Sygeplejersken
Vold er blevet hverdagskost
Undersøgelse. Sygeplejerskerne er en udsat faggruppe. En ny rapport dokumenterer, at flere end hver tredje sygeplejerske oplever vold eller trusler om vold på arbejdspladsen.
Sygeplejersken 2004 nr. 19, s. 16-19
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
Rapporten ”Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) - Vold og trusler om vold ”af Annette Wethje og Vilhelm Borg er udført i et samarbejde mellem Arbejdsmiljøinstituttet og Dansk Sygeplejeråd. Den kan læses på www.dsr.dk under Fagligt område/Sygeplejerskers arbejdsmiljø. Anette Wethje er sygeplejerske og Master of Public Health (MPH) og er ansat som konsulent i Dansk Sygeplejeråd. Vilhelm Borg er psykolog og ansat som seniorforsker hos Arbejdsmiljøinstituttet.
Sygeplejersker og politifolk er nogle af de personalegrupper, der oplever mest vold og trusler om vold på arbejdspladsen. Begge grupper arbejder med mennesker, som de skal sætte rammer og grænser for. I rapporten om vold og trusler om vold har forfatterne sammenholdt egne data med data fra en undersøgelse blandt gruppen af tjenestemænd og funktionærer (FTF) fra 2001. Det viser sig, at når det drejer sig om fysisk vold, er der færre voldsramte sygeplejersker end politifolk, men flere voldsramte sygeplejersker end blandt FTF-grupperne generelt. Når det drejer sig om psykisk vold og trusler, sker det også hyppigere hos politiet end hos sygeplejerskerne, mens det ligger på næsten samme niveau, hvis man sammenligner sygeplejersker og socialrådgivere. Kigger man på FTF-grupperne generelt, er andelen af sygeplejersker, der udsættes for psykisk vold og trusler dobbelt så stor som blandt FTF-grupperne generelt.
Rapporten har også sammenholdt sine data med en tilsvarende undersøgelse fra Den Almindelige Dansk Lægeforening fra 2000. Her viser det sig, at der er lidt færre sygeplejersker end læger, der udsættes for verbale og skriftlige trusler samt truende adfærd. Til gengæld er der flere sygeplejersker end læger, der udsættes for skub, slag, spark og bid.
Vold mod social- og sundhedspersonale udgør halvdelen af alle de arbejdsbetingede voldstilfælde, som anmeldes til Arbejdstilsynet. Hver femte sygeplejerske, der henvender sig til Dansk Sygeplejeråd med en akut arbejdsskade, har vært udsat for fysisk eller psykisk vold i forbindelse med arbejdet.
Side 17
Foto: Søren Svendsen
Et voldsomt puf i maven, og skade stuesygeplejerske Signe Rasmussen, gravid i 5. måned, ramlede ind i en søjle. Det blev resultatet, da hun og en kollega forsøgte at skille et par voldsomme gemytter ad på skadestuen på Horsens Sygehus. Samme aften blev hun indlagt med plukveer og risiko for moderkageløsning.
I dag er hendes søn halvandet år, frisk og glad. Voldsepisoden på skadestuen fik heldigvis ikke konsekvenser for det dengang fem måneder gamle foster, men oplevelsen har sat sine spor hos Signe Rasmussen:
”Nu er jeg altid opmærksom på stemningen i venterummet. Hvis jeg føler utryghed ved en patient, sørger jeg for, at vi er to til at tage hånd om ham,” siger hun.
”Tidligere gav jeg patienterne en lang snor. Det gør jeg ikke mere. Nu sætter jeg grænser. Jeg finder mig ikke i alt,” tilføjer hun.
Sygeplejersker er en af de faggrupper, der er allermest udsat for vold og trusler om vold på jobbet. Eksemplerne er mange, især fra psykiatrien og landets skadestuer. Det viser en ny rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet og Dansk Sygeplejeråd. Her dokumenteres det, at flere end hver tredje sygeplejerske udsættes for en eller anden form for vold eller trusler om vold, når de er på arbejde. I tal svarer det til omtrent 41 pct. af de i alt 4.559 sygeplejersker, som medvirker i undersøgelsen.
Undersøgelsen dokumenterer også, at det ikke er ligegyldigt, hvor man er ansat, hvor gammel man er, og hvilken stillingskategori man har, når man oplever ubehageligheder fra patienterne. F.eks. er ledende sygeplejersker mere udsat for verbale og skriftlige trusler end sygeplejersker i basisstillinger. En sætning Side 18
som ”Jeg ved, hvor du bor” hører til den kategori af trusler. Til gengæld hører netop sygeplejersker i basisstillinger til den gruppe af sygeplejersker, der først konfronteres med de utilfredse patienter, ligesom det er dem, der oftest udsættes for truende adfærd og korporligheder som skub, slag, spark og bid.
Som skadestuesygeplejerske Ellenmarie Sørensen i Horsens siger:
”Patienterne kommer lige ind fra gaden. Vi ved jo ikke, hvem det er, vi lukker ind.”
Toppen af isbjerget
Hvad karakteriserer en voldelig episode? Traditionelt er det den fysiske vold, men i den foreliggende undersøgelse er begrebet udvidet til at omfatte trusler, truende adfærd, skub, mindre slag, spark eller bid samt førligheds- eller livstruende vold. Men ofte er der ikke nogen entydig definition af en voldelig episode på arbejdspladserne. Det er op til den enkelte sygeplejerske at afgøre, hvorvidt en hændelse er vold eller ej, påpeger rapportens to forfattere Anette Wethje fra Dansk Sygeplejeråd og Vilhelm Borg fra Arbejdsmiljøinstituttet.
”Det er uheldigt, fordi situationen nemt kan komme til at dreje sig om personlige grænser og dermed blive den enkelte sygeplejerskes problem,” tilføjer de.
Ellenmarie Sørensen har været skadestuesygeplejerske i mere end 10 år. Hun kender til den problematik:
”I flere år tænkte jeg - det er synd for de der aggressive patienter. De kan nok ikke gøre for det. Men det gør jeg ikke mere. For selvfølgelig kan folk gøre for det, når de kommer med deres trusler. For nogen tid siden havde jeg en ung mand med en flænge i panden. Han spyttede og sparkede og var ikke til at komme i nærheden af. Det fik konsekvenser. Jeg ringede til politiet, og han kom i detentionen i stedet for.”
Alle tilfælde af vold, som medfører sygefravær på mere end en enkelt dag, skal anmeldes til Arbejdstilsynet, men da langt fra alle voldsepisoder som i Ellenmarie Sørensens tilfælde medfører sygefravær, er der mange sager, som ikke kommer med i Arbejdstilsynets statistikker. Derfor er de anmeldte tilfælde kun toppen af isbjerget, mener de to forfattere til rapporten.
Vigtige faktorer er arbejdssted, alder og anciennitet, når det drejer sig om forekomst af voldsepisoder. På nogle afdelinger er det næsten alle sygeplejersker, som oplever en eller anden form for vold, mens der på andre afdelinger næsten ikke forekommer voldsepisoder. På psykiatriske afdelinger er det f.eks. hele 85 pct. af sygeplejerskerne, der udsættes for truende adfærd, på de medicinske afdelinger drejer det sig om 38 pct., og på operationsafdelinger er det ”kun” 5 pct.
Ancienniteten på arbejdspladsen kan have stor betydning. Jo længere tid sygeplejerskerne har været ansat på samme afdeling, jo mindre vold oplever de. Det gælder også aldersmæssigt - fra 40 år og derover. Sygeplejersker i basisstillinger, som kun har været ansat i 6-12 måneder, er den gruppe, der hyppigst oplever truende adfærd.
Forfatterne til rapporten peger her på, at det kan skyldes gruppens manglende rutine med opgaver og procedurer i afdelingen. En anden forklaring kan være, at patienterne prøver grænser af over for det nye personale.
Må ikke blive selvfølge
Både Signe Rasmussen og Ellenmarie Sørensen er glade for deres job på skadestuen i Horsens - også selv om netop den type arbejdsplads ligger højt i statistikkerne, når det drejer sig om vold eller trusler om vold.
Ifølge rapporten er det ikke mindre end 81 pct. af deres kolleger rundt om i landet, der oplever en eller anden form for vold.
Rapporten om vold og trusler om vold er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet og bygger på en delundersøgelse i SATH-projektet - Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred.
Hele undersøgelsen er planlagt som et forløbsstudie, hvor deltagerne er udvalgt tilfældigt blandt de aktive medlemmer fra Dansk Sygeplejeråds medlemsregister. I alt 4.559 spørgeskemaer er besvaret. De medvirkende er sygeplejersker i basisstillinger, sygeplejersker med specialistfunktion, mellemledere, overordnede ledere, øverste ledere, sundhedsplejersker, sygeplejelærere samt sygeplejestuderende i klinisk uddannelse. Deltagerne i undersøgelsen er bl.a. blevet spurgt, om de på deres arbejdsplads inden for de sidste 12 måneder har været udsat for verbale eller skriftlige trusler, truende adfærd, skub, mindre slag, spark, bid eller førligheds- og livstruende vold.
De to første delundersøgelser, der blev publiceret i 2003, og som kan ses på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside www.dsr.dk under Fagligt område/arbejdsmiljø, havde fokus på sygefravær, jobskifte og ophør fra arbejdsmarkedet samt på balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
De to forfattere til rapporten om vold og trusler om vold foreslår på baggrund af undersøgelsens resultater disse indsatsområder til forebyggelse af voldsepisoder på arbejdspladserne:
- Udvikling af en kultur, hvor der er stor social støtte til den voldsramte sygeplejerske fra kolleger og ledere.
- Lederne bør prioritere trivsel og konfliktløsning på arbejdspladsen højt, så samarbejdskulturen understøttes.
- Udvikling af faglig sparring og socialt netværk på arbejdspladsen, så vanskelige situationer bliver diskuteret.
- God og lang introduktion og oplæring i arbejdsopgaver, procedurer og patient/klientkategori på de enkelte arbejdspladser.
- Fokus på årsagerne til vold på arbejdspladsen, herunder opmærksomhed på vagtbemanding og personalets kendskab til patienterne.
- Overensstemmelse mellem kvantitative krav og ressourcer, da stort arbejdspres og høj arbejdsmængde kan påvirke forekomsten af truende adfærd hos patienter/klienter.
”Alligevel kunne vi ikke tænke os at søge væk af netop den grund,” siger de og peger på, at både erfaringer og ny viden fra et projekt om konflikthåndtering på deres arbejdsplads har gjort dagligdagen mere sikker.
”Vi er blevet mere trygge på jobbet, men
Side 19
er altid opmærksomme på, at der kan ske noget,” forklarer de.
Rapporten peger på, at mange reagerer som de to skadestuesygeplejersker i Horsens. Argumentet er, at vold på arbejdspladsen nu er blevet så almindeligt, at det er blevet en naturlig del af arbejdet.
En anden grund kan være, at det kun er ganske få sygeplejersker, der udsættes for førlighedsside eller livstruende vold. Her ligger tallene på henholdsvis 1,3 og 0,3 pct. blandt de sygeplejersker, der medvirker i undersøgelsen. Men jo flere gange over et år en sygeplejerske udsættes for truende adfærd, jo større vil ønsket også være om et jobskifte.
At sygeplejerskerne er blevet vant til voldsepisoder på arbejdspladsen ses også af, at de fysiske og psykiske reaktioner ikke er så markante, som man umiddelbart skulle tro. Helt naturligt kan der komme forbigående følgevirkninger som f.eks. påvirkning af søvnkvalitet og udbrændthed. Andre reaktioner kan være vrede, angst, depression og skyldfølelser, som i særligt belastede tilfælde kan føre til post traumatisk stressreaktion.
Blandt basissygeplejerskerne i undersøgelsen var der 22,1 pct., som fik forbigående psykiske problemer, da de blev udsat for truende adfærd. Ringe opbakning fra ledelse og kolleger kan resultere i, at sygeplejersker ofte oplever truende adfærd fra patienterne. Rapportens forfattere peger her på, at de kolleger, som ikke får tilstrækkelig støtte og hjælp fra arbejdspladsen, bliver mere usikre og sårbare i forhold til truende adfærd. Derfor er det af stor betydning, at omgivelserne bakker op. Tal i rapporten viser, at næsten trefjerdedel af sygeplejerskerne får denne støtte, mens en fjerdedel også henter hjælp hos familie og venner.
Konklusionen i rapporten er klar: Uanset om der forekommer let eller grov vold, og uanset om sygeplejerskernes reaktioner herpå er svage, er det uacceptabelt, at der er vold på sygeplejerskernes arbejdspladser. Målet må være et arbejdsmiljø, hvor vold er mere en sjældenhed end en selvfølgelighed.