Sygeplejersken
"Det er en umenneskelig måde at behandle folk på"
På Aalborg Universitetshospital frygter sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant, at sygeplejersker skal fyres unødvendigt for derefter at få besked på at blive. Fyringsrunden lægger pres på et i forvejen belastet arbejdsmiljø.
Sygeplejersken 2015 nr. 12, s. 36-37
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Aalborg Universitetshospital, Kirsten Højslet, er stødt over, at regeringen tilbageholder penge for selv at kunne dele dem ud med finansloven. Det er uartigt og urimeligt og en umenneskelig måde at behandle personalet på, mener hun. Foto: Lars Horn
Bekymringen er tydelig at spore hos fællestillidsrepræsentant for sygeple-jerskerne på Aalborg Universitetshospital, Kirsten Højslet. Hun frygter for hele syge-husets kvalitet, når der skal gennemføres besparelser.
”Vi er i den situation, at folk skal udpeges til omplacering eller fyring senest den 18. november, men så kan der ske det, at de måske kan blive alligevel,” siger Kirsten Højslet med henvisning til, at regeringen vil bevilge midler på finansloven for 2016 øremærket bestemte formål.
”Det er en umenneskelig måde at behandle folk på, for det skaber en stor utryghed, og det lægger beslag på personalets kræfter, og i forvejen er de pressede,” siger Kirsten Højslet.
Hun mistænker regeringen for at ville profilere sig ved at holde penge tilbage, som efter hendes mening lige så godt kunne være frigivet til økonomiforhandlingerne med regionerne.
”Ved at øremærke dem på finansloven kan regeringen selv bevilge penge til f.eks. kræft eller syge børn og på den måde komme og redde nogle udvalgte patienter. Det er så uartigt og så urimeligt. Det, der bekymrer mig, er, at der er nogle medarbejdere, som vil blive peget på i en fyringsrunde, hvor man så vil trække fyringen tilbage igen. Så kan man som medarbejder gå og tænke over ”hvorfor blev det mig, og bliver det også mig næste gang?”
Ingen er fredet
Fire afdelinger på Aalborg Universitetshospital fik i 2014 påbud af Arbejdstilsynet pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Siden har de arbejdet på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, men nu bliver de indhentet af besparelser. De nordjyske sygehuse skal finde besparelser for 200 mio. kr., og afdelinger med påbud fra Arbejdstilsynet er ikke fredet.
De fire afdelinger, som fik påbud af Arbejdstilsynet, er: Børneafsnit A, Urologisk Operationsgang, neurologisk sengeafsnit NHH, og Gastroenterologisk sengeafsnit A2. Afdelingerne er i gang med at føre handleplanerne til forbedring af arbejdsmiljøet ud i livet, og spørgsmålet er nu, om de vil blive slået tilbage til start med nye besparelser. De ved det ikke.
”Ledelse og medarbejdere har stort fokus på, at de handleplaner bliver gennemført,” siger Kirsten Højslet.
Børneafsnit A har f.eks. været igennem en stor omstrukturering, hvor arbejdsmiljøet blev presset af, at færre skulle løse de samme opgaver. Derfor har de arbejdet med at udvikle en prioriteringsvejledning, udarbejde specifikke retningslinjer for den ansvarshavende funktion, og der er blevet ansat en sekretær. De har også arbejdet med motivation og arbejdsglæde.
”Vi oplever, at vi er kommet et langt stykke vej. Det, at der skal spares på vores sygehuse, berører os selvfølgelig, og det fylder, men vi har endnu ikke fået melding om, hvordan det berører børneafdelingen,” siger arbejdsmiljørepræsentant for Døgnafsnit A, Birgitte Nygaard Jensen.
Neurokirurgisk sengeafsnit, NHH, har ændret arbejdsgange.
”Det går godt med at forebygge både arbejdspres og problemer i forhold til vold, som vi også fik påbud om at forebygge. Vi regner med, at der skal skæres to sygeplejerskestillinger ud af 40, men der er endnu ikke helt styr på, hvad der kommer til at ske, og hvilke konsekvenser det vil få i forhold til arbejdsmiljøproblemer,” siger arbejdsmiljørepræsentant på Neurologisk sengeafsnit NHH, Lene Worning.
På Urologisk Operationsgang, som også fik påbud og har indsendt handlingsplan i juli 2015, regner arbejdsmiljørepræsentant Lone Højland ikke med, at afdelingen vil blive ramt af de nye besparelser.
”Vi har allerede flere stillinger, som ikke er blevet genbesat, så derfor forventer vi, at vi ikke skal spare yderligere,” siger Lone Højland.
Kirsten Højslet mener, det er en umulig opgave at skabe balance mellem tid, ressourcer og krav.
Hun siger: ”Hver gang en afdeling har arbejdet på at forbedre arbejdsmiljøet, så bliver de indhentet af nye besparelser.”