Udbyg sundhedsvæsenet i kommunerne

Hjemmesygeplejersker står i en underlig situation. Mens der nærmest er mere brug for dem end nogen sinde, oplever de alligevel, at der bliver rejst politisk tvivl om deres rolle i kommunerne. 

”Der bliver i stigende grad sat lighedstegn mellem sundhedsvæsenet og sygehusene: Sygepleje er noget, der udøves på sygehuse, ikke i den primære sundhedstjeneste,” siger Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow. 

”Intet kan være mere forkert. Sygeplejersker i kommunerne får nye udfordringer, når vi får flere accelererede patientforløb, flere kronisk syge og krav om bedre sammenhæng i forløbene. 

Så kan det ikke nytte, at man kun ser det, der foregår i kommunerne, som noget socialt, ikke sundhedsfagligt. Sygepleje skal også udføres i hjemmene, og i langt større omfang end tidligere.” 

Connie Kruckow nævner en række eksempler på denne blinde plet hos embedsmænd og politikere. 

Det Nationale Råd for Kvalitetsudvikling beskæftiger sig først og fremmest med sygehussektoren. Loven om patientsikkerhed gælder i første omgang kun på sygehusene. Senest har der været forslag om at flytte hjemmesygeplejen til Socialministeriet. 

Men tendensen til at overse hjemmesygeplejen forøger også det pres, der i forvejen ligger på sygeplejerskerne - med omstruktureringer og stram økonomi. 

”De står i et krydspres. Overordnet har mange politikere ikke forstået, hvor stor sygeplejerskernes betydning er i kommunerne. Samtidig oplever sygeplejersker, at de går hos borgere, hvor de ikke kan levere det, der er nødvendigt,” siger Connie Kruckow. 

Del af sundhedsvæsenet 

Hjemmesygeplejerskerne og ikke mindst lederne i kommunerne har selv et ansvar for at forklare deres politikere, hvad det er for patientgrupper og opgaver, der kræver sygeplejersker i deres kommune fremover. 

Så sætter Dansk Sygeplejeråd til gengæld ind på de mere overordnede linjer. F.eks. i den arbejdsgruppe under Finansministeriet, der har overvejet, om hjemmesygeplejen fortsat skal høre under Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller flyttes til Socialministeriet, hvor hjemmehjælp, plejeboliger og kommunal genoptræning hører til. 

Dette arbejde er ved at være afsluttet, og meget tyder på, at hjemmesygeplejen bliver, hvor den er - sammen med sygehuse og almen praksis. 

I det seneste år har Dansk Sygeplejeråd gjort meget ud af samarbejdet med Kommunernes Landsforening, og man holder jævnlige møder med de sundhedspolitiske ordførere fra alle Folketingets partier. 

I høringssvaret til Strukturkommissionens betænkning har Dansk Sygeplejeråd ikke kun argumenteret for kommunale sundhedscentre, men også for en lov om sundhedsfremme og forebyggelse, suppleret med en national handlingsplan. 

”Vi har den tilgang, at vi ikke kan behandle os ud af problemerne. Sundhedsfremme og forebyggelse skal være lige så naturgivet som behandling og sygepleje til dem, der er blevet syge,” siger Connie Kruckow. 

Hun fremhæver også Dansk Sygeplejeråds samarbejde med hjemmehjælpernes og social- og sundhedsassistenternes organisation, FOA. Det har bl.a. har ført til et fælles udspil om ældres rettigheder. 

”At have med ældre mennesker at gøre handler også om tid til nærvær og samtale. Det er ikke en maskinfabrik, det her,” siger Connie Kruckow med adresse til de mange nye systemer, der er indført i hjemmeplejen. 

”Frit valg for de ældre er da fint. Men hvis de ikke er i stand til at foretage et valg på grund af deres omstændigheder, hvad så? Ja, så har vi spildt mange gode kræfter. For der er gået rigtig megen manpower til at lave ydelseskataloger, og den tid er gået fra de ældre.” 

Især det komplekse 

Men endnu en diskussion er nødvendig, og den kan politikerne i Dansk Sygeplejeråd ikke føre alene. 

”Hjemmesygeplejen skal holde fast i de fire funktionsområder, det kliniske, ledelse og koordinering, det pædagogiske og udvikling. På alle fire områder må vi Side 29

spørge, om det nu er det rigtige, vi beskæftiger os med,” siger Connie Kruckow. 

Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse har sat hjemmeplejen på sin dagsorden, men Connie Kruckow understreger, at debatten helst skal blive meget bred, og at politikerne vil trække meget på primærsygeplejerskernes Faglige Sammenslutning og de faglige ledere i kommunerne. 

Hun er dog ikke i tvivl om, at fremtidens hjemmesygeplejersker skal koncentrere sig om den komplekse sygepleje. Og det betyder, at en række ukomplicerede opgaver skal overlades til social- og sundhedsassistenterne. 

”Vi har løftet hele området, da vi lavede reformerne af sygeplejerskeuddannelsen og sundhedsuddannelserne. Og vi er nødt til at anvende LEON-princippet om laveste effektive omkostningsniveau - også i den primære sundhedstjeneste. 

Vi kommer til at stå med sygeplejerskemangel på et tidspunkt, og så er det ikke hensigtsmæssigt, at vi vil blive ved med at gøre alt, hvad vi plejer. Vi må prioritere.” 

Assistenter overtager 

Fremtidens hjemmesygeplejerske skal arbejde med palliation, demens, forebyggelse, psykiatri, smerter, avanceret sårpleje, inkontinens, astma, KOL, diabetes osv. osv. Plus en lang række nye opgaver af forebyggende og rådgivende karakter. 

”Men i den brede del af ældreplejen skal sygeplejersken ikke nødvendigvis ind. Her må vi se på den rolle, social- og sundhedsassistenterne kan spille,” siger Connie Kruckow. 

”Sygeplejersken skal kun ind, hvis der er komplekse problemstillinger hos den ældre. Hvis der f.eks. er risiko for komplikationer på grund af en meget dårlig ernæringstilstand.” 

Mange steder har hjemmesygeplejersken haft ansvaret for, at personlig pleje blev udført fagligt korrekt. Hvem har så det ansvar, når sygeplejersken ikke kommer i hjemmet? 

”Når de faggrupper, vi sætter ind, er uddannet til at udføre opgaverne, må vi have tillid til, at deres uddannelse er tilstrækkelig og forsvarlig. Vi må også have tillid til, at de selv siger til og fra, hvis opgaven ændrer sig, så en sygeplejerske må på banen. 

Og så er det de faglige lederes ansvar at sikre, at arbejdet bliver udført på en sundhedsmæssig fornuftig måde. Det er derfor, at der skal være faglig ledelse i kommunerne.” 

I et fælles debatindlæg beskrev Connie Kruckow og formanden for Kommunernes Landsforening, Ejgil Rasmussen, en række nye opgaver for sygeplejersker i kommunerne. 

Det arbejdsfelt, de tegner, er meget bredt. Men for de fleste sygeplejersker vil specialisering afløse bredde, erkender Connie Kruckow. 

”Vi skal stadig sætte pris på, at sygeplejersker har en generalistuddannelse. Men vi vil se den samme tendens til specialisering, som vi har set på sygehusene. 

Derfor vil det være hensigtsmæssigt med større kommuner. I relativt små kommuner vil den faglige bæredygtighed ikke være til stede.” 

Udviklingen betyder, at man også må se på, hvilke uddannelsestilbud der skal være til stede for hjemmesygeplejerskerne. Det er Dansk Sygeplejeråd ved at nedsætte en arbejdsgruppe til. 

”Og så er vi nødt til at se på, hvordan sundhedsvæsenet skaffer sig viden om hjemmeplejens virksomhed. For kvalitetsudvikling og patientsikkerhed bliver et vigtigt fokus for hjemmesygeplejersken.”