Sæt ord på volden

Hvorfor har Dansk Sygeplejeråd sat udredningsarbejdet i gang om vold og trusler om vold mod sygeplejersker? 

”Fordi det giver os en unik mulighed for at kunne dokumentere i hvilket omfang, sygeplejersker rent faktisk udsættes for vold og trusler om vold på deres arbejdsplads. Det fylder meget i deres hverdag, ligesom det i øvrigt gør i samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi har valide data. Det er ikke nok at sige - vi tror nok, det forholder sig sådan.” 

Hvad skal dokumentationen bruges til? 

”Den indgår i den store forløbsundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, helbred og trivsel (SATH), hvor vi over tid får vigtig information om, hvordan arbejdsmiljøet påvirker den enkelte sygeplejerske både fysisk og psykisk. Det er betydningsfuldt, at vi får mulighed for at kunne se nogle udviklingstendenser, når det drejer sig om sygeplejerskers sundhedstilstand. Hvad betyder det f.eks. at have mange nattevagter? Hvad betyder det at arbejde på en skadestue eller en psykiatrisk afdeling? 

Dokumentationen skal ikke bruges til at fortælle omgivelserne, at det er forfærdeligt at være sygeplejerske. Vi skal være opmærksomme på, at vold og trusler om vold forekommer på sygeplejerskernes arbejdspladser, endda i høj grad. Det skal vi have respekt for og gøre noget ved, men undersøgelsen viser heldigvis også, at der kun meget sjældent er tale om livs- og førlighedstruende vold. At de enkelte sygeplejersker generelt hverken ligger søvnløse om natten eller skifter job, hvis de har været udsat for en voldsepisode. Sygeplejersker ved, at folk kan reagere forskelligt, når de udsættes for kriser og sygdom.” 

Men derfor skal de vel ikke finde sig i at blive udsat for vold? 

”Selvfølgelig ikke. Derfor gælder det også om at forebygge volden mest muligt. Her er undersøgelsen en værdifuld hjælp, fordi den dokumenterer, hvor og hvem volden især rammer. Vi ved nu, at jo kortere tid, man har været på en afdeling, jo større er sandsynligheden for, at man risikerer at blive udsat for vold. Det gælder også jo yngre, man er. Vi ved også, at den sociale støtte fra ledere og kolleger betyder utroligt meget til at komme videre for den sygeplejerske, der oplever vold. Den viden kan vi bruge konstruktivt. Lederne kan f.eks. sætte mere ind på at introducere de nye i afdelingens rutiner samt informere om, hvordan man bedst muligt undgår vold eller forholder sig til den, hvis den opstår.” 

Hvordan gør man det? 

”Ved at formulere en voldspolitik. Vold og trusler om vold er ikke et individuelt problem. Den enkelte må ikke stå bagefter og sige til sig selv: Det var min egen skyld. Vold angår hele afdelingen. Derfor er det vigtigt, at både medarbejdere og ledelse sætter sig sammen og bliver enige om, hvordan man skal tackle vold, hvis eller når den opstår. Det er gjort mange steder allerede - f.eks i psykiatrien og i demensplejen. Men der er også mange steder, hvor det ikke er sket. Der foreligger allerede meget materiale om, hvordan man tackler vold. Derfor behøver udformningen af en voldspolitik hverken at tage måneder eller år. Men det er vigtigt, at hver enkelt afdeling formulerer sin egen voldspolitik. Det nytter ikke at overtage naboafdelingens. De enkelte medarbejdere og ledelser skal kigge hinanden i øjnene og formulere, hvordan de lige præcist vil udforme deres voldspolitik.” 

Hvad vil Dansk Sygeplejeråd gøre? 

”Udover at lægge rapporten på vores hjemmeside (www.dsr.dk), så alle kan få andel i vores viden, har vi tænkt os at komme med nogle anbefalinger.

Herudover vil vi især målrette vores indsats til tillidsrepræsentanter og ledere og gøre dem opmærksomme på, at det er vigtigt, at man får diskuteret problemerne og taget hånd om dem. En anden ide kunne være at samle lederne til et temamøde for at diskutere rapportens resultater og ruste dem til bedre at kunne forebygge vold og trusler om vold.”