Et minus på 30 millioner

Et minus på 30 millioner kroner i år. Det er prognosen for Medicinsk Center på Aalborg Sygehus, og det er for meget. Derfor skal afdelingerne spare. Overarbejde må afspadseres. Der er ikke flere penge til frivilligt ekstraarbejde. Afdelingerne skal heller ikke regne med at få vikarer ved sygdom.

I Nyremedicinsk afdeling C2 har personalet svært ved at se, hvordan tingene nu skal hænge sammen. Der var travlt i forvejen. "Vi har meget høj belægning i lange perioder, og vores patienter er meget syge," siger sygeplejerske Rikke Rahmberg, der tit går hjem med hovedet fuldt af ting, hun ikke nåede. "Jeg oplever, at vi giver overlevelsespleje."

I Medicinsk Gastroenterologisk afdeling M1 bliver det hårdt, når det faste personale selv skal dække ind ved sygdom. Der er stor personaleudskiftning og mange unge sygeplejersker.

"Det kan ikke lade sig gøre at gennemføre en almindelig graviditet i afdelingen. Arbejdet er fysisk for hårdt. Så vi har store problemer med folk, der er syge," siger sygeplejerske Lise Hjørne. Hun er glad for specialet og glad for kollegerne. Men hendes hverdag er fyldt med umulige valg.

"Vi har f.eks. en meget cancersyg patient, som er konfus og næsten intet kan selv. I dag tilbød jeg at finde noget rent tøj til hende, hvis hun selv kunne vaske sig. Hun sagde nej tak, hendes datter ville komme. Så gjorde jeg ikke mere," fortæller Lise Hjørne. "Vi har en anden patient, som bløder meget i munden. Jeg koncentrerede mig om at ordne hendes mund i stedet."

Salami eller ny struktur

Medicinsk Center har et årsbudget på 380 mio. kr., og et overforbrug på 30 mio. kr. er man som ansvarlig ledelse nødt til at nedbringe, fastslår vicecenterchef Bente Dam. Samtidig skal Medicinsk Center ligesom

Side 19 

andre områder på Aalborg Sygehus finde besparelser på 2 pct., nu hvor budgettet skal lægges for 2006. På plejebudgettet alene drejer det sig om 5,3 mio. kr. Så mange penge kan man ikke spare med salamimetoden.

"Vi er nødt til grundlæggende at ændre måden at arbejde på. Vi sammenlægger nogle af de specialer, hvor der ikke er så stor brug for senge, f.eks. geriatri og reumatologi," siger Bente Dam.

"Og når vi flytter ind i vores nye Medicinerhus til oktober, koncentrerer vi ressourcerne om diagnostik, behandling og pleje i det akutte og reducerer bemandingen i vores almindelige sengeafsnit. Ligesom man har gjort andre steder i landet."

En del af problemerne i Medicinsk Center skyldes, at der er for få medicinske senge i Aalborg og for mange på amtets andre sygehuse. Derfor har centerledelsen i Aalborg en forventning om, at ressourcerne bliver omfordelt på et tidspunkt.

Men i første omgang bliver der færre medicinske senge i Aalborg. Og normeringen bliver skåret ned i de almindelige sengeafsnit, mens der bliver mere personale i det akutte modtageafsnit. Samtidig bliver der udvidet i ambulatorier og dagafsnit.

"Personalet i sengeafsnittene oplever det som en besparelse," siger Bente Dam. "Men hvis vi får den bevilling, vi har søgt om, får vi samlet en udvidelse på plejeområdet. Og det her skulle gerne give mere stabilitet i sengeafsnittene, når der ikke er så mange akutte."

Formelt ikke besparelser

"Det kan godt være, personalet oplever, at de skal spare. Men det er der jo egentlig ikke tale om. De skal bare overholde budgettet. Der er et overforbrug på 30 mio. kr., og det skal vi have ned," siger sygehusdirektør Per Christiansen. 30 millioner er betydelig mere end det samlede overforbrug, der tegner sig for Aalborg Sygehus. Det retter lidt op på det hele, at andre afdelinger giver overskud.

En del af budgetproblemet i Medicinsk Center har Per Christiansen en positiv forklaring på. Tidligere år stod der lægestillinger ubesatte i Aalborg, men efter at sygehuset er blevet universitetshospital, er alle stillinger besat. "Men tidligere var der plads til et vist overforbrug i plejen. Det er der ikke længere," tilføjer Per Christiansen.

At sygehusledelsen hvert år beder afdelingerne finde besparelser på 1 eller 2 pct., er normal procedure. Man ved, at sygehusene år for år bliver mere effektive, og den gevinst høster amtet på forhånd ved at pålægge afdelingerne 2 pct. i besparelse.

"I hele Nordjyllands Amt er der et udgiftsbehov på ca. 200 mio. kr. til nye ting. Kræftplan, PET-skannere, hjerter, dialyse," forklarer Per Christiansen. "En del af det er nationale planer, som er finansieret i aftaler med regeringen. Men mellem 50 og 100 millioner skal findes internt i amtet. "

Græder i skyllerummet

"Vi ved godt, at Medicinsk Center får tilført flere penge til næste år. Men det er til nye aktiviteter, og det ændrer ikke ved, at medarbejderne oplever et meget stort arbejdspres. Det må ledelsen tage alvorligt," siger amtskredsformand Jytte Wester, Dansk Sygeplejeråd.

"De må lave en handlingsplan, så det bliver tåleligt at gå på arbejde. Vi har hørt om medarbejdere, der står og græder i skyllerummet, fordi de ikke kan overskue, hvordan de skal nå deres arbejde."

"Problemet er, at medicinske patienter kommer akut og ikke i en jævn strøm," siger vicecenterchef Bente Dam. "Der vil altid være spidsbelastninger, det tror jeg aldrig vi kan komme ud over. I dag, den 5. juli, har vi f.eks. 232 åbne senge. Men vi har 270 patienter."

Bente Dam er udmærket klar over, at der er sygeplejersker, som går hjem med dårlig samvittighed hver dag. "Men situationen er ikke anderledes for os end for medicinske afdelinger i hele landet. Og det er en udvikling, jeg tror, vi vil få på hele sygehusområdet," siger hun.

"Vores medarbejdere har en faglig forpligtelse til at bedømme, hvad der er muligt i den situation, de står i. De gør et godt stykke arbejde under vanskelige vilkår. Ledelsen er på den anden side forpligtet til at udstikke rammer, så det ikke bliver den enkeltes eget ansvar. Det er noget af det, vi arbejder på som centerledelse."