Sygeplejersken
Sygeplejestuderendes omsorgsforudsætninger ved studiestart i 2002
Artiklen henvender sig til sygeplejelærere, uddannelsesplanlæggere og kliniske praktikvejledere. Artiklen præsenterer tre forskellige typer sygeplejestuderende ud fra deres livshistoriske erfaringer med at drage omsorg. Artiklen diskuterer, hvilke erfaringer der opfattes som klassespecifikke, og hvilke erfaringer der er forankret i et tidstypisk billede af ungdom, og hvilken betydning dette har for sygeplejerskeuddannelsen.
Sygeplejersken 2008 nr. 1, s. 44-49
Af:
Tine Rask Eriksen, sygeplejerske, mag.art., ph.d.,
Helle Vedsegaard, sygeplejerske, cand.mag.,
Marianne Krogsgaard Petersen, sygeplejerske, cand.phil.
Illustration: Lars Petersen
Der er for tiden stor opmærksomhed omkring de studerendes frafald fra sygeplejerskeuddannelsen. Det diskuteres i fagkredse, i sundhedsvæsnet, i medierne og i politiske sammenhænge, ligesom undervisningsministeriet har undersøgt frafaldet (1).
Men hvad er det egentlig for piger, der her i det nye årtusinde påbegynder sygeplejerskeuddannelsen" Og hvad er det for omsorgsforudsætninger, de har, og hvad er deres baggrund for at positionere sig i den nye professionsbacheloruddannelse?
Det har en gruppe forskere undersøgt på en sygeplejeskole i Storkøbenhavn fra 2002 til 2005. Resultaterne viser, at de sygeplejestuderende, som påbegyndte uddannelsen i 2002, er handlingsrettede og kommer fra ikkeboglige hjem.
Omkring halvdelen af de studerende kommer fra lavere mellemlag. De har stort set alle en række handlingsrettede omsorgsforudsætninger. Men undersøgelsen viser også, at omkring halvdelen af pigerne er orienteret mod egen usikkerhed og er afhængige af de sammenhænge, de indgår i, og de muligheder, der her er for at skabe en faglig identitet.
Rammer for undersøgelsen
Rammerne for undersøgelsen er Tine Rask Eriksens forløbsunderstudie fra 1987, som fremstillede de omsorgsforudsætninger, sygeplejeelever havde, da de påbegyndte sygeplejerskeuddannelsen (2). Studiet konkluderede, at omsorgskundskaber er en erfaringsbaseret hverdagsviden, der bl.a. indeholder det at være orienteret mod andre og imødekomme andres behov.
Undersøgelsen viste også, at de unge pigers omsorgs-erfaringer var klassebestemte, idet piger fra småborgerskab og mellemlag i højere grad stod til rådighed for andre i modsætning til piger fra den herskende klasse.
Videre viste undersøgelsen de læreprocesser vedrørende omsorg, der blev udfoldet i klasserummene i sygeplejeskolerne. Det var nogle boglige omsorgskundskaber funderet i en behandlingsrettet rationalitet. En skolastisk viden, hvor det kropslige og det sanselige var udgrænset. Og hvor det emotionelle blev transformeret til sprog, hvorfor der var tale om en dekvalificering af elevernes livshistoriske forudsætninger for at yde omsorg.
De skitserede modsætningsforhold rejser spørgsmålet om, hvilke livshistoriske forudsætninger for omsorg de studerende i dag bringer ind i uddannelsen. Spørgsmål, som er aktualiseret af de moderniseringsprocesser, som har ført til, at de mellemlange videregående uddannelser er blevet akademiseret fra 2001 i form af en professionsbacheloruddannelse (3).
Den aktuelle og centrale problemstilling gør, at artiklens forfattere har ønsket at gentage undersøgelsen af omsorgsforudsætningerne hos de sygeplejestuderende, som søgte i en professionsbacheloruddannelse i 2002, for at undersøge, om de studerendes livshistoriske omsorgsforudsætninger har ændret sig siden 1987.
I artiklen præsenteres og diskuteres undersøgelsens resultater med det formål, at læseren
- får kendskab til de sygeplejestuderendes livshistoriske omsorgserfaringer
- bliver bevidst om de konsekvenser, de sygeplejestuderendes handlingsrettede omsorgsforudsætninger har i mødet med professionsbacheloruddannelsen til sygeplejerske
- overvejer, hvad omsorgskundskaber er, og hvordan de sygeplejestuderendes omsorgserfaringer kan inddrages i sygeplejerskeuddannelsen
- overvejer, hvordan der kan skabes rum for at udvikle de sygeplejestuderendes handlingsrettede omsorgserfaringer i uddannelsen.
Teorier om uddannelse
Undersøgelsens ramme er socialvidenskabelig og uddannelsesteoretisk. Uddannelsesteori (4) kan afdække uddannelsessystemets virkemåde i et moderne samfund og i de kulturelle faktorer, der gør, at bestemte personer søger bestemte uddannelser, og hvordan værdier, vaner og måder at gebærde sig på fungerer i bestemte uddannelser - dvs. teori, som kan afdække, hvilke livshistoriske omsorgserfaringer de studerende har, og hvorfor de søger ind i en sygeplejerskeuddannelse.
I undersøgelsen afdækkes, hvilke omsorgserfaringer de studerende bringer med hjemmefra. De fremanalyseres via begreber som habitus og socialkapital. Habitus er de i kroppen og i sindet indoptagede koder, som bestemmer, hvordan mennesker tænker, handler, opfatter, vurderer og orienterer sig i en given situation (5). Socialkapital er bl.a. bestemt af den sociale position.
I artiklen er følgende klassemæssige positioner benyttet: herskende klasse, småborgerskab, mellemlag, lavere mellemlag og arbejderklasse. Positionerne er bl.a. afhængige af farens erhverv, uddannelsesmæssig baggrund, økonomi og en lang række andre faktorer og sætter rammerne for hverdagslivet, pigernes omsorgs-erfaringer samt det sæt af værdier og forestillinger, pigerne henter i familierne. Tilgangen kombineres med livsformer, som er den mangfoldighed af gøremål, der skaber en organisering af hverdagen (6).
Teorierne og begreberne er ledetrådene for den konkrete undersøgelse og retningsgivende for analysen af det empiriske materiale og konstruktionerne af unge sygeplejestuderendes livshistoriske omsorgserfaringer anno 2002 (se boks 1 for en kort præsentation af data og metode).
I undersøgelsen indgår 81 sygeplejestuderende. Der er anvendt såvel kvantitative data indsamlet via et spørgeskema som kvalitative data indsamlet via interviews, hvor ni studerende beskriver deres hverdagsliv, søskenderelationer, mor-barn-relationer, konfliktområder, praktiske opgaver i barndommen, interesser, venindefællesskaber, skolegang, erhvervsarbejde m.m.
Det samlede materiale indgår i tre casekonstruktioner, som er videnskabelige konstruktioner af tre aktører, som bærer forskellige omsorgserfaringer i sig. Nanna er fra lavere mellemlag og udgør den største gruppe af de studerende. Mette repræsenterer mellemlaget og udgør lidt mere end en tredjedel af gruppen. Lone repræsenterer småborgerskabet og udgør den mindste gruppe.
Konstruktionsarbejdet består af to faser. Den første fase er en opstilling af centrale kvantitative fund i tre kolonner baseret på den sociale og klassemæssige position og på tal, der er centrale i de typologier, de repræsenterer. Den anden fase er centrale fund i de tre typologier baseret på det kvalitative livshistoriske materiale. Mette, Lone og Nanna eksemplificerer, hvordan omsorgserfaringerne er udviklet og det indhold, de har.
I konstruktionerne indgår citater fra de livshistoriske interviews. Konstruktionsprocessen afspejler det videnskabelige arbejde og slører samtidig de sygeplejestuderende, som konstruktionerne er baseret på.
Undersøgelsen er ikke repræsentativ, idet den alene har udsagnskraft om de 61 sygeplejestuderende i hovedstadsområdet, som svarede i spørgeskemaundersøgelsen.
Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen
I spørgeskemaundersøgelsen svarede 61 studerende ud af 81. 71,6 pct. af disse kommer fra en kernefamilie, og 16,6 pct. er vokset op alene med moren. 57 pct. er opvokset i forstæderne, resten fordeler sig på provinsbyer 14,7 pct., København 9,8 pct., landsbyer 9,8 pct. og på landet 3,2 pct.
De studerende har igennem deres barndom hovedsagelig få eller ingen flytninger. Som vist i tabel 1 herover er ca. halvdelen af de studerende fra lavere mellemlag.
De undersøgte sygeplejestuderendes sociale position 2002 i pct.:
- Herskende klasse: 1,6 pct.
- Småborgerskab: 5,8 pct.
- Mellemlag: 35,5 pct.
- Lavere mellemlag: 47,4 pct.
- Arbejderklasse: 10,5 pct.
Den sociale position er kategoriseret efter farens erhverv m.m. I de tilf ælde, hvor de studerende er vokset op uden en far, er de kategoriseret efter morens erhverv m.m.
Arbejdsdelingen i familierne har været traditionel, hvor de huslige arbejdsopgaver - børnepasning 64 pct., rengøring 70 pct., madlavning 72 pct. samt indkøb 72 pct. - er blevet varetaget af moren. De studerendes pligter som barn er rengøring af eget værelse og opvask. Syv studerende eller 11,5 pct. angiver ikke at have pligter som barn. Over halvdelen af de sygeplejestuderende var ikke i vuggestue som barn, mens langt de fleste gik i børnehave og fritidshjem. Fritidsinteresserne i barndommen var koncentreret om sport, 75 pct., men også interesser som musik, 62 pct., dukker, 57 pct., og kæledyr, 54 pct., var populære.
14,7 pct. af de sygeplejestuderende har ikke erhvervsarbejde efter endt skolegang, 27,8 pct. har en del erhvervsarbejde, mens 57 pct. af de studerende har lidt erhvervsarbejde som barn. Heraf har 21 studerende arbejde som pædagogmedhjælper, og 18 studerende har erfaringer som ufaglært omsorgspersonale. 20 studerende har erfaringer fra andre uddannelsesforsøg. De studerendes skolemæssige baggrund er hovedsagelig studentereksamen: matematisk student 20 pct., sproglig student 25 pct. og samfundsvidenskabelig student 13 pct., mens 35 pct. har hf-eksamen. Ved påbegyndelsen af sygeplejerskeuddannelsen er ca. halvdelen under 23 år og ca. en tredjedel 24 år eller ældre.
De tre konstruktioner Lone, Mette og Nanna
Casekonstruktionerne af de sygeplejestuderendes omsorgserfaringer i 2002, der er præsenteret i boks 2, 3 og 4, er udviklet på baggrund af det empiriske materiale og repræsenterer småborgerskabet (Lone), mellemlaget (Mette) og lavere mellemlag (Nanna). Konstruktionerne kan forekomme brede, men er foretaget ud fra antagelsen om, at en række aspekter spiller ind i det at hjælpe andre og i det at indgå i hjælperelationer.
Lone er fra småborgerskabet og repræsenterer den næstmindste gruppe af materiale. Lone er 22 år og opvokset i en kernefamilie med en ældre søster og bror. De har boet i en forstad i et parcelhus, der inkluderer farens virksomhed som selvstændig håndværksmester. Moren er sygeplejerske på deltid og hjælper til i mandens virksomhed med regnskabsføring.
Arbejdsdelingen i familien er kønsbestemt. Moren står for det huslige, mens faren er hovedforsørger og uden huslige gøremål. Livsformen i familien er bestemt af farens arbejde som selvstændig, der skelnes ikke mellem hverdag/arbejdsliv og weekend/fritid. Moren uddelegerer flere huslige arbejdsopgaver til de to piger, mens broren ingen pligter har. I det familiære rum dominerer faren som norm- og regelsætter. Konflikter italesættes ikke, der handles i stedet selvopofrende med disciplinering; "Jeg syntes, det var uretfærdigt, at når min far kom hjem, skulle jeg stille i opvaskemaskinen, når han kom og bare stillede sin madkasse på bordet uden at sætte den ind... jeg gjorde engang det, at jeg satte den ud på hans kontor, på hans skrivebord, jeg har aldrig fået en større skideballe (ha), så det tør jeg ikke gøre én gang til."
Morens opgaver i familien er af fysisk og social karakter. Det handler om dels at få hverdagen til at fungere gennem et kønnet nødvendigt fællesskab mellem moren og mormoren; "Når min mor skulle på arbejde, kørte hun min søster til mormor og satte hende på fryseren... så hun (mormoren) hjalp os altid meget," og dels at skabe et rum sammen med Lone og hendes søster, hvor aftenritualer som højtlæsning, salmesang og bøn praktiseres.
Der opstilles klare regler og grænser for Lones opførsel; "Du må ikke slikke på kniven, og ja, sådan nogle ting."
I moderens omsorg over for Lone og søsteren udfoldes værdier som ordentlighed og forventning om at opføre sig pænt og tilsidesætte egne behov. Værdierne om redelighed og ansvar for fællesskabet genfindes i spejderlivet, hvor moren er spejderleder for Lone. Derved kommer moren til at fungere som identifikationsfigur for Lone i familien og i fritiden. Morens tætte forhold til Lone giver en nærhed og overskuelighed i det familiære rum.
Personlige omsorgserfaringer hos en småborgerpige i 2002
Hos Lone kan udledes nogle principper for handlemåder og værdier omkring det at påtage sig omsorg. Det er en kønnet praktisk sans på tværs af generationerne om at hjælpe hinanden og stille sig til rådighed for huslige gøremål ud fra værdier om ordentlighed, redelighed og det at opføre sig pænt. At skabe nærhed og hygge i overskuelige rum ved at være selvopofrende og handlingsrettet frem for sproglig, f.eks. i konflikter. Lones liv i folkeskolen og den senere handelshøjskole er styret af værdierne ordentlighed og redelighed. Pligtopfyldende fuldfører hun eksamen på første år af handelshøjskolen, selv om hun vælger at forlade studiet. Lone danner ikke venskaber i disse skolesammenhænge og har generelt svært ved at agere i det store ikkenære sociale rum; "Jeg var ikke med dem (folkeskoleklassekammeraterne) bagefter, for der gad jeg ikke rigtigt... "
På en lille rideskole indgår Lone i sociale fællesskaber, men hun formår ikke at transferere dette til et større socialt rum; "Så blev min rideskole solgt, så skiftede jeg, men det var bare ikke ligesom det samme... "
Anderledes stiller det sig med sygeplejestudiet; "... der er så hurtigt nogle, som jeg er gået så godt i hak med. De der to-tre mennesker, som jeg snakker skide godt sammen med."
Den nærhed, Lone har inkorporeret fra det familiære rum, genfinder hun i sit første år af sygeplejestudiet.
Mette repræsenterer en tredjedel af materialet. Hun er 21 år, fra mellemlaget, og er opvokset i en forstad i et hus, fra hun var ca. 10 år. Hendes personlige identitet er struktureret via livet i familien og via heldagsophold i børneinstitution. Hun er vokset op i en kernefamilie med en mor og en storesøster. Faren og en halvsøster, som er udlændinge, bor i en anden verdensdel og har kun sporadisk været en del af hendes opvækst. Faren har en rådgivende virksomhed i sit hjemland.
Moren er revisor og har arbejdet på fuldtid/overtid i hele Mettes barndom; "Hun har arbejdet meget, for hun skulle jo have råd til at sidde i huset."
Arbejdsdelingen i Mettes familie er præget af, at moren er eneansvarlig for familien. Da pigerne er 8-10 år, uddelegerer moren mange opgaver til dem i hjemmet. Det familiære rum er befolket og styret af kvinder. Et rum, hvor en kønnet og erfaringsbaseret viden og værdier bliver overført til Mette via den familiære arbejdsdeling. De tre (kvinder/piger) indtager deres faste pladser ud fra værdier om nødvendigheden af at handle og klare livet. Samtidig sætter værdier fra det moderne lønarbejde og livet i børneinstitutionerne sig igennem. Mette optager således modsatrettede principper om sociale relationer og måder at agere på. Dels nogle rationelle værdier om, at husarbejdet må synliggøres, uddelegeres og rutiniseres. Og dels det at være moderne: at kunne fungere i forskellige rum, at kunne fungere på baggrund af forskellige værdier om, at det selvfølgelige i familien må erstattes af forhandlinger i et ikkeselvfølgeligt fællesskab.
Moren er kun tilgængelig i afmålte bidder. Derved er arbejdsprocesser, nærvær, identitetssøgning og erfaringsdannelse til stadighed afgrænset af tid og rum. Så Mettes symbolske og konkrete gøremål fragmenteres af ude/hjemme og af én/mange identitetskilder. Samme dobbelthed afstikker også rammerne for sygdom i Mettes barndom; " ... for syg til at komme i skole, så tog jeg med hende (moren)."
Personlige omsorgserfaringer hos en mellemlagspige i 2002
Hos Mette kan udledes nogle principper omkring omsorg; det at stille sig til rådighed som førbevidste, kropslige og empatiske strategier, for at familien/institutionen kan fungere. At have styrke, stolthed og at kunne klare dagliglivets krav på bekostning af egne behov. At være handlingsrettet, fleksibel og rationel. At ordne og styre de mellemmenneskelige relationer i de omskiftelige sammenhænge. At indgå i forhandlinger som sociale orienteringsmåder. At finde løsninger i forhold til dagliglivets stadige gøremål, at være både solidarisk (f.eks. stabil) og moderne (f.eks. fleksibel) og at kunne rumme samme modsætninger.
Mette er qua vuggestue og børnehave fleksibel og kan gebærde sig i institutioner. Hun har erhvervsarbejde uafbrudt fra syvende klasse og har det fortsat som sygeplejestuderende. Her kan hun overføre de praktiske kompetencer om at have overblik og holde orden; "Jeg sørgede for, at varerne var bestilt hjem ... jeg erstattede en fuldtidsmedarbejder."
Via lønarbejde reproducerer Mette praktikker om at klare sig og yde (service). Et møde med kærestens mor, som er sygeplejerske, og hendes udsagn om, at Mette kan det der med at få tingene til at gå via sit gode humør, gør, at hun ved et enkelt afslag fra kunstnerisk videreuddannelse søger ind som sygeplejerske. I mødet med uddannelsen kan hun ikke udfolde sine socialt bestemte ambitioner om at positionere sig, hvilket hun håndterer via gamle praktikker om at klovne, at snakke og blive socialt vellidt.
Nanna på 28 år er fra lavere mellemlag og repræsenterer næsten halvdelen af materialet. Nanna er opvokset i en kernefamilie som enebarn. Moren er dansk og sygehjælper. Faren er sydeuropæisk og tidligere tomatavler og svejser og er nu førtidspensionist. Familien havde, frem til Nanna var syv år, et gartneri i Sydeuropa, hvor moren var hjemmegående og hjalp med arbejdet i drivhusene. I disse år er Nannas liv præget af tætte relationer til farens familie og uden ophold i vuggestue eller børnehave. Efter familien flytter til Danmark, bliver faren førtidspensionist. Moren bliver herefter hovedforsørger som sygehjælper.
Nannas barndom er præget af et tilhørsforhold til flere lande. En rodløs livsform, hvor mobilitet er fremherskende. Det sætter spor i form af en vis forvirring hos Nanna; "Det har været lidt rodet med at flytte så mange gange, der var ikke ro."
Hun idealiserer opholdet i udlandet, og samtidig spores en kaotisk følelse i forhold til livet i Danmark. Arbejdsdelingen hos familien i Danmark er kønsopdelt og traditionel. Moren udfører de huslige gøremål og tager sig af de syge i familien, selv om hun er den eneste erhvervsaktive, og Nanna bliver som enebarn forkælet. Der er samtidig kampe mellem mor og datter om at bestemme, og selvom Nanna på flere måder tager afstand fra sin mor, så reproducerer hun morens kvindelige mentale og kropslige erfaringer; "... hun (moren) er kommanderende, og jeg er lidt kommanderende engang imellem. Jeg kan godt lide at sige min mening. Hende, der råber og skriger i familien."
Konfliktmaterialet er et grundelement i Nannas opvækst. Hendes få og tætte veninder bliver efterhånden en erstatning for en manglende stabilitet, som Nanna oplever i forholdet til forældrene; "Ja, men jeg bruger i det hele taget ikke mine forældre med de problemer, jeg har, det er mere mine veninder."
Personlige omsorgserfaringer fra en pige fra det lavere mellemlag i 2002
Hos Nanna kan udledes nogle emotionelle og kropslige omsorgserfaringer om at være handlingsrettet for at ordne og hygge og være til stede og stå til rådighed. Samtidig er Nanna drevet af et konfliktmateriale, og de ustabile livssammenhænge gør, at hun må bruge megen energi på egen situation frem for en andreorientering. Pæn pige-facaden dækker over indre uro og handlemåder, og erfaringer fører til afhængighed af omgivelserne.
Det barske liv i en skole i de sydlige forstæder til København bliver et vanskeligt møde for Nanna mod det beskyttende liv fra den tidlige barndom; "Jeg havde det ikke godt i den skole, hvor jeg gik... de børn dér var ikke særlig hensynsfulde..."
Nannas behov for at være i centrum, uden krav, gør mødet med det barske skolerum til et rum, hvor hun ikke kan gebærde sig. Hun får problemer og må flytte skole, hvor det fungerer i nogle år. Men de boglige krav er vanskelige for Nanna at imødekomme. Hun dropper ud af gymnasiet og tager senere en hf-eksamen med lavt gennemsnit. Herefter arbejder Nanna som pædagogmedhjælper og senere i en del år på café.
Efter flere afbrudte uddannelsesforløb bliver Nanna hjemmehjælper efter en annonce i avisen; "Ja, og så har jeg arbejdet sammen med hjemmesygeplejerskerne, og så synes jeg, det har været spændende."
Den tilfældige kontakt med hjemmesygeplejerskerne bliver afgørende for Nanna, som efterfølgende søger ind på sygeplejerskeuddannelsen.
Nannas ønske om at blive sygeplejerske bygger på hendes afhængighed af de sammenhænge, hun er en del af. Samtidig er hendes forældres forhold til arbejdsmarkedet i dag ufuldstændigt. Der tegner sig et mønster af en familie, hvis erhvervsmæssige bane er præget af deres sociale omstændighed. En rodløs, men traditionel familie, hvor Nanna distancerer sig i forhold til sine forældre og søger mod et tilfældigt uddannelsesvalg.
Både Lone, Mette og Nanna har nogle generelle kønsspecifikke omsorgserfaringer, som er klasseuafhængige. Det handler om at udføre praktiske gøremål i de nære sammenhænge, stille sig til rådighed, tilsidesætte sig selv, agere handlingsrettet og at være rettet mod det nære i mellemmenneskelige relationer.
Samtidig ses, at pigernes sociale baggrund præger deres omsorgserfaringer (se tabel 2), og deres omsorgserfaringer er alle handlingsrettede, men kræver forskellige sammenhænge/vilkår for at kunne udfolde sig. Lone kræver således sikre rammer og overskuelige rum for at kunne handle, Mette er fleksibel og kan handle og forhandle i skiftende mellemmenneskelige sammenhænge, hvorimod Nanna forekommer at være afhængig af de sammenhænge, hun indgår i med behov for at blive bekræftet.
Diskussion af resultatet
Stå til rådighed og hjælpe andre
Som det fremgår af ovenstående, har de studerende i 2002 indoptaget en række dobbelte omsorgserfaringer, som udfoldes i mødet med professionsbacheloruddannelsen. I de familiære og kvindedominerede livssammenhænge har de studerende indoptaget værdier, erfaringer og kundskaber om at stå til rådighed og at hjælpe andre. Samtidig har de unge piger via deres tidlige og omfattende institutionserfaringer internaliseret en vis selvfølge i at agere fleksibelt. At begå sig på markedsvilkår, hvor de kan aflæse de sociale koder, og hvor erfaringer og retorik som en selvfølge kan fungere som adskilte vidensformer i det moderne liv (7).
Stor gruppe fra lavere mellemlag
Af artiklen fremgår det samtidig, at en stor gruppe af studerende er fra lavere mellemlag med en skolegang funderet i en studentereksamen eller en hf med relativt lave eksamenskarakterer, ligesom de er vokset op i ikkeboglige miljøer. Pigerne fra de lavere mellemlag er bærere af kønnede og kropslige omsorgserfaringer, som kan være sat på standby på grund af en vis indre usikkerhed og uro. De er unge piger, som er handlingsorienterede mod de nære rum, og som må bruge en del energi på egen livssituation. En gruppe, som er afhængige af direkte faglige identifikationsmuligheder i de uddannelses- og praksissammenhænge, de træder ind i. Ovenstående fund er forskellige fra fundene fra undersøgelsen i 1987, hvor den største gruppe af sygeplejestuderende var fra mellemlaget (58 pct.). I 1987 var 14 pct. fra den herskende klasse mod 1,8 pct. i 2002. Ligeledes var der flere studerende fra akademiske hjem i 1987.
Undersøgelsen antyder derfor, at de, der i dag søger imod en sygeplejerskeuddannelse i Storkøbenhavn, besidder andre kapitalformer end i 1987 (2), samt at de fagpolitiske strategier om at positionere de mellemuddannede via en professionsbacheloruddannelse kan blive vanskelige (8).
Fundene fra 2002-undersøgelsen er også forskellige fra Karen Jensen og Bodil Tveits (9) norske studier. Her er der tale om unge piger, som i højere grad er orienteret mod sig selv som repræsentanter for de "nye unge mellemlagspiger" (10) og ikke som i de former for manglende andreorientering, som kan skimtes i vores materiale i gruppen af piger fra lavere mellemlag.
Faglig identifikation vigtigt
Vores undersøgelse viser samtidig, at de socialt differentierede og handlingsrettede omsorgserfaringer, de studerende har i mødet med professionsbacheloruddannelsen, gør, at der i uddannelsen må skabes handlingsrum for at arbejde videre med de studerendes kønnede omsorgskompetencer. Sammenholdes disse fund med de uddannelses- og fagpolitiske tiltag om at akademisere sygeplejerskeuddannelsen, bliver modsætningerne mellem de erfaringsbaserede og handlingsrettede omsorgsforudsætninger og de akademiske vidensformer store.
Det viser en nødvendighed af at bryde med denne modsætning og skabe flere muligheder for en faglig identifikation med kompetente undervisere i klasseværelset og i klinikken (11), hvor der skabes mulighed for synergi mellem de studerendes personlige forudsætninger og de erfarne sygeplejerskers faglige identiteter og arbejdsformer. Dette kan gøres via f.eks. kontrakter, mentorer, logbøger osv. Der skal skabes arenaer, hvor kundskaber som f.eks. sansning og opmærksomhed (12) gøres centrale for de sygeplejestuderende i deres møde med patienterne. De studerendes livshistoriske omsorgserfaringer og faglige relations- og kundskabstyper vil på denne måde kunne integreres i en fremadrettet kønnet kvalificeringsstrategi i sygeplejerskeuddannelsen. En strategi, hvor faglige, sociale og personlige kundskaber er funderet i både erfaringsbaserede og akademiske vidensformer, hvilket vil fremme en faglig og handlingsorienteret ansvarlighed i de sygeplejestuderendes møde med patienter og kollegaer.
Tine Rask Eriksen er ansat som lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Litteratur
- Pilegaard Jensen T et al. Sygeplejerskeuddannelsen. De studerendes vurdering og frafald. Amternes og kommunernes forskningsinstitut; 2006.
- Eriksen Rask T. Omsorg i forandring. København: Munks-gaard; 1992.
- Eriksen Rask T. Professionsidentitet i forandring. Komparativ perspektivering. I: Eriksen Rask T, Jørgensen AM. Professionsidentitet i forandring. København: Akademisk For lag; 2005.
- Bourdieu P, Passeron JC. Reproduction in education, Society and Culture. Sage Publications ltd; 1997.
- Broady D. Kapitalbegrebet som uddannelsessociologisk værktøj. I: Pædagogik. En grundbog til et fag. København: Reitzel; 1998.
- Højrup T, Christensen LR. Strukturel livsformsanalyse. Nord nytt, 1989, (nr. 39).
- Giddens A. Modernitet og selvidentitet. København: Reitzel; 1996.
- Gytz Olesen S. Uddannelsessystemet set fra neden. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2006, (nr. 4)
- Jensen K, Tveit B. Youth Culture. A Source of Energy and Renewal for the field of Nursing in Norway. I: Dahl HM, Eriksen Rask T. Dilemmas of Care in the Nordic Welfare State. Burlington, VT: Ashgate; 2005.
- Rudberg M. Dannelsens kjønn. Og den postmoderne uro. I: Slagstad R, Korsgaard O, Løvlie L. Dannelsens forvandlinger. Pax Forlag; 2005.
- Krejsler J. Pædagogikken og kampen om individet. Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker. København: Hans Reitzels Forlag; 2005.
- Olsen RH. Klok av erfaring? Om sansning og oppmerksomhet, kunnskap og refleksjon i praktisk sykepleie. Tano Aschehoug; 1998.
Eriksen Rask T, Vedsegaard H, Pedersen Krogsgaard M. Student nurses' care assumptions when they started their studies in 2002. Sygeplejersken 2008;(1):44-9.
The object of the article is to describe the life-history-related care prerequisites of student nurses. The social-scientific study looks at students starting their professional bachelor training in 2002. The methods are based on mapping the population by means of a questionnaire which provides data about students' life histories. Additionally, nine selected students were interviewed to provide deeper insight into gender-related work-, domination- and relationship conditions within their families. A similar study of student nurses was carried out in 1987.
In the constructed material from 2002, certain general and gender-specific care experiences were observed, which were not related to social class. At the same time, the material shows that the girls' social background leaves its mark on the care experiences. The finds are presented in the form of three constructed cases: Middleclass Lone, lower middle-class Mette and working class Nanna. The discussion puts into perspective which experiences are perceived as class-specific and which are likely to be anchored in an image of youth more characteristic of the period in relation to the first survey in 1987.
Key words: Student nurses, care prerequisites, social and gender-related care experience.