Studerende i praksis: Moderskabet sidder ikke i brysterne
Det gør indtryk at observere en sundhedsplejerske, som taler en nybagt mor til ro og overbeviser hende om, at hendes lille søn har brug for modermælkserstatning.
Det gør indtryk at observere en sundhedsplejerske, som taler en nybagt mor til ro og overbeviser hende om, at hendes lille søn har brug for modermælkserstatning.
En vag mistanke om, at en ældre mand overvejer selvmord, nager hjemmesygeplejersken. Måske ser hun spøgelser ved højlys dag, måske ikke.
1940’erne var Sankt Joseph-ordenens storhedstid i Danmark, hvor den katolske organisation rådede over 1.700 sengepladser på fem hospitaler og åbnede en sygeplejeskole. Nu er de sidste af Sankt Joseph-søstrenes bygninger solgt.
At blive afhængig af hjælp fra den uoverskuelige sundhedssektor er en odyssé for kollegaen og hendes mor. Mange i systemet virker socialt tonedøve, og den helhedspleje, der er idealet, skal man være særdeles opfindsom for at opdage.
I Danmark findes ca. 150 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået siden, de fik deres forskertitel.
UTILSIGTEDE HÆNDELSER. Det er menneskeligt at fejle, lyder en talemåde. Men det er også menneskeligt at forsøge at skjule sine fejl. Læs i dette tema, hvordan sygeplejersker gennem kurser og videooptagelser lærer, hvordan de får fejltagelser og misforståelser frem i lyset, taler om dem og ikke mindst forhindrer, at de sker igen.
Når der sker fejl, ønsker patient og pårørende allermest en undskyldning. De har ikke brug for nogen, der kryber udenom eller bryder sammen. Men sygehusafdelingerne forstår og håndterer fejl meget forskelligt. Området trænger til et løft, mener sygeplejerske bag et kursus om kommunikation efter utilsigtede hændelser.
Gennem videooptagelser får personalet på akutafdelingen på Køge Sygehus et objektivt billede af, hvordan de taler sammen, når der skal træffes hurtige beslutninger. Målet er at ændre fejlkulturen og dermed reducere antallet af menneskelige fejl.
Ved at tale om fejl kan man sikre, at andre lærer af dem, så de ikke sker igen, mener ass. afdelingssygeplejerske Sarah Lundstrøm. For at øge patienternes sikkerhed prøver hun at synliggøre afdelingens utilsigtede hændelser ved at gå forrest og fremhæve egne fejl
Sygeplejerskers oplevelser med utilsigtede hændelser og indberetninger. Citaterne stammer fra Facebook-gruppen ”Jeg er sygeplejerske”.
Efter én forkert handling blev de pårørendes tiltro til afdelingen erstattet med mistillid og overvågning. For sygeplejerske Rosa Jakobsen var det en krænkelse af hendes professionelle virke, og derfor betød det alt, at hun kunne tale åbent om fejlen med ledelsen.
En åben fejlkultur kræver forståelse for, hvordan egoet fungerer, da det oftest er vores ego, der afholder os fra at tale åbent om vores fejltrin. Det mener specialist i hverdagsmod Anja Vintov.
TELEMEDICIN. Sygeplejersken gør i dette nummer status på telemedicinens udbredelse i Danmark.
Teknikken er klar, så telemedicin nu i praksis kan rulles ud i hele landet og tilbyde bedre behandling af især patienter med kronisk sygdom. Alligevel står udbredelsen af telemedicin i et vadested lige nu, navnlig fordi de økonomiske konsekvenser er uklare.
I Nordjylland er borgere med KOL blevet udstyret med bl.a. en iltmåler og et blodtryksapparat i hjemmet. Det har gjort en kæmpe positiv forskel for borgerne og gavnet samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger, fortæller sygeplejerske Louise Gorell Mackenhauer.
I Aarhus sender 100 patienter med diabetes målinger af blodglukose og blodtryk ind til hospitalet via en tablet og har konsultationer via telefon. Resultaterne er fantastiske, siger sygeplejerske Christina Gad.
I Horsens har videokonsultationer afløst personlige møder for patienter med hjerteinsufficiens. Nogle patienter er med på idéen, og for dem er telemedicin et redskab til at leve optimalt med deres sygdom. Andre foretrækker den personlige kontakt eller en kombination af ny teknologi og fremmøde. Derfor bør telemedicin være frivillig, siger sygeplejerske Berit Falkesgaard Nørgaard.
Patienter, der har brug for blodtransfusioner, behøver ikke længere tage på hospitalet i Viborg Kommune. Nu kommer sygeplejersker fra kommunens akutteam ud med blod i hjemmene.
Barselsafdeling D2 i Svendborg har udviklet en mobilapp, som giver familierne let adgang til råd og informationer om de første syv dage efter fødslen.
Elisa Vestergaard Høj regnede ikke med, at hendes udsendelse til det ebolaramte Sierra Leone skulle slutte så hurtigt igen, men et hul på huden og sikkerhedshandsken sendte sygeplejersken i karantæne hjemme i Danmark.
Efter 12 års arbejde med dagbøger til kritisk syge patienter på intensivt afsnit valgte sygeplejersker på afdelingen at undersøge effekten af at give patienterne en dagbog med hjem. Fem tidligere respiratorbehandlede intensivpatienter blev interviewet i eget hjem tre måneder efter udskrivelsen. Formålet var bl.a. at belyse, om dagbogen reducerer Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD).
Florence Nightingale er god at have med i nattevagt på intensiv afdeling. Hendes betragtninger om søvn er anvendelige den dag i dag, når man skal pleje svært syge patienter, som ikke længere er sederede, men kun modtager opioider til tubeaccept.
En screenings- og aktivitetsalgoritme udarbejdet og afprøvet i praksis på en intensivafdeling viste, at grænseværdierne i algoritmen ikke i deres nuværende udformning kan anvendes til screening af, om patienten er egnet til mobilisering og træning. Algoritmen bør suppleres med en tværfaglig, klinisk vurdering.
En sygeplejestuderende og en lektor tog turen til et hospital i Jinja, Uganda. Udvekslingsopholdet gav mange vinkler på egen og ugandisk sygepleje, og konklusionen er, at man godt kan blive god til at reflektere og improvisere på trods af fattigdom, korruption og mangel på basisudstyr.
Der er i disse år opstået dokumentationstræthed i sygeplejen, hvilket har medvirket til, at dokumentation af sygeplejen ikke opfattes som en del af kerneopgaven. Men det er nødvendigt at skærpe sygeplejersker og faglige lederes fokus på, hvad dokumentation betyder for patientsikkerhed og udvikling af sygeplejen.
Et tilbud om en opfølgende samtale med tidligere indlagte intensive patienter og deres pårørende er resultatet af et samarbejde mellem læger og sygeplejersker i followupgruppen. Hensigten er at bidrage til bedre rehabilitering efter længere tids livstruende sygdom.
Et projekt i sundhedsplejen skal fremme gode toiletvaner og udformning af et sæt toiletregler, som børnene i 3. klasse føler ejerskab for. Der er jævnligt fokus på, at toiletterne på landets skoler er så ulækre, at børnene ikke har lyst til at bruge dem.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-2015-2