Udvikling af Bedste Praksis på børneafdeling

På børneafdeling B70 på Sønderborg Sygehus er vi ofte blevet mødt med spørgsmål fra børnenes forældre som "... er vi allerede færdige med den inhalation" I går tog det 10 minutter"" "... skal du ikke have forbindingen af og se til droppet, inden han får medicin, det har sygeplejersken gjort de andre gange"" "... hvordan kan det være, at vi skal sidde her så lang tid for at få en urinprøve. Sidste gang skulle vi kun sidde i 15 min., så sagde sygeplejersken, at vi skulle prøve igen, efter at han havde sovet..."

Sådanne spørgsmål peger på, at vi på B70, der er en akut modtageafdeling for børn i alderen 0-16 år, udfører sygeplejen forskelligt og forældrene derfor bliver usikre på det enkelte personalemedlems kompetence. Dette medfører frustration og usikkerhed hos forældrene, ligesom en manglende ensartethed i plejen kan tyde på manglende kvalitet.

Da vores mål i afdelingen er, at de indlagte børn og forældre oplever en højt kvalificeret sygepleje udført af et kompetent personale, besluttede vi at iværksætte et udviklingsforløb "Be7" i afdelingen. Vi ville udarbejde Bedste Praksis-beskrivelser på de hyppigst forekommende sygeplejeprocedurer i afdelingen og arbejde aktivt med personalets kompetencer. Bedste Praksis definerer vi som "den bedst mulige tilgængelige viden integreret med klinikernes ekspertise og patienternes referencer."

Det har været og er fortsat spændende at være med i Be7, og da vi gerne vil dele vore erfaringer med andre, vil vi i denne artikel præsentere indholdet og processen i forløbet. Alle personalemedlemmer - sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger - deltager aktivt. Den aktive deltagelse afspejles også i navnet på udviklingsforløbet Be7, der kommer af B70 og henviser til vigtigheden af, at alle giver deres besyv med.

I forvejen optaget af læring

Da vi besluttede at iværksætte Be7, var Sønderborg Sygehus i forvejen optaget af læring, idet sygehuset var engageret i FOKUS 2004, et projekt hvor der arbejdes målrettet med visioner og værdier. Vores afdelingssygeplejerske havde endvidere skrevet om udvikling af læringsmiljø i en afdeling i sin afsluttende opgave ved diplomuddannelsen i ledelse (1).

Så noget af den nødvendige viden var allerede til stede da vi nedsatte et arbejdsteam bestående af fire sygeplejersker, en social- og sundhedsassistent og en pædagog i afdelingen. Sammen med en udviklingskonsulent skulle teamet være ansvarligt for forløbets tilrettelæggelse og implementering. Tidsramme for forløbet er vist i figur 1.


Vi startede med fire temadage/-eftermiddage fordelt over et halvt år, hvor vi med hjælp fra konsulenten fik indsigt i afdelingens kultur og læringsmiljø. Specielt spørgsmålet om, hvordan vi kan udnytte hinandens ressourcer i personalegruppen, var i centrum. Her har tryghed, åbenhed, fleksibilitet og engagement stor betydning for læringsmiljøet. Forløbet med konsulenten blev afsluttet med, at der blev udarbejdet profiler for afsnittets forskellige personalegrupper i forhold til læring, udvikling, organisering og de sociale og personlige kompetencer.

Resultater overført til klinisk praksis

I august 2005 gik projektet over i en ny fase, hvor resultaterne af det, vi havde arbejdet med hidtil, skulle anvendes i den kliniske praksis. Der blev udarbejdet samarbejdsaftaler, der skulle gælde for det videre samarbejde i personalegruppen. I aftalen præciseres arbejdsteamets forventninger til det øvrige personale i processen, ligesom det er aftalt, at de tiltag, arbejdsteamet iværksætter, formidles videre til personalet på personalemøder, via nyhedsbreve eller på opslag i personalestuen.

Vi udarbejdede også en politik omkring børns mestring, da denne viden er nødvendig i alle forhold, der gælder børnesygepleje. Mestringspolitikken er den overordnede reference for alle Bedste Praksis-beskrivelser i afdelingen.

Det, vi helt konkret skulle arbejde med, var at få klarlagt, hvordan afdelingens hyppigste sygeplejeprocedurer udføres bedst muligt i forhold til barn og forældre og mest rigtigt i forhold til gældende principper og procedurer.

Vi fik her hjælp fra sygehusets human resource-konsulent, som superviserede os i forhold til arbejdsmetoden Bedste Praksis. Arbejdsteamet valgte tre områder for Bedste Praksis: Urinprøvetagning, blodprøvetagning og inhalationsgivning, som skulle bearbejdes med afsæt i den evidensbaserede viden og den anerkendende tankegang (metode). Principperne i den anerkendende tankegang er, at man finder det, der fungerer godt, og herudfra uddrager vigtige elementer/principper for de samme handlinger fremover (2).

Der blev i samarbejde med konsulenten udarbejdet en spørge- og refleksionsguide, som skulle bruges i de situationer, hvor personalet skulle hjælpe hinanden med at finde det velfungerende i de tre aftalte plejesituationer urinprøvetagning, blodprøvetagning og inhalationsgivning (se boks 2).

I praksis arbejder vi som beskrevet i det følgende:

• Børn og forældre informeres om udviklingsforløbet og om, hvorfor vi er to sammen i plejesituationerne.
• To personalemedlemmer er sammen om en konkret sygeplejehandling. Den ene udfører opgaven, den anden observerer og tager notater.
• Efterfølgende sætter de to sig sammen. Observatøren stiller spørgsmål til den, der udførte sygeplejeproceduren. Spørgsmålene tager udgangspunkt i spørgeguiden. Svarene nedskrives. Det er vigtigt i denne proces, at der hele tiden holdes fokus på de positive handlinger og de handlinger, der lykkedes.
• Arbejdsteamet er katalysator i processen og sikrer, at der udfyldes 10 skemaer for hvert fokusområde inden for den aftalte tidsramme.
• Skemaerne bearbejdes af en person fra arbejdsteamet. Alle situationer, der er beskrevet positivt, og hvor handlingerne er lykkedes, dissekeres og samles. Derefter udarbejder en person fra arbejdsteamet i samarbejde med en gruppe af afsnittets øvrige personale en Bedste Praksis-beskrivelse. Beskrivelsen tager udgangspunkt i såvel evidensbaseret teoretisk viden som i de vellykkede handlinger, der er beskrevet i skemaerne.
• Den udarbejdede Bedste Praksis-procedure præsenteres på et personalemøde, hvor det øvrige personale har mulighed for at bidrage med kommentarer. Derefter færdigbearbejdes proceduren af arbejdsteamet.

I udarbejdelsen af Bedste Praksis-procedurerne anvendes KISS (Kvalitet I Sønderjyllands Sundhedsvæsen) - skabeloner (3,4). KISS tager udgangspunkt i en internationalt anerkendt kvalitetsmodel og er betegnelsen for et projekt, som det daværende Sønderjyllands Amt tog initiativ til i år 2000. Inden procedurerne lægges på sygehusets intranet, godkendes de af afdelingssygeplejersken og oversygeplejersken.

Da de tre første Bedste Praksis-procedurer havde været anvendt i et halvt år, gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt 10 børn og deres forældre. Hensigten var at undersøge, om vi udførte de handlinger, der var beskrevet i proceduren. Spørgsmålene tog udgangspunkt i Bedste Praksis-proceduren omkring blodprøvetagning (se boks 3). Samtidig blev de 10 børns sygeplejejournal gennemgået med henblik på, om der var dokumentation svarende til kravene i Bedste Praksis-proceduren.

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at flere af de handlinger beskrevet i Bedste Praksis-proceduren ikke blev udført i praksis. Endvidere kunne vi se, at det er svært og meget tidskrævende at dokumentere hver enkelt af de beskrevne sygeplejehandlinger, der er lagt op til i Bedste Praksis-proceduren.

Resultaterne blev drøftet på et personalemøde, hvorefter vi sammen prioriterede de vigtigste opgaver i forhold til selve blodprøvetagningen, og hvilke sygeplejehandlinger der som minimum skal dokumenteres. F.eks.

• barnets og forældrenes oplevelse af selve blodprøvetagningen
• hvordan forløb blodprøvetagningen?
• hvad er vigtigt at være opmærksom på, hvis barnet skal have taget blodprøver en anden gang?

Planen er, at spørgeskemaundersøgelsen skal gentages hvert halve år for at se udviklingen i afsnittet. 

Selvevaluering nødvendigt

Udvikling af personalets kompetencer er en af hjørnestenene i Be7, hvorfor vi sideløbende med Bedste Praksis-beskrivelser også arbejder med, hvordan hvert enkelt personalemedlem kan udvikle sig i forhold til fokusområderne. Hvis medarbejderen mangler viden eller færdigheder, skal der selvfølgelig være muligheder for at erhverve denne viden og disse færdigheder.

Da vi har den opfattelse, at det kun er den enkelte medarbejder, der kan og skal vurdere egne kompetencer, brugte vi et selvevalueringsskema, der omhandler graden af teoretisk viden, praktiske færdigheder og adfærds- og kommunikative evner hos den enkelte. Selvevalueringen skal også bruges til at synliggøre og motivere egne udviklingsområder.

Selvevalueringen er sket ud fra de Bedste Praksis-procedurer, vi hidtil har udarbejdet. Efter hvert personalemedlem har udfyldt et skema, er disse indsamlet af arbejdsteamet og bearbejdet.

Skemaerne skal opbevares synligt for alle, så enhver, der ønsker at opnå højere kompetence inden for et bestemt felt, kan se, hvilket personalemedlem der kan kontaktes for at få styrket teoretisk viden, praktiske, adfærds- eller kommunikative færdigheder.

Behov for kontinuerlig motivation

Vi har på nuværende tidspunkt udarbejdet syv Bedste Praksis-beskrivelser, der nu findes på sygehusets intranet.

Som arbejdsteam har vi haft en stor opgave i at holde processen i gang, idet der har været brug for kontinuerligt at motivere vores kollegaer til at fortsætte processen. Derfor er der løbende udarbejdet nyhedsbreve og skemaer, som er uddelt til hvert enkelt personalemedlem samt diverse opslag til personalestuens opslagstavle. Der har været indlæg på personalemøderne, og vores erfaring er, at små sketcher, hvor vi bl.a. har karikeret kulturen og personalet i afsnittet på en humoristisk måde, har været en morsom og motiverende metode.

Forældrene mere trygge

Det, vi ser, projektet har givet os indtil nu, er, at sygeplejen er blevet mere ensartet. De forskellige procedurer er nedskrevet, og der er evidens for sygeplejen. Studerende og nyt personale har også stor gavn af Bedste Praksis-beskrivelserne. Og sidst, men ikke mindst, oplever vi, at forældrene ikke har de samme frustrationer som tidligere.

Derudover er det blevet lettere for den enkelte medarbejder at have fokus på egen kompetenceudvikling. Medarbejderne tager selv initiativ til at udvikle deres færdigheder med hjælp fra kollegaer, og vi arrangerer undervisning hver anden uge, hvor underviserne som regel er personer fra personalegruppen, der har netop de kompetencer, som efterspørges.

Som sidegevinst til det faglige udbytte ser vi, at det nu forekommer naturligt for personalet at følges ad to og to for at samarbejde omkring specifikke plejeprocedurer eller komplicerede plejeforløb.

Vi har oplevet, at personalegruppen har været meget engageret, og det kollegiale fællesskab har fået et løft. Så udviklingsprojektet i børneafsnit B 70 fortsætter også i de kommende år. 

Ann Heuschkel og Lena Wittenhoff er ansat på børneafdeling B 70, Sønderborg Sygehus.

Bedste Praksis-beskrivelser inden for børnesygeplejen for mestring, urinprøve, inhalation, medicin, blodprøvetagning og temperaturmåling kan rekvireres ved henvendelse til Ann Heuschkel.

Litteratur

1. Sørensen G. Hvordan kan jeg som afdelingssygeplejerske implementere værdibaseret ledelse inden for egen kultur i afsnit B70" Afgangsprojekt, Personaleledelse og organisationsudvikling. Syddansk Universitet Odense, december 2002. Kan rekvireres hos forfatterne.
2. Dalsgaard C, Meisner T, Voetmann K. Forvandling - Værdsættende samtale i teori og praksis. København: Dansk Psykologisk Forlag 2002.
3. Scheel LL. Kvalitet I Sønderjyllands Sundhedsvæsen. Et tværsektorielt akkrediterings- og udviklingsprojekt. Print fra internettet 27. juli 2007 kl. 19.30 på kissprojekt.dk
4. Akkreditering og kvalitetsorganisation. KISS-projektet. Udskrift fra www. sundhed.dk, 27. juli 2007 kl. 19.30.