Sygeplejersken
Forebyggelse af hudlidelser på hænderne
Hudlidelserne er fortsat den tredje største gruppe af alle anmeldte lidelser og den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelse. Heraf skyldes 90 pct. kontakteksem på hænderne. Plejepersonale hører til de mest udsatte faggrupper.
Sygeplejersken 2004 nr. 19, s. 48-49
Af:
Lene Junker, hygiejnesygeplejerske,
Margrethe Meyer, hygiejnesygeplejerske,
Christine Wolff, arbejdsmiljøsygeplejerske
Der sidder flere bakterier på en ødelagt hud end på en hel og velplejet hud. Derfor er vedligeholdelse og pleje af huden en vigtig del af håndhygiejnen. Vådt arbejde er en veldokumenteret risikofaktor for udvikling af håndeksem (16,17,18).
Når unge med hudproblemer skal vælge erhverv og uddannelse, er det vigtigt, at de rådgives på en fagligt forsvarlig måde. Hvis de fra starten lærer at passe deres hud korrekt, vil mange kunne undgå problemer senere i deres arbejdsliv. Det kan være nødvendigt at rådgive dem, der har alvorlige problemer fra starten, om et andet uddannelsesvalg.
Arbejdsskadestyrelsens statistik over anmeldte arbejdsbetingede hudlidelser viser en næsten uændret tendens igennem tiderne (19). Hudlidelserne er fortsat den tredje største gruppe af alle anmeldte lidelser og den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelse. Heraf skyldes 90 pct. kontakteksem på hænderne. Plejepersonale hører til de mest udsatte faggrupper, og det er vand, sæbe og rengøringsmidler, der er nogle af de hyppigst forekommende enkeltpåvirkninger, som er årsag til kontakteksem (20,21).
I 1999 foretog Arbejdsskadestyrelsen en mere indgående analyse af årsager til kontakteksem.
Vådt arbejde har vist sig at være årsagen i 39 pct. af sagerne, og i 25 pct. var årsagen brug af gummihandsker. Her drejede det sig om allergi over for gummi/gummikemikalier eller en følge af hudirritation i forbindelse med langvarigt handskebrug (se figur 2).
Hudbarrieren findes i hornlaget (Stratum Corneum). Ved beskadigelse øges hudens tab af vand og adgangen for mulige hudskadelige påvirkninger lettes f.eks. for kemiske stoffer, der kan være allergifremkaldende. Kontakteksem er en betændelsestilstand i huden som følge af hyppig kontakt med hudskadelige stoffer. Årsagen kan være irritative eller allergiske påvirkninger. Det irritative eksem er det hyppigste.
Symptomer på udvikling af irritativ og allergisk kontakteksem:
l tør hud som tegn på påvirket hudbarriere
- kløe og rødme af huden
- evt. dannelse af vandblærer (vesikler).
Herefter brister huden, og der kommer åbne sår.
Evidensbaseret hudplejeprogram
I projekt ”Sund hud på arbejdet” er udarbejdet et hudplejeprogram, som overvejende er baseret på resultaterne fra videnskabelige studier om huden og dens reaktion på en række hudskadelige påvirkninger (16,17,21, 35,36,37).
Programmet omhandler en række anbefalinger til at forebygge hudproblemer ved vådt arbejde. Hudplejeprogrammet har i det nævnte projekt vist sig at have en effekt i forebyggelsen af hudproblemer. Forudsætningen for denne effekt er, at programmet indgår i et samlet forebyggelseskoncept. Ud over hudplejeprogrammet omhandler konceptet, at der tages udgangspunkt i afdelingens praksis, og at der uddannes ressourcepersoner i god hudpleje. Ressourcepersonernes primære opgave er, i samarbejde med ledelsen, at udarbejde og implementere retningslinier for god hudpleje og korrekt brug af handsker. For at det skal lykkes, er det en forudsætning, at ledelsen også er involveret og f.eks. sikrer, at ressourcepersonerne har det tilstrækkelige råderum og midler til arbejdet.
Side 49
Hænderne skal være rene og tørre før påføring af hudplejemiddel.
Hudplejemidler skal bruges efter behov. Behovet vil være individuelt alt efter den enkeltes hudtype (34).
De skal dispenseres fra engangsbeholder med engangsvemntil/pumpe eller fra personlig tube. Desuden skal de være selvkonserverende (dvs. opfylde kravene i Den Europæiske Farmakopé 1997, 5.1.3. kriterium A).
Det gode hudplejemiddel har tydelig angivelse af indholdsstoffer på etiketten og indeholder ingen unødvendige eller skadelige stoffer, ingen parfume, opløsningsmidler eller farevstoffer.
Der bør anvendes et konserveringsmiddel med lille risiko for at fremkalde allergi.
Er der tvivl om indholdsstofferne, der fremgår af etiketten, kan der søges råd og vejledning i Bedriftssundhedstjenesten,
Hudplejemidlet skal desuden være behageligt at smøre sig med.
Ved brug af medicinske engangshandsker skal disse være CE- mærkede og pudderfri.
De skal dispenseres enkeltvis eller parvis, og de skal være hudvenlige.
Latex bør foretrækkes på grund af gode barriereegenskaber over for mikroorganismer.
Man skal undgå at bruge hudplejemidlet, umiddelbart inden m an tager handsker på.
Hænder skal vaskes efter handskebrug.
Kravene vedr. hudpleje i DS 2451 omhandler primært de hygiejniske forhold, når man smører rene hænder, og når man får hudplejemidlet fra dispenser/tube.
Ud fra en arbejdsmiljømæssig vurdering anbefales følgende evidensbaserede retningslinier fra ”Sund hud på arbejdet” til alle med vådt arbejde, velvidende, at specielle forhold kan gøre sig gældende vedr. handskebrug:
- Benyt handsker ved vådt arbejde.
- Handskerne skal anvendes så kort tid som muligt og så lang tid som nødvendigt.
- Brug en bomuldshandske under handsken, i det mindste når du har handsker på i mere end 10 minutter.
- Handsker skal være hele og tørre - ellers skal de udskiftes.
- Anvend en uparfumeret fugtighedscreme ved pauser, og når du har fri.
- Vask hænder i køligt vand.
- Efter håndvask skal hænderne skylles godt og derefter tørres grundigt.
- Når hænderne ikke er synligt forurenede, kan håndsprit erstatte håndvask.
- Bær ikke fingerringe på arbejde.
- I fritiden anbefales brug af handsker udendørs om vinteren.
- Brug handsker ved vådt arbejde, i haven og når du reparerer hus og bil.
- Undgå direkte kontakt med hudskadelige stoffer som f.eks. opløsningsmidler og maling.