Boganmeldelser

Generationskonflikter og arrangerede ægteskaber

Manu Sareen

Når kærlighed bliver tvang

Generationskonflikter og tvangsægteskaber i Danmark

København: People´s Press 2003
238 sider, 269 kr.

Socialforvaltningerne oplever et stigende antal henvendelser fra unge, som forsøger at undgå et tvangsægteskab, og de professionelle er ofte usikre på, hvordan de bedst kan hjælpe de etniske unge. På kvindekrisecentre oplever de, at mange kvinder fra etniske minoriteter forsøger at flygte fra et voldeligt ægteskab. 

Manu Sareen arbejder som en del af Etnisk konsulentteam og har stor erfaring med den mangfoldighed af problemer, det kan medføre at planlægge og gennemføre ægteskaber ud fra ældgamle traditioner. Han deler rundhåndet ud af erfaringer fra arbejdsliv og privatliv. Som indisk født har han selv oplevet mange af problemstillingerne og er et eksempel på, at konflikter kan løses, så både unge og gamle kan leve med det. Han fortæller sin egen historie om, hvordan hans farmor ønskede ham gift med en indisk pige, som han ikke var interesseret i, og hvordan de i hans familie løste problemerne, så alle kunne leve med det. 

Manu Sareen har ser problemerne fra flere synsvinkler og tager hverken de unge eller de gamles parti, men forklarer, hvorfor generationerne handler, som de gør. Han forsøger at forklare, hvad det er for stærke kræfter, der kan være på spil, og hvorfor professionelle ikke bare kan gennemtrumfe den løsning, de finder bedst. Han behandler fortrinsvis kvindernes problemer i forhold til arrangerede ægteskaber, men problematiserer også mændenes situation. De har det også svært i arrangerede ægteskaber, og Sareen kommer med eksempler på fædre, som ikke ønsker, at deres børn skal tvinges ind i et arrangeret ægteskab, netop fordi de selv har oplevet, hvor svært det er at blive gift med en, man ikke ønsker at blive gift med. 

Tvangsægteskaber eller trusler herom misbruges også af og til af unge, der f.eks. ønsker at flytte hjemmefra. Det, der bliver sagt, er ikke altid hele sandheden, hvilket ikke gør arbejdet nemmere. Der indgås også mange arrangerede ægteskaber, som fungerer fint, men det er i forhold til de ægteskaber som allerede fra starten er dømt til at mislykkes, bogen har en relevans. 

Bogen afsluttes med en lille værktøjskasse, som indeholder råd og vejledninger, som kan være nyttige, når professionelle skal hjælpe etniske minoriteter med generationskonflikter og arrangerede ægteskaber. Værktøjskassen er udarbejdet af Udrykningsholdet og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre og er meget konkret med, hvad den professionelle bør være opmærksom på. Bogen er absolut relevant for professionelle, der kommer i kontakt med etniske minoritetsfamilier. Den kommer ikke med patentløsninger, men giver rum til, at vi overvejer muligheder og begrænsninger fra sag til sag. 

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune. 

Som hele verden opfatter sygeplejerskers arbejde

Susanne Stevnhoved

600 kvinder og en mand

Sygeplejersker på frimærkerne

Kolding: Dansk Sygeplejehistorisk Museum 2004
48 sider, 65 kr. ISBN 87-9887561-2
Kan rekvireres på museum@dshm.dk

På Florence Nightingales fødselsdag den 12. maj 2004 udgiver Dansk Sygeplejehistorisk Museum en lille perle af en bog om sygeplejersker som motiv på frimærker - fra det ældste i 1906 og til i dag. Susanne Stevnhoved, museets historiekyndige medarbejder, har lavet bogen med baggrund i det arbejde, der lå forud for museets udstilling i 2003, og den afspejler en del af sygeplejens historie over mere end 100 år. 

Frimærkerne er tematiseret og viser opfattelsen af den bredde, som sygeplejerskers virksomhed afspejler internationalt. Her er sygeplejersker på frimærker i kampagner for sundhed og bekæmpelse af sygdomme. 

Vi møder dem i forhold til krigstilstande på godt og ondt, og selv ved revolutioner er sygeplejersken blevet anvendt som motiv. Et morsomt træk er den stereotype klædedragt med kapper og forklæder, som går igen på mærkerne verden over. 

Afsnittet om sygeplejens helte, forbilleder og martyrer er særlig interessant, fordi det viser, at ikke kun Florence Nightingale betød noget for den moderne sygeplejes gennembrud og den etik, faget har udviklet, og som kulminerede med den internationale vedtagelse af de sygeplejeetiske regler, som alle sygeplejersker tilslutter sig ved medlemskab af ICN. At alle frimærkerne bærer kvinder som motiv er ikke mærkeligt, men det giver bogen en morsom afslutning, at den rundes af med netop den problemstilling. 

Bogen er let læselig, og den er en velegnet gave til en kollega og andre, der interesserer sig for frimærker, sygepleje eller sundhedsvæsnets historie. 

Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske og tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd. 

Mere medicin og sygepleje end djøf

Steen Hildebrandt, Kurt Klaudi Klausen, Steen Freiberg Nielsen

Sygehusledelse. Temaer, Perspektiver - udfordringer

København: Munksgaard 2003
448 sider, 468 kr.

Tre erfarne ledelsesteoretikere har sat seks temaer op i forhold til sygehusledelse: Et patientperspektiv, et ledelses- og organisationsperspektiv, et økonomisk virksomhedsperspektiv, et viden- og kompetenceperspektiv, et kompleksitetsperspektiv og et politik- og forandringsperspektiv. En række ledelsesteoretikere og praktikere bidrager med 43 artikler, som givet vil interessere ikke mindst sygeplejersker, der her får lejlighed til at se ledelsesfeltet med forskellige optikker inden for samme tema. 

Bogen er en modernisering af ”Fokus på sygehusledelse” fra 1997, og der er enkelte gengangere i forfatterkredsen i 2003-udgaven. Blandt de nye forfattere er der en bred akademisk repræsentation. Interessant er det, at den største enkeltgruppe af forfatterne har lægebaggrund, så djøficeringen inden for sygehusledelse er måske ændret til et medicinsk fokus. Flere af forfatterne er sygeplejersker. 

D.M. Thinggård, cand.cur., MPM, har skrevet ”Patientfokus i patientforløb.” Hun fokuserer på, hvordan sygehuset kan organiseres og ledes, så patienterne mærker, de er i fokus for hele sygehusets indsats. Hun præsenterer den organisationskultur og de principper, der gælder på Cedar Sinai Medical Center i Los Angeles, der defineres som ”Patient focused care.” Patientfokusering belyses i forhold til kvalitetsudviklingsstrategi og politiske udmeldte værdier. 

B. Harving, MPM, tager udgangspunkt i erfaringer fra Odense Universitetshospital med systematisk indsamling af patienternes oplevelser og synspunkter som et redskab til kvalitetsudvikling. Hun forsøger at svare på, om man generelt kan bruge patienternes udsagn til at forbedre kvaliteten i sygehusvæsenet. M. Weise, MBA, skriver med udgangspunkt i Aabenraa Sygehus om ledelse og økonomistyring i et markedsstyret sygehus, og om sygehusvæsenet udbyder de kompetencer, markedet efterspørger om kontraktstyring, resultatstyring, ledelse og bløde værdier. Afslutningspointen er, at det gør det hele lidt sjovere, når man til stadighed skal udvikle sig i forhold til et marked. 

U. Fasting, MPH, kalder sit indlæg ”Etik på sygehuset - kald det bare kald.” Etik omtales som et nyt ”brand,” det engelske ord for vare eller kvalitet. Fasting skriver om etik som en varedeklaration, ansvarets nødvendighed og det nye mantra, at der skal være styr på sundhedsvæsenet. Hun ser sundhedsvæsenet som en forestilling med en række aktører og et uendeligt antal instruktører, og hvor den endelige løsning herpå kan gå hen og blive en genindtræden af kaldet. 

A.L. Jensen har sammen med S. Hildebrandt skrevet artiklen ”Arbejde - så familie,” hvori de drøfter forholdet mellem arbejde og bopæl, hospitalet som arbejdsplads, kompromis og samvittighed, personlig støtte og personaleudvikling. De politiske krav og den familievenlige virksomhed diskuteres, og hovedpointen er et budskab til sygehusene som arbejdsplads: Indgå aftaler og udform konkrete politikker, så det enkelte sygehus kan tilrettelægge en familiepolitik. 

Dette udpluk repræsenterer kun en del af denne bredspektrede bog. Det er ikke muligt på få linjer, men det viser nogle sygeplejerskers syn på sygehusledelse. Det er en værdifuld opslagsbog, der repræsenterer så mange facetter af sygehusledelse. 

Af Lisbeth Uhrenfeldt, sygeplejerske, ph.d.-studerende.