5 faglige minutter: Glædeligt rotteår

Vietnam forlader Grisens År i februar. Grisen er det 12. og sidste tegn i det kinesiske horoskop og efter asiatisk opfattelse det bedste dyr i dyrekredsen, hvilket har sat sine tydelige spor i antallet af børnefødsler i 2007, der steg eksplosivt. Grunden er, at børn født i Grisens År kan se frem til et langt, lykkeligt og rigt liv, opfyldt af ro, hvile og tilfredshed, og de kan regne med at modtage hjælp fra andre hele livet igennem.

Jeg er født i 1959 og hører derved til de udvalgte grise. Min aktuelle sindstilstand, mens jeg skriver denne klumme, burde derfor være anderledes, end tilfældet er. Efter 20 timers søvnløs flyrejse med elefantfødder, tæer og fingre som cocktailpølser, værkende ryg og en mand på nabosædet, der for 21. gang nærmer sig kvælningsgrænsen på grund af apnøtilfælde, føler jeg alt andet end ro og hvile. Udøvelse af kunstigt åndedræt og opfølgende vejledning om vægttab og operation til sidemanden står ligefor.

Heldigvis har ferien i Vietnam bragt mange oplevelser med sig, og tankerne flyver til guiden Tinns poetiske svar på mit spørgsmål om, hvad han mener om sit hjemlands fremtid: "Vietnam er en smuk lotusknop, der langsomt, men sikkert folder sig ud i blomst." Fuld af livsmod og håb, hensynsfuldt og imødekommende, som resten af Vietnams 84 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen er buddhister, siger han videre, at jeg skal komme igen om 10 år. Så er al fattigdom udryddet.

Jeg håber, han får ret. For trods det, at den andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen, er mere end halveret fra 58 pct. i 1993 til 17 pct. i 2006, ligger hospitalspatienterne stadig som sild i en tønde, og uden familiens hjælp får man ingen mad, rent tøj eller bliver vasket. Og korruption er et kæmpe problem, specielt i sundhedsvæsenet. F.eks. kan de mange gravide ikke forvente fødselshjælp, hvis de ikke medbringer minimum to velnærede høns og penge under bordet svarende til 14 dages løn til jordemoderen. Hvilket guiden Tinn, hvis hustru snart skal føde, knokler en vis del ud af bukserne for at skaffe. En stor del af Danmarks bistand til Vietnam går da også til undervisning i antikorruption.

Men vi kan lære meget af Vietnam. F.eks. er den største udfordring som turist i Vietnam at krydse gaden. En Honda scooter/motorcykel er et must for enhver, og i hovedstaden Hanoi, hvis indbyggertal er fire millioner, drøner ca. 2,5 millioner dyttende motorcyklister rundt uden hjelm, ofte med fire personer og et husdyr på sædet. Uskrevne færdselsregler styrer slagets gang, men når man skælvende og tvivlende på sin overlevelse står på fortovet, iler der straks en venlig vietnameser frem og fører én over gaden.

Efterhånden får man den nødvendige tillid til, at den kørende trafik undviger den gående, ikke omvendt, og sammensmeltningen af alle slags trafikanter glider på forunderlig vis ualmindeligt harmonisk. Ikke én gang har jeg oplevet en aggressiv tone mellem folk. Hverken i trafikken, i gadebilledet eller i den megen prutten om priserne på varer. Hver vietnameser har en halv kvadratmeter til sin rådighed, og i en forståelse af, at fællesskabet kommer før den enkelte, hvis samfundet skal fungere, tager folk store hensyn til hinanden.

Når jeg tænker på de år for år stadigt mere sure, stressede og aggressive juledanskere, jeg lige om lidt skal kæmpe med på gader og i butikker, vores trafikale "mig først, de andre er nogle idioter"-mentalitet og vores manglende solidariske visioner for vores land, er det ikke billedet af en blomstrende lotusblomst, jeg ser for mig.

Men den 7. februar går vi ind i Rottens År, og hvis alle rotter i Danmark (født bl.a. i år 1936, 1948, 1960, 1972, 1984, 1996 og 2008) spreder deres rotteegenskaber - charme, omgængelighed og stor omsorgsfuldhed - til fællesskabets gavn, bliver det sikkert et rigtigt godt nytår. Glædeligt rotteår.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.