en mulig konfliktkilde mellem de to grupper. Sygeplejersker var tilbøjelige til at lægge sig op ad patientens opfattelse og synsvinkel. Det kan måske tolkes på den måde, at både sygeplejerske og patient deler en forholdsvis magtløs position i sundhedsvæsenets hierarki og etablerede system. Den medicinske gruppe identificerede sig derimod med deres professionelle tilhørsforhold.

Da undersøgelsen blev renset for effekten af informanternes køn, bestod forskellen stadig. Det indikerede, at det var den faglige baggrund, der var årsag til forskellen. Som resultat af undersøgelsen anbefales det, at sygeplejestuderende og medicinske studerende uddannes sammen inden for etik, og at der fokuseres på en åben dialog mellem læger og sygeplejersker med respekt for deres grundlæggende forskellige synsvinkel på etiske emner.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, vicerektor, BA i idéhistorie, cand.cur.

Hvad du ikke ved, og hvad du burde vide om forebyggelse

Theaker C. Pressure sore prevention in the critically ill: what you don´t know, what you should know and why it´s important. Intensive Crit Care Nurs 2003;19(3):163-8.

Kritisk syge patienter er særligt udsatte for at få tryksår. Denne almindelige, smertefulde, kostbare og unødvendige komplikation har ikke været i fokus i mange år, og problemet har været henvist til sygeplejersker at løse alene. De metoder, man i øjeblikket kender til at vurdere tryksår, er subjektive og utilstrækkelige. Scoringssystemerne er ikke pålidelige til intensivpatienter, fordi de er udviklet på baggrund af ældre patienter uden validering blandt kritisk syge.

Trykaflastningsprodukter er blevet almindelige, men der mangler kontrollerede kliniske undersøgelser til at vurdere deres virkning. Der eksisterer ikke en universel metode til at måle effektiviteten af disse produkter, hvorfor der er behov for forskning til at forsvare deres fortsatte anvendelse.

Det bliver efterhånden mere klart, at det er utilstrækkeligt at løse problemet monofagligt. Der er behov for et tværfagligt samarbejde til at løse dette problem, der årligt beløber sig til ca. 2 mia. kr. i England.

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d.