Stolthed giver arbejdsglæde

Sygeplejerskers arbejdsdag er præget af en stor arbejdsmængde og et højt arbejdstempo sammenlignet med andre grupper af lønmodtagere. Det viser en undersøgelse, som er lavet for Dansk Sygeplejeråd af Tage Søndergaard Kristensen, forsker og tidligere professor ved Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen dokumenterer også et meget klart behov for prioritering af arbejdsopgaverne.

Nuancér offerrollen

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, fortæller, at et af formålene med undersøgelsen er at nuancere offerrollen.

”Når vi taler sygeplejersker og arbejdsmiljø, har der været tendens til primært at fokusere på de negative sider ved problemerne. Det kan bestemt være på sin plads, og er der problemer, skal de naturligvis frem i lyset. Men det er unuanceret og ikke særlig konstruktivt udelukkende at fokusere på de faktorer, der skaber et dårligt arbejdsmiljø,” mener Dorte Steenberg og påpeger:

”Eksempelvis fremgår det af undersøgelsen, at vi som sygeplejersker føler os beriget med et udviklende og meningsfuldt arbejde. Flere end ni ud af 10 sygeplejersker synes ifølge undersøgelsen, at de yder en vigtig arbejdsindsats og deres arbejdsopgaver er meningsfulde. Og det er  bestemt positivt for vores arbejdsmiljø.”

Sygeplejersker er medspillere

Tage Søndergaard Kristensen mener, at sygeplejersker i høj grad kan påvirke deres eget arbejdsmiljø.

”I dag er vi nemlig hinandens arbejdsmiljø. De fleste af de forhold, vi udsættes for, handler om relationer til andre, f.eks. kolleger og ledere. Arbejdsmiljøet er ikke kun noget, vi udsættes for, men også noget, som vi er en del af. Du er en del af mit arbejdsmiljø, og jeg er en del af dit. Det betyder helt konkret, at arbejdsmiljøet starter forfra hver morgen. Sygeplejerskerne er altså ikke ofre, men medspillere,” forklarer Tage Søndergaard.

Stolthed skaber kvalitet

Traditionelt set har arbejdsmiljøundersøgelser fokuseret på andelen af stressede medarbejdere på en arbejdsplads, men sådan er det ikke længere, pointerer Tage Søndergaard Kristensen.

”Tidligere var moralen, at nogen må gøre noget. Og de ansattes trivsel var målet med et godt arbejdsmiljø. Den holder bare ikke, fordi formålet med en arbejdsplads ikke er, at de ansatte skal trives, men at de skal producere produkter eller ydelser til gavn for kunderne eller borgerne. Og når man gør det, så giver det stolthed og arbejdsglæde. Stolthed er en langt mere aktiv og personlig følelse end trivsel. Stolthed hænger sammen med god kvalitet i kerneopgaven og giver derfor meget mere mening for både sygeplejersker og patienter,” understreger Tage Søndergaard Kristensen.

Kommuner har bedst arbejdsmiljø

Ifølge undersøgelsen findes det bedste arbejdsmiljø i almen praksis og på en række kommunale områder: sundhedsplejen, socialpsykiatrien og den kommunale forvaltning. Det dårligste arbejdsmiljø tegner skadestuer, de psykiatriske afdelinger og de medicinske afdelinger sig for. ”Man har i mange år talt om de dårlige forhold på de medicinske afdelinger, men der er tilsyneladende ikke rigtig sket noget. Undersøgelsen viser, at det er på tide at handle,” påpeger Tage Søndergaard Kristensen.

Dorte Steenberg er på linje: ”Der er behov for en bred og forskelligartet indsats. I overskrifter vil vi sætte endnu mere fokus på de mange forandringer i sundhedsvæsenet, på dialogen med ansvarlige politikere og på, hvordan vi sammen med ledere, tillidsvalgte og sygeplejersker på de særligt belastede områder kan styrke arbejdsmiljøet.”

Rapportens fulde længde er på 144 sider, men findes også i en kortere udgave.

Fagbladet Sygeplejersken bringer i efteråret 2013 en artikelserie om sygeplejerskers arbejdsmiljø, baseret på rapporten.