Hver tredje afdeling er stadig i knæ

"Vi bliver tillagt flere opgaver, men intet tages fra os," siger tillidsrepræsentant Louise Nissen på Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers.

Hun rammer en problemstilling ind, som gælder for flere af de afdelinger, som stadig har problemer, to år efter Arbejdstilsynet rykkede ud i en særlig kampagne for at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler.

Sygeplejersken har i løbet af sommeren ringet til arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter på de 42 arbejdspladser, som i 2014 fik påbud pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Det er lykkedes at få svar fra repræsentanter på 33 arbejdspladser, og rundringningen viser, at på hver tredje arbejdsplads har sygeplejerskerne stadig store problemer med arbejdsmængde og tidspres.

Siden Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers fik påbud, har de fået ekstra ressourcer på både læge- og sygeplejesiden, og der er blevet etableret en daglig flowkonference for at undgå, at patienterne hober sig op, men i stedet kan fordeles til andre afdelinger.

Men i 2016 har sygeplejerskerne stadig samme følelse af for stor arbejdsmængde og tidspres, og da Arbejdstilsynet igen kom på besøg i 2016, fik afdelingen et nyt påbud og en frist til at finde en løsning inden oktober.

"Når vi ser statistikker, så kan det godt være, det ser bedre ud, men vores følelse er ikke blevet bedre, det er den samme," siger Louise Nissen og forklarer, at det i statistikker måske godt kan se ud, som om normeringerne i dag matcher antallet af patienter bedre end sidste år, men tallene tager ikke højde for, at patienterne er blevet mere komplekse og derfor kræver mere pleje.

Derudover er normeringer beregnet ud fra antallet af senge og ikke plejetyngde.

"Vi er f.eks. ikke normeret til gangpatienter, akutkald, fast vagt, TEE (hjertescanning gennem spiserøret, red.), DC (når patienten får stød til at genvinde regelmæssig hjerterytme, red.) og at bistå lægen ved gynækologiske undersøgelser.

Det er fint, at vi har fået øget lægebemandingen og ansat flowkoordinatorer, men når vi er rigtig pressede, så har vi ikke mulighed for at opretholde flowet, fordi vi ikke har tid til at gøre patienten færdig og klar til at komme videre til en afdeling.

Er det en patient, som skal udskrives til hjemme-i.v.-behandling, kan det nemt tage op til en halv dag. Vi mangler hænder," siger Louise Nissen.

Bedre normering - kun på papiret

På hjertemedicinsk afsnit MK/Karma på Svendborg Sygehus oplever arbejdsmiljørepræsentant Dung Nguyen også, at der er flere sygeplejersker pr. patient end i 2014, men arbejdsbyrden er alligevel vokset.

"Vi har fået øget normeringen, og det er en god ting. Men antallet af patienter er ikke afgørende for, hvor mange opgaver vi har. Vi kan f.eks. sagtens have en belægningsprocent på 150 uden at have travlt, hvis patienterne er selvhjulpne og kan gå og spise selv.

Omvendt kan korthuset vælte med en belægningsprocent på 75, hvis patienterne er meget komplekse, og ofte er de over 90 år og har 10 forskellige diagnoser, som samler alle specialer inkl. psykiatri," siger Dung Nguyen.

Han mener, at politikerne, som vedtager budgetter og rammer for sygehusene, lægger alt for meget vægt på overbelægning og belægningsprocenter:

"Det kan godt være, arbejdsmiljøet i dag ser bedre ud på papiret, men problemerne er der stadig lige under overfladen."

Et andet stort problem, der er med til at øge arbejdsmængden på de medicinske afdelinger, er stort personalegennemtræk. Det gælder f.eks. Medicinsk Modtageafsnit C50 på Frederiksberg Hospital, som skal lukke inden for nær fremtid.

"Det er hårdt at arbejde sammen med mange vikarer og timelønnede, som ofte er studerende eller nyuddannede sygeplejersker. Det gør det svært at rekruttere og fastholde erfarne sygeplejersker," siger tillidsrepræsentant på Medicinsk Modtageafsnit på Frederiksberg Hospital, Mikkel Bo Andersen.

Også sygeplejerskerne på akutafdelingen i Randers oplever, at det store gennemtræk af personale slider på de erfarne sygeplejersker.

"Det lægger et stort pres og ansvar over på os erfarne sygeplejersker, som naturligt kommer til at bære det største læs," siger tillidsrepræsentant Louise Nissen.

Korte indlæggelser presser systemet

Ifølge ekspert i organisation og ledelse i Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning, KORA, projektchef Christina Holm-Petersen, handler oplevelsen af større plejetyngde om, at sundhedsvæsenet hvert år skal øge sin produktivitet med 2 pct. Og det betyder, at flere patienter skal hurtigere gennem systemet.

"Det, der nok er det mest afgørende for, at sygeplejersker oplever en udvikling i retning af større plejetyngde, er krav om produktivitetsstigninger.

Hverdagen er i dag præget af nedskæringer, meget korte indlæggelser og en oplevelse af, at den enkelte skal løbe hurtigere, fordi der eksempelvis er færre sygeplejersker i hver vagt.

Hertil kommer voksende kompleksitet i administrationsarbejdet omkring patienterne. Der er et voldsomt pres på at få patienter hurtigt igennem systemet, og uanset om folk ligger kort eller lang tid, er der meget af det samme papirarbejde omkring patienterne," siger Christina Holm-Petersen, som derfor ikke er overrasket over, at det især er sygeplejersker fra medicinske afdelinger, som siger, at de stadig har problemer med stor arbejdsmængde og tidspres.

"Patienterne er plejekrævende, og når du har mange patienter, som ligger kort tid, så bliver du hurtigt væltet af administrativt arbejde. Derudover skal personalet hele tiden mentalt sætte sig ind i, at nu er det ikke hr. Jensen, men hr. Andersen, som ligger i den seng," siger hun.

Ifølge Christina Holm-Petersen er kravet om at øge aktiviteten og hele tiden at skulle udrede og behandle flere patienter afgørende for at gøre arbejdsmiljøet mere presset:

"Den økonomiske incitamentsstruktur i sundhedsvæsenet er utrolig betydningsfuld for, hvad der foregår. Og øget aktivitet giver alt andet lige øget travlhed, når man samtidig skal spare på personaleressourcerne."