Sygeplejersken - 2008 - 1

Kommunesammenlægningerne har været hård kost for hjemmesygeplejerskerne. Farvel til de faste rammer og rutiner og goddag til en ny hverdag med rigtig mange løse ender, frustration og manglende overblik.

Forringelser. Det står skidt til med den faglige kvalitet i hjemmeplejen i de nye, sammenlagte kommuner. I næsten halvdelen af kommunerne er den blevet dårligere. Kun en håndfuld kommuner oplever en forbedret kvalitet i den kommunale hjemmepleje.

I klemme. Kravene til hjemmesygeplejerskernes specialviden er blevet større, men der er ikke fulgt op med efteruddannelse og faglig sparring. Det sætter de kommunale sygeplejersker i et dilemma, hvor de gør arbejdet så godt, de kan, men jævnligt føler, det kunne være gjort bedre.

Hvorhen? Over halvdelen af sygeplejerskerne i de nye kommuner oplever, at hverken deres kompetencer eller arbejdsopgaver er afklaret på nuværende tidspunkt.

Svigt. Mange ledere har i deres travlhed med drift og nye strukturer helt "glemt" at arbejde med at få de sammenbragte kulturer til at fungere sammen. Det giver frustration og gør det svært at skabe faglig udvikling.

Belastning. Det er gået den helt forkerte vej med arbejdsmiljøet i den kommunale ældrepleje. I den første tid efter sammenlægningen har især det psykiske arbejdsmiljø været en katastrofe i mange kommuner. Og problemerne er langtfra løst i dag.

Pladsmangel. Ny teknologi, større køreafstande, alt for små kontorer og biler har sat både det fysiske og psykiske arbejds-miljø under pres hos hjemmesygeplejerskerne i Holbæk.

Tiden læger ikke. Sammenlægningerne er kun en del af forklaringen på et ringere arbejdsmiljø og stækket faglighed i den kommunale ældrepleje, mener Dansk Sygeplejeråd. Flere ældre, tidligere udskrivning, ny teknologi og flere kronisk syge påvirker i høj grad de kommunale sygeplejersker.

For tidligt. Kommunerne tror stadig på forbedringer påældre- og sundhedsområdet. Ét år er meget kort tid i den kæmpefusion, som kommunerne har været igennem.

Lang vej. Kommunalreformen har indtil videre svækket samarbejdet om udskrivning af patienter fra sygehusene. Sygeplejersker i over halvdelen af landets kommuner oplever et dårligere samarbejde end for et år siden.

Afbrudte forbindelser. Et sammenhængende patientforløb står og falder med et bedre samarbejde mellem kommuner, sygehuse og de praktiserende læger. Og det handler ikke om flere penge, men om planlægning, mener sundhedsøkonom.

Artiklen henvender sig til sygeplejelærere, uddannelsesplanlæggere og kliniske praktikvejledere. Artiklen præsenterer tre forskellige typer sygeplejestuderende ud fra deres livshistoriske erfaringer med at drage omsorg. Artiklen diskuterer, hvilke erfaringer der opfattes som klassespecifikke, og hvilke erfaringer der er forankret i et tidstypisk billede af ungdom, og hvilken betydning dette har for sygeplejerskeuddannelsen.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for Bedste Praksisbeskrivelser. Hovedbudskabet er, at disse beskrivelser medfører en bedre og mere ensartet sygepleje til fordel for patienter og deres pårørende. Artiklen udspringer af et udviklingsforløb på børneafdeling B70 på Sønderborg Sygehus.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker inden for hjerteområdet. Hovedbudskabet er, at depression er en risikofaktor for udviklingen af iskæmisk hjertesygdom og dermed AMI, hvorfor et større samarbejde mellem kardiologien og psykiatrien er nødvendigt. Artiklen udspringer af en litteraturgennemgang.

”Hver vietnameser har en halv kvadratmeter til sin rådighed, og i en forståelse af, at fællesskabet kommer før den enkelte, hvis samfundet skal fungere, tager folk store hensyn til hinanden,” skriver fagredaktør Evy Ravn.

Asylansøgere. Det seneste år er forholdene i asylcentrene blevet voldsomt kritiseret. De 13 sygeplejersker i Sandholm mener ikke, at mediernes overskrifter er dækkende for den komplekse virkelighed. Et af dilemmaerne er, at nogle asylansøgere har brug for at dokumentere, at de er syge. Kun på den måde kan de få asyl. Vi har fulgt tre sygeplejersker en arbejdsdag i Sandholm.

Artiklen henvender sig til alle sygeplejersker og studerende. Hovedbudskabet er, at der er behov for praksisnære teorier som supplement til mere abstrakte sygeplejeteorier. Indlægget er baseret på et udsnit af forfatternes bachelorprojekt.