5 faglige minutter: Tør du spørge?

Sveden ligger som en tynd hinde på hans ansigt. Med den ene hånd holder han fast i en stolpe i bussen, i den anden bærer han en attachemappe med kodelås, og ud af den gennemsigtige, blåstribede nylonskjorte lyser budskabet: "Rygning dræber" fra brystlommen. Ansigtskuløren er blårød, og maven svarer til en graviditet i 34. uge.

Nu løber dråberne ned over hans ansigt, og han glæder sig til at slippe ud af den overfyldte bus og nå sit kontor.

I  løbet af ti år har han været indlagt på amtshospitalet 41 gange, men de har aldrig fundet ud af, hvad det var. Hver gang har han ligget i det kølige linned og glædet sig over at være i gode hænder. Når mavesmerterne tager til, og han er helt nede i det sorte hul, er det godt, at andre tager over. Han ved i virkeligheden udmærket, hvad der er galt med ham, men det behøver de andre jo ikke at få at vide. Når symptomerne forsvinder, og han bliver udskrevet efter et par døgn, tænker han ikke i årsager mere. Det sorte hul forsvinder, og snart kan han ikke huske, hvordan det var at være på bunden.

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

Konen er klar over, hvordan tingene hænger sammen, men har valgt at blande sig udenom, gå til spansk og abonnere på fem forestillinger på Det Kongelige Teater sammen med en veninde.

For tre år siden solgte han firmaet og blev privatansat. Det har givet mere ro. Han har besluttet, at når han fylder 54, skal det være slut. Helt slut. Men der er lang tid til den 22. januar. Indtil da går det nok.

Samme eftermiddag kommer smerterne igen som lyn fra en klar himmel. Det svider og brænder værre end nogen sinde, og han tager hen til lægevagten på sygehuset.

Han ser de sene nyheder på en tosengsstue og gennemgår de sædvanlige rutiner. "Alkohol?" spørger den kvindelige læge, som optager journal.

"Ved festlige lejligheder," svarer han trænet.

Sygeplejerskerne er venlige og travle. Alt er, som det plejer. Men ikke helt. Om aftenen fortæller en sygeplejerske, at der vil komme en alkoholkonsulent og tale med ham tirsdag formiddag.

"Hvad skal jeg tale med ham om?" tænker han.

Præcis som aftalt åbnes døren, og en ca. 45-årig kvinde træder ind. Hun præsenterer sig som sygeplejerske og alkoholkonsulent. Hun er venlig og tillidsvækkende og spørger til hans sygdomsforløb og symptomer, før hun siger: "Nogle af de symptomer, du beskriver, kan indimellem hænge sammen med det, at man drikker. Må jeg stille dig et par spørgsmål om alkohol?"

Svend føler en enorm lettelse. Han behøver ikke at være flov, det lægger alkoholkonsulenten ikke op til, og han fortæller frit om sit store forbrug, den aflåste skuffe på kontoret, og grunden til, at firmaet måtte sælges.

Svend er heldig. Han blev indlagt et sted, hvor personalet taler om alkoholforbrug og alkoholmisbrug på samme måde, som de taler om opkastning og blodmangel.

Men der er ca. 200.000 alkoholmisbrugere i Danmark, og det er langtfra sikkert, at de på et tidspunkt møder en venlig alkoholkonsulent eller en interesseret sygeplejerske, der tør spørge: Hvordan har du det med alkohol?

Vi ved, at kun 10 pct. af afdelingerne på sygehusene har en forebyggelsesstrategi på alkoholområdet rettet mod patienterne, f.eks. i form af kliniske retningslinjer.

Derfor: Tag emnet op på næste personalemøde og find ud af, om I har en fælles holdning og strategi over for alkoholmisbrugere.

Læs mere i bogen: Alkohol - forebyggelse på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger. Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse København 2003.