Sygeplejersken
Stress og vold hænger sammen
Ph.d. om vold. Lars Peter Andersen har selv oplevet vold på jobbet som psykiatrisk sygeplejerske. Som ph.d.-studerende beskæftiger han sig derfor med volden som arbejdsmiljøproblem.
Sygeplejersken 2004 nr. 19, s. 19-20
Af:
Fie Lundsgaard Olsen, journalist
Hvad fik dig til at interessere dig for vold på de psykiatriske afdelinger?
”Som sygeplejerske oplevede jeg selv volden. Dengang fandt vi frem til, at volden ikke bare opstod ud af den blå luft. Vores kommunikation var indimellem uklar og dobbelttydig. Da jeg begyndte at læse psykologi, var det oplagt at se på den større sammenhæng - om vold opstår andre steder i samme situationer.”
Hvorfor skrive en hel afhandling om vold mod sygeplejersker?
”Målet er jo at udrydde volden helt. At dokumentere hyppigheden på afdelinger, hvor der traditionelt er en meget høj voldsfrekvens, og at se på, i hvilke sammenhænge vold opstår. For vold er også et arbejdsmiljømæssigt problem - hvis der f.eks. er for store krav til de ansatte. Meget tyder på, at mellemledere er mere udsatte end både de højt placerede og sygeplejersken på gulvet. Det kan skyldes, at mellemlederen ofte må give afslag og derfor gør sig upopulær.”
Hvad kan det bruges til for den enkelte sygeplejerske?
”Der er ikke så meget at hente for den enkelte. Men der, hvor man beskæftiger sig med f.eks. personalepolitik og bevillinger, kan man bruge resultaterne. Sygeplejerskernes ledere kan gribe ind over for stressniveauet, og har i det hele taget indflydelse på arbejdsmiljøet. De kan forebygge volden.”
Hvad er dine vigtigste resultater indtil videre?
”At voldsudsatte har oplevelsen af et dårligt arbejdsmiljø. Men det er jo også et spørgsmål om hønen eller ægget. Skaber volden stressreaktioner, eller er det på grund af stress, man optrapper voldssituationer? Når man er stresset, reagerer man ofte uhensigtsmæssigt. Vi kender det jo i dagligdagen, hvor du f.eks. møder en træt bankrådgiver, som ikke gider snakke med dig. Man kan hurtigt blive irriteret af det - også selv om man ikke er psykiatrisk patient.”
Hvilken effekt har voldens hyppighed?
”I værste fald kan vold og trusler ende med posttraumatisk stress. Det starter med, at man bliver bange. Så sygemelder man sig - i værste fald må man f.eks. ansøge om førtidspension. Angsten for overfald kan gøre, at man ændrer adfærd, og så starter en ond spiral. Netop fordi volden er så hyppig, er det værd at gøre det til et indsatsområde at forebygge den.”
Cand.psych. Lars Peter Andersen er sygeplejerske, ph.d.-studerende v. psykologisk institut, Aarhus Universitet og ansat som psykolog på arbejdsmedicinsk klinik i Herning. Han har tidligere skrevet artikler til Sygeplejersken om vold. Se blad nr. 5/2002. Sygeplejersker udsættes for vold og trusler Side 20
Der findes ikke nogen formel definition på, hvad vold på arbejdspladsen er. Forskellige instanser arbejder med forskellige definitioner. Hos Arbejdstilsynet beskrives fysisk vold som ”Aktivt påført vold som f.eks. slag, spark, bid, kvælningsforsøg og knivstik.” Psykisk vold defineres som ”Episoder, hvor de ansatte bliver udsat for verbale trusler, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse og lignende.” Begge former for vold kan være direkte mod den ansatte - eller indirekte, hvor den ansattes familie og venner er genstand for vold eller trusler om vold.
Kilde: Det kriminalpræventive Råd 2003.
Rapporten om vold og trusler om vold leverer en række tankevækkende data fra sygeplejerskernes arbejdspladser:
Mandlige sygeplejersker oplever mere vold end deres kvindelige kolleger, men det skyldes ikke, at de er mænd, men at mandlige sygeplejersker oftere er ansat på afdelinger, hvor der forekommer megen vold - f.eks. skadestuer og psykiatriske afdelinger.
Sygeplejersker, som oplever høje emotionelle krav, udsættes hyppigere for vold end sygeplejersker, der oplever lave emotionelle krav uanset hvilken afdelingstype, de er ansat på.
Truende adfærd forekommer hyppigere i aften- og nattevagter sammenlignet med dagvagter på afdelinger med mindre eller ringe vold. På afdelinger med meget vold f.eks. inden for psykiatrien og på skadestuerne er truende adfærd lige hyppigt i alle vagtskift.
Tilfredsheden med det psykiske arbejdsmiljø og belastninger i arbejdsmiljøet har betydning for forekomsten af truende adfærd over for basissygeplejersker. Jo mere tilfredse sygeplejerskerne er, jo mindre truende adfærd oplever de.