Sygeplejersken
Hospitaler mangler plads til fortrolighed
Samtaler med patienter skal tages i fortrolighed. Men hospitalernes rammer og sygeplejerskernes travlhed gør, at det ofte ikke er muligt at snakke med patienterne i enrum. En rundringning viser, at fortrolige samtaler bliver taget, hvor alle kan lytte med på hospitaler i tre regioner.
Sygeplejersken 2015 nr. 12
Af:
Mille Dreyer-Kramshøj, journalist,
Christina Sommer, journalist
I TV2’s dokumentarudsendelse ”Patienten, der fik nok”, som blev vist den 24. september, kunne man se sygeplejersker og læger diskutere bl.a. en kræftdiagnose med en patient på gangen, mens andre kunne høre samtalen. Udover i Region Hovedstaden sker dette også i Region Sjælland og Region Nordjylland. Fotografik: TV2/Istock
Hverken sygeplejersker, læger, hospitalsdirektioner eller politikere synes, det er i orden, at samtaler med patienter bliver taget på gangene. Alligevel sker det, at patienter modtager en diagnose eller skal afgive personfølsomme oplysninger helt offentligt og frit tilgængeligt for mere eller mindre uvedkommendes ører. Det fremgik af dokumentarudsendelsen ”Patienten, der fik nok”, der blev vist på TV2 den 24. september. Her diskuterer sygeplejersker og læger bl.a. en kræftdiagnose med en patient på gangen, mens andre kan høre samtalen.
Ifølge en undersøgelse, TV2 har lavet i samarbejde med Megafon, oplever hver sjette patient eller pårørende, at der tales om private sundhedsforhold, mens uvedkommende hører på.
Og de fortrolige samtaler på gangene sker ikke kun på Hvidovre, viser en rundringning, Sygeplejersken har foretaget.
På Aalborg Universitetshospital kender sygeplejerske og tillidsrepræsentant Rikke Firring Thomsen også til problemer med stuegang på gangene.
”Vores patienter sidder så tæt inde på stuerne, at de enten kan få informationen der, hvor alle kan høre det, fordi vi ikke kan skærme dem, eller også skal de ud på gangen, hvor alt er helt åbent. Så der er ingen steder, hvor man kan fortælle noget i fortrolighed,” siger hun.
Rikke Firring Thomsen arbejder på Lungemedicinsk Afsnit, hvor belægningen er mellem 112-130 pct. Det betyder, at der ofte ligger tre patienter på afsnittets tosengsstuer.
”Vi forsøger så vidt muligt at skærme patienterne og trække dem med hen, hvor der er ro. Nogle gange har vi dem med ud i køkkenet, hvor vi kan lukke døren. Det virker bare dybt uprofessionelt, at vi skal sidde i et køkken,” siger hun og fortæller, at afdelingen har et samtalerum, men at det ofte er optaget, så sygeplejerskerne bliver nødt til at finde alternativer som køkkenet eller den afsnitsledende sygeplejerskes kontor.
65 pct. af sygeplejerskerne oplever, at deres muligheder for uforstyrret og i fortrolighed at tale med patienter om personlige oplysninger ved deres helbred i høj eller nogen grad er begrænsede af de fysiske rammer på arbejdspladsen, viser data fra Dansk Sygeplejeråds Analyseafdeling. Samtidig oplever 37 pct., at deres patienter udtrykker bekymring for, at samtaler om personlige eller intime oplysninger om deres helbred kan blive overhørt af andre.
”Jeg savner en ledelse, der er bedre til at prioritere, at sygehuspersonalet sætter tid af til at tale med patienterne i et fortroligt rum. Det er en urimelig situation for alle parter. Ledelsen skal være bedre til at tilrettelægge arbejdet på sygehusene, så man både sikrer fortrolighed og effektivitet,” sagde formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, til TV2 den 22. september 2015.
Også på Næstved Sygehus oplever man udfordringer med samtaleforholdene, fortæller fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer, Susanne Kronmose.
”Vi kan ikke se os fri for, at det sker en gang imellem. Men vi arbejder meget for at undgå det. Det kan desværre ske ved spidsbelastninger eller overbelægning, at vi ender i situationer f.eks. ved stuegang, hvor vi kommer til at give patienter eller pårørende informationer, som burde være givet et andet sted. Det kan forekomme både på stuen eller gangen, f.eks. ved overbelægning. Her er patienten ikke altid i stand til at stå ud af sengen og komme med, og nogle gange skal det gå lidt hurtigt,” siger Susanne Kronmose og fortsætter:
”Vi er meget opmærksomme på at sende besøgende til medpatienter ud af stuen og skærme patienterne bedst muligt, når der skal tales om deres situation. Desværre er de fysiske rammer en stor udfordring, og skal man sikre privat rum til personlige samtaler, skal der etableres enestuer og bedre fysiske faciliteter generelt,” siger hun.
Ikke af ond vilje
Selvom sygeplejerskerne mener, at det er et problem med den manglende fortrolighed, er det endnu ikke lykkedes at knække koden for at skærme patienterne, når pladsen er trang og tiden knap.
”Det er et dagligt problem, vi har oplevet i flere år, og jeg hører det også fra andre TR-kolleger på medicinske afdelinger. Der mangler rum til at tale med patienterne i. Der er i hvert fald rift om rummene her i Aalborg,” fortæller Rikke Firring Thomsen.
Også i Næstved ønsker fællestillidsrepræsentanten bedre rammer.
”Alle er klar over, at det ikke er fornuftigt og etisk korrekt. Det er bestemt heller ikke behageligt for mig som sygeplejerske at drøfte alvorlige problemstillinger med en patient på en gang, hvor alle vandrer frem og tilbage, og hvor der ikke er personlig fred og ro og rum til at uddybe emner, hvis der er behov for det. Men det sker desværre, og det er ikke af ond vilje. Vi er meget opmærksomme på situationen og tilstræber en anden løsning, men det er desværre ikke altid muligt,” fortæller Susanne Kronmose.
85 pct. sygeplejersker mener, at det i høj eller nogen grad er vigtigt, at afdelingerne har fysiske rammer som f.eks. samtalerum, der understøtter patientinddragelse, men kun 43 pct. oplever, at deres afdeling har mulighederne. Det viser en undersøgelse, Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, VIBIS, lavede i 2014 i samarbejde med bl.a. Dansk Sygeplejeråd.
”Vi mangler bedre fysiske rammer i afdelingen i form af samtalerum. Der er brug for flere patientstuer, så vi ikke skal informere patienterne på gangen og lignende.”
Sådan siger en anonym sygeplejerske fra en kardiologisk afdeling i undersøgelsen, og flere andre påpeger ligeledes, at de mangler steder at føre samtaler uforstyrret med patienterne. Hver fjerde sygeplejerske i undersøgelsen oplever, at deres afdeling slet ikke har mulighed for samtalerum eller lignende rammer.
Kilde: Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse – en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler”, ViBIS 2014.
Ledelser: Vi genkender ikke kritikken
På Aalborg Universitetshospital kan sygeplejefaglig Direktør Lisbeth Kjær Lagoni ikke umiddelbart genkende kritikken:
”Når tillidsrepræsentanten siger, hun har oplevet det, skal jeg ikke kunne sige, at det ikke er rigtigt, men jeg har talt med arbejdsmiljørepræsentanten og afsnitsledelsen, og de genkender det ikke,” siger hun og forklarer, at Aalborg Universitetshospital har regler om, at der altid skal kunne tages fortrolige samtaler.
”Generelt er det sådan, at man altid har krav på at få samtaler i et fortroligt rum, og det prøver vi at opretholde. På den specifikke afdeling har de et samtalerum, og uanset hvor meget overbelægning der er, må der ikke ligge patienter i det rum, fordi der skal altid kunne holdes en fortrolig samtale, ligesom der også er mulighed for, at der kan køres en seng ind på rummet,” siger hun.
Lisbeth Kjær Lagoni opfordrer samtidig sygeplejerskerne til at hjælpe lægerne med at finde ledige rum, så situationerne ikke opstår.
”Det er ikke acceptabelt at tage fortrolige samtaler i et ikke-fortroligt rum. Hvis man som sygeplejerske går med en læge, som kan finde på at tage en samtale med en patient et ikke-fortroligt sted, så er det vores pligt at hjælpe lægerne med at finde et rum. Det er ikke sikkert, de kan overskue, hvor der er plads, men det kan sygeplejerskerne, som arbejder på afsnittet. De ved jo, om der er plads eller ej, og så kan man aftale, om man f.eks. skal tage fru Sørensen til sidst, fordi man ved, at der er rummet ledigt og kan bookes,” siger hun.
Heller ikke vicedirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, Trine Holgersen, er enig i kritikken af forholdene på sygehuset.
”Jeg er ikke bekendt med, at det sker. Jeg vil ikke afvise, at man ikke kan komme i en situation, hvor man f.eks. bliver stoppet af en patient eller pårørende på gangen, hvor medarbejderne i bagklogskabens lys måske skulle have trukket ind i et rum. Men ledelsesmæssigt har vi sat rammer for, at patientens privatliv og integritet i forbindelse med samtaler er sikret, og at der er rum til det,” siger hun.
Kender du og dine kolleger til problemer med samtaler i ikke-fortrolige rum? Så hører vi meget gerne fra jer. Du eller din tillidsrepræsentant kan kontakte Sygeplejerskens redaktionssekretær Lotte Havemann på mail lha@dsr.dk eller telefon 4695 4179.