Sygeplejersken
Opgaver og kompetencer uafklaret
Hvorhen? Over halvdelen af sygeplejerskerne i de nye kommuner oplever, at hverken deres kompetencer eller arbejdsopgaver er afklaret på nuværende tidspunkt.
Sygeplejersken 2008 nr. 1, s. 20
Af:
Claus Leick, journalist
Værst ser det ud i forhold til den manglende afklaring af sygeplejerskernes kompetencer. To ud af tre kender ikke kravene til deres kompetencer, mens den sidste tredjedel oplever, at deres kompetencer kun er blevet "nogenlunde" beskrevet.
Heller ikke sygeplejerskernes nye arbejdsopgaver er klart beskrevet. Næsten halvdelen af sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentanter i de sammenlagte kommuner svarer i Sygeplejerskens undersøgelse nej til, at sygeplejerskernes opgaver er klart defineret.
Kun i 16 pct. af fusionskommunerne ved sygeplejerskerne præcist, hvilke opgaver de skal løse. I de resterende kommuner ved de det blot "nogenlunde."