Overtræk på sygehuskontoen

Foto: Thomas Tolstrup. Illustration: Bob Katzenelson

En række danske sygehuse har brugt alt for mange penge i første halvdel af 2005. Der er ikke tale om, at personalet har drevet den af, og mange patienter har uden tvivl været glade for at komme hurtigt til på sygehuset.

Men amterne har brugt flere penge, end der er afsat i budgetterne. Overforbrug i første halvdel af året er set før, og det har ofte ført til drastisk opbremsning ude på sygehusene - ansættelsesstop, neddroslet aktivitet på operationsstuerne osv. Nogle amter har da også bedt deres sygehuse om at bremse op. Men generelt er presset på de danske sygehuse så stort, at det er umuligt at få budgetterne til at holde i år.

Det har Amtsrådsforeningen fremført over for finansministeren i de forhandlinger om næste års økonomi, der blev afsluttet i begyndelsen af juni. Som resultat af forhandlingerne har regeringen nu accepteret, at amterne samlet bruger 400 mio. kr. mere end budgetteret på sygehusbehandling i 2005.

Selvmodsigende

Der er ingen enkel forklaring på amternes overforbrug. "Generelt er der bare pres på.

Side 15

Illustration

Side 16 

Patienterne forventer kortere og kortere ventetider, og der er stort pres for at få de samme behandlingsmuligheder, som man har i udlandet," siger kontorchef Dorte Thrige, Amtsrådsforeningen.

"Og flere patienter bliver behandlet mere intensivt. På kræftområdet har man f.eks. fået nye præparater. Men man ser også, at kræftpatienter både får operation, kemoterapi og strålebehandling. Hvor man tidligere gav én af delene."

Hjerteplan, kræftplan, penge til ekstra operationer fra den såkaldte Løkke-pose. Sygehusområdet har fået tilført mange penge i de senere år. Men pengene har været øremærket til særlige områder, og hvor sygehusenes aktivitet fik lov til at vokse med 5 pct. i 2002, er der kun tale om ca. 2 pct. i de seneste år.

Samtidig står amterne i den situation, at amtspolitikerne ikke selv kan bestemme, hvor amtets serviceniveau skal ligge. Det er efterhånden mange år siden, patienterne fik frit sygehusvalg. Og når patienterne vælger sig ind på et sygehus i et andet amt, er deres eget amt nødt til at betale, selv om kontoen til udenamts behandling måske allerede er brugt.

I 2002 blev det frie sygehusvalg udvidet, så amtet også har pligt til at betale for patienternes behandling på privathospitaler, hvis amtet ikke selv kan levere behandlingen inden for otte uger.

"Vi arbejder i et mærkværdigt system, hvor vi skal styre inden for en ramme, samtidig med at patienterne kan bevæge sig frit," siger vicedirektør Per Østergaard Jensen, Ringkjøbing Amt. Et af de amter, der kommer til at bruge for mange penge i år.

"På det medicinske område er 90 pct. af patienterne akutte, på det kirurgiske område er 60-70 pct. akutte. Dem kan vi ikke afvise. Vi kan kun begrænse aktiviteten på det elektive område, men så stiger ventetiderne, og så løber patienterne over i det private område."

Sygehuse bremser op

Selv om regeringen nu vil acceptere et overforbrug på 400 mio. kr. i alt, er der alligevel flere amter, der må slå bremserne i. For de penge, de bruger for meget i år, kommer de under alle omstændigheder til at mangle i næste års budget.

Det er derfor, hele afdelinger og sygehuse rundt omkring nu bliver præsenteret for nedskæringer og sparekrav af forskellige slags.

Som regel hedder det noget andet, f.eks. handleplaner. Og set fra amtsgården og fra sygehusledelsens kontorer er der heller ikke tale om besparelser. Samlet får afdelingerne lov til at bruge flere penge end sidste år og flere penge, end de har budget til. Der er kun tale om at begrænse et overforbrug.

For plejepersonalet, der ikke længere kan få vikarer ved sygdom eller må undvære kolleger i dagvagten, fordi alt overarbejde skal afspadseres, ser det anderledes ud.

For dem bliver det ikke bedre af, at det også er på nuværende tidspunkt, mange afdelinger skal komme med forslag til besparelser på næste års budget. Besparelserne er nødvendige for at få penge til nye aktiviteter, og man regner med, at sygehusene bliver ca. 2 pct. mere effektive hvert år. Det betyder, i hvert fald i teorien, at den enkelte patient kan behandles med lidt færre ressourcer hvert år.

"Der ligger hele tiden krav til os om at effektivisere og billiggøre produktionen," siger vicedirektør Per Østergaard Jensen, Ringkjøbing Amt.

"Men der er grænser. En tung onkologisk patient kan man ikke effektivisere. Vi kan hverken lade være med at give patienten medicin eller den pleje og omsorg, der behøves."