Sygeplejersken
Her visiterer sygeplejersker med succes
Trods kritik af regeringens udredningsgaranti andre steder i landet har Region Hovedstaden implementeret garantien med succes. Tanken her er, at patienter skal visiteres til det rigtige sted fra begyndelsen – fra én central visitationsklinik. Sygeplejersker er indgangsporten, og kvaliteten i henvisningerne er steget.
Sygeplejersken 2015 nr. 8, s. 28-31
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Nedsat selvværd og emotionelt ustabil personlighed er på dagsordenen under gennemgang af 10 patientcases under en audit. Det er psykiatrisk sygeplejerske Sonja Bechs arbejde, der bliver gået efter i sømmene. Har hun husket at spørge til overfølsomhed og familiær disposition? Og var scoren på 5,5 mon den rette? (Foto: Søren Svendsen)
Indgangsbuen i en stor herskabelig bygning bag Svanemøllen S-togsstation er samtidig porten til Region Hovedstadens Psykiatri – den vej alle patienter med psykiatriske behov på hospitalsniveau kommer ind i det psykiatriske system. Den Centrale Visitation har været under udvidelse, siden regeringen indførte udrednings- og behandlingsret i psykiatrien i september 2014.
I dag er der ansat syv psykiatriske sygeplejersker, to speciallæger i psykiatri, en psykolog og syv sekretærer i Den Centrale Visitation, og her bliver alle henviste patienter scoret ud fra deres symptomer og grad af belastning i livet. Både læger, psykolog og sygeplejersker vurderer patienterne, og sygeplejersker arbejder selvstændigt med mulighed for supervision fra læger og psykolog.
Tilsyneladende er det gået godt med at indføre central visitation. De psykiatriske centre udtrykker tilfredshed med, at kvaliteten er gået i vejret med hensyn til, om man rammer målgruppen – dvs. om det er de rigtige patienter, som bliver henvist.
”Vi har endnu ingen data, der underbygger, at færre patienter bliver fejlhenvist, men vi hører fra hospitalspsykiatrien, at de kan se et kvalitetsløft i diagnosticeringen,” siger teamleder i Den Centrale Visitation, Allan Lohmann, som er psykiatrisk sygeplejerske.
Da regeringen indførte den differentierede behandlings- og udredningsgaranti i september 2014 var psykiatrien i Region Hovedstaden allerede klar med en model, som havde været testet i et år, hvor to sygeplejersker begyndte at visitere borgere, som mødte op i visitationen frem for udelukkende at blive administrativt visiteret direkte ud i behandlingscentrene.
”Jeg havde længe tænkt over, at der ikke er ordentlig kvalitet i udelukkende at visitere administrativt, uden at man samtidig kan se, hvad personen indeholder,” siger Allan Lohmann og nævner de tre formål, som Den Centrale Visitation skal opfylde: Én indgang, lige adgang og optimal kapacitetsudnyttelse.
Denne grå bygning er indgangen til hele Region Hovedstadens psykiatri. Her vurderer et fast hold af læger, sygeplejersker og en psykolog alle patienter ud fra symptomer og belastningsgrad. Hensigten er at ramme målgruppen præcist i forhold til den rette behandling.
Sygeplejersker er spydspids
Sygeplejerskernes nye rolle er ifølge Allan Lohmann en stor forbedring.
”Det kan f.eks. være en henvisning af en person med depression, hvor man ikke kan se af henvisningen, om der er andet end en depression. Når sygeplejersken ser personen og scorer symptomer og belastninger, så kan der vise sig noget andet, som gør, at patienten måske skal sendes et helt andet sted hen,” siger Allan Lohmann.
Sygeplejerskerne i Den Centrale Visitation arbejder selvstændigt med visitation og har gennemgået kurset ”Present State Examination”, som ifølge Allan Lohmann er det gyldne diagnostiske redskab, som læger og psykologer bruger.
”Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er sygeplejersker, der diagnosticerer. De bruger et diagnostisk værktøj til at foretage afklaring og udredning, og det er ikke det samme som at stille en diagnose,” siger Allan Lohmann.
Audit på beslutningsprocessen
Evaluering af den kliniske beslutningsproces er en del af rutinen i Den Centrale Visitation.
Hver uge er der audit, hvor en sygeplejerske, en psykiatrisk speciallæge og teamlederen gennemgår 10 tilfældige sager og ser på, om sygeplejersken har spurgt ind til alle spørgsmål på visitationsskabelonen, samt hvilken score patienten har fået, og dermed hvor patienten er blevet sendt hen i systemet.
Ifølge psykiatrisk speciallæge Peter W. Jepsen er Den Centrale Visitation det eneste sted i psykiatrien og endda måske det eneste sted i hele sundhedsvæsenet, hvor man vurderer den kliniske beslutningsproces.
”Alle andre steder måler man på, om man indhenter de rigtige data til brug for den kliniske beslutningsproces – og det gør vi også. Men vi måler også på resultatet, som er det fuldstændig afgørende for patientens behandling, nemlig om vi har scoret patienten rigtigt, og om patienten er blevet tilbudt den rette behandling,” siger Peter W. Jepsen.
Den Centrale Visitation har selv udviklet auditredskabet.
”Vi startede med at vurdere data, som man skal i Den Danske Kvalitetsmodel, men så besluttede vi at gå skridtet videre og også se på lægers og sygeplejerskers arbejde. Og nu hvor Den Danske Kvalitetsmodel bliver afskaffet, så vil det være oplagt at lade den erstatte af en vurdering af den kliniske beslutningsproces på alle niveauer i sundhedsvæsenet,” mener Peter W. Jepsen.
Kritiske røster fra psykiatrien
Ved at indføre central visitation starter udredningsprocessen allerede i Den Centrale Visitation, men alligevel er der behandlingscentre, som starter forfra med at visitere, når patienterne allerede er visiteret dertil. Ikke alle har vænnet sig til den centralistiske tanke.
”Det er en proces. Tanken er jo, at centrene skal spare midler ved, at den centrale visitation rammer rigtigt i forhold til målgruppen,” siger Allan Lohmann.
Han er uenig med kritikere, som mener, at ressourcerne bliver trukket ud af behandling for at holde større fokus på udredning.
Dansk Sygeplejeråd har i 2015 udgivet et politisk udspil om ydelsesstyring i psykiatrien. Læs det på: www.dsr.dk > Om DSR > Presse og Politik > Sundhedspolitiske udspil
”Hele tanken er jo, at hvis vi visiterer patienterne det rette sted hen, så sparer vi ressourcer. Hvis vi f.eks. kan behandle patienter ambulant i stedet for at indlægge dem, så er det langt mindre ressourcekrævende. Men jeg forstår godt kritikken, og jeg tror, det handler om principper, faglig identitet og stolthed omkring faget.
Hvis man arbejder i et sengeafsnit og ser, at antallet af senge bliver reduceret, samtidig med at man kan se, at et andet område bliver prioriteret op, så synes man, at det er skidt,” siger Allan Lohmann, som advarer mod, at man bliver alt for firkantet, når man vil gøre regnestykket op og se på, hvor ressourcerne bliver taget fra og givet til.
”Der er måske nogle i vores region, som tænker, at ressourcerne er taget fra behandlingscentrene, men man kan ikke gøre regnestykket op 1 ti11,” siger Allan Lohmann.
Dette tema består af følgende artikler: