Kronik: Sygeplejerskeuddannelse i verdensklasse

Bent Hansen

Det er vigtigt, at vi tager det høje frafald på uddannelsen seriøst. Ingen kan være tjent med, at en tredjedel af de studerende ikke gennemfører sygeplejerskeuddannelsen. Når det er sagt, vil vi gerne slå fast, at kritikken af uddannelsen er skudt langt over målet.

Det vil være fuldstændig overilet at ændre grundlæggende på sygeplejerskeuddannelsen på baggrund af få undersøgelser og enkelte personers udtalelser om uddannelsen - ikke mindst i betragtning af, at uddannelsen fortsat er så ny.

For os er det logik, at en nyuddannet sygeplejerske ikke kan gå direkte fra skolebænken og ind på f.eks. en kræftafdeling og udføre samtlige funktioner. Sygeplejersken er uddannet som generalist, og derfor skal hun selvfølgelig have et introduktionsprogram til afdelingen. Det samme gælder lægerne.

Connie Kruckow

Det er også logik, at sygeplejersker skal have et højt teoretisk niveau. Kravene til sygehusene stiger konstant - f.eks. om at forbedre den faglige kvalitet, accelerere patientforløbene og sætte de mellemmenneskelige relationer i centrum - og der kommer hele tiden ny teknologi, ny medicin og ny viden om, hvad der virker. Den viden skal sygeplejerskerne kunne anvende, for at patienterne modtager sygepleje og behandling af høj faglig kvalitet. Det er forudsætningen for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Sygeplejerskeuddannelsen indeholder rigtig mange gode elementer, som skal fastholdes. Men der kan altid være behov for justeringer. Vi har tre konkrete forslag til, hvordan uddannelsen kan justeres, så den bliver endnu bedre end i dag:

For det første skal den kliniske del af uddannelsen forbedres. F.eks. kan en del af praktikopholdet flyttes tidligere frem i studiet, og de kliniske vejledere skal rustes bedre. Der skal også skabes bedre sammenhæng mellem teori og klinik. Inspirationen kan bl.a. hentes fra Sverige: Her er nogle undervisere ansat i kombinationsstillinger, dvs. de arbejder både i klinikken og på skolerne.

For det andet er der behov for at se på, om sundhedsvidenskabelig teori skal fylde mere. Samtidig skal der være større ensartethed i det teoretiske indhold på landsplan.

For det tredje skal vejledningen før studievalg og ved studiestart forbedres. Det vil være med til at give potentielle sygeplejestuderende et mere klart billede af, hvad studiet og det efterfølgende arbejdsliv indebærer.

Regeringens ambition er et sundhedsvæsen i verdensklasse. Vi deler ambitionen. Men den kan kun indfries, hvis sygeplejerskerne har en god grunduddannelse.

Forudsætningen er, at sygeplejerskerne også i fremtiden har en 3½ årig generalistuddannelse på professionsbachelorniveau, der leder frem til autorisation. Specialisering skal først ske efter grunduddannelsen, bl.a. via de mange efter- og videreuddannelsestilbud, som kan tage højde for de behov, der er på den enkelte sygehusafdeling. Og der skal være et godt teoretisk fundament i uddannelsen, dvs. de sygeplejestuderende skal også fremover bruge ca. 60 pct. af studietiden på teori.

I debatten om sygeplejerskeuddannelsen er det vigtigt, at vi holder tungen lige i munden og ikke lader os rive med af den kritik, der har været af uddannelsen. Lad os fastholde fokus på, hvordan frafaldet på uddannelsen kan reduceres, og hvordan vi sikrer, at de nyuddannede sygeplejerskers kompetencer svarer til de store krav der er til fremtidens sundhedsvæsen. Kun på den måde kan vi skabe en sygeplejerskeuddannelse i verdensklasse.

Denne kronik blev bragt i Politiken den 18. oktober 2006.