Sparring med en makker kan redde dagen

På infektionsmedicinsk afdeling Q på Skejby arbejder nye og erfarne sygeplejersker i makkerpar, hvor de bruger hinanden til sparring og hjælp i løbet af vagten. Afdelingen har fået et langt bedre arbejdsmiljø, end dengang Arbejdstilsynet kom på besøg og gav et påbud i 2014.

Tre store logistiktavler er samlingspunktet for den daglige planlægning i infektionsmedicinsk afdeling Q på Aarhus Universitetshospital, Skejby, og det er her, man får et overblik over afdelingens 24 patienter. Hver morgen giver koordinatoren en kort briefing om plejetyngde, belægning, personale i vagt, ind- og udskrivninger og patienter til undersøgelse. Ved morgenbriefingen får sygeplejerskerne også tildelt dagens makker.

"Fokus er, at sygeplejerskerne skal bruge hinanden som en hjælp, men også, at der skal være et læringspotentiale for den mindre erfarne sygeplejerske," fortæller afdelingssygeplejerske Annemette Tovgaard Jepsen.

Title
  • Hvad var udfordringen?
    I en forandringsproces at imødegå stor arbejdsmængde og tidspres.
  • Hvad var det sværeste?
    At få makkerskabsordningen implementeret i en travl hverdag, så unge og erfarne sygeplejersker bruger hinanden.
  • Hvad er I stolte af?
    At alle sygeplejersker har oplevet at få et kompentenceløft til bedre at kunne håndtere arbejdsmængden.

Ligesom på andre medicinske afdelinger har afdeling Q den udfordring, at der er mange nye sygeplejersker til at pleje en patientgruppe, hvor plejetyngden over de seneste år er blevet større.

"De mere selvhjulpne patienter kan i dag bl.a. tilbydes behandling i hjemmet eller følges med ambulante kontroller, og det efterlader de mere plejekrævende patienter tilbage i sengeafsnittet," fortæller Annemette Tovgaard Jepsen.

Derfor har afdelingen arbejdet med, hvad de kan gøre for at højne kompetencerne i plejegruppen. "Sygeplejerskerne oplevede, at de arbejdede meget alene, og de søgte hjælp og sparring tilfældigt i afdelingen. Det skabte utryghed og uro. Med makkerordningen ved de, hvor de skal søge hjælp og sparring," siger Annemette Tovgaard Jepsen.

Ifølge arbejdsmiljørepræsentant Majbritt Stormfeldt er det i praksis en udfordring for sygeplejerskerne at bruge deres makker.

"Vi er vant til at tænke i "mine patienter" og "dine patienter", og det gør vi stadig. Når man har travlt, kan det også være svært at stoppe op og give sig tid til at tale med sin makker, men faktisk er det lige præcis det, man har brug for. Hvis man bruger to minutter på at tale med sin makker om de opgaver, man har, så bliver det tydeligt, hvad man kan bruge hinanden til.

Jeg sad f.eks. til et møde med en læge og nævnte, at jeg var nødt til at gå et øjeblik. Det hørte min makker, og hun stak lige hovedet ind og sagde "jeg måler det blodsukker", fortæller Majbritt Stormfeldt, som er en af de erfarne sygeplejersker, der stadig øver sig i at være makker.

Bruger frokostpausen på faglig snak

Makkerpar er kun et af de tiltag, afdelingen har sat i værk for at løse problemet med for stor arbejdsmængde og tidspres, som Arbejdstilsynet i 2014 gav afdeling Q påbud om.

Andre tiltag er en daglig sygeplejekonference, hvor sygeplejerskerne bruger deres frokostpause på faglige emner eller følelsesmæssigt belastende patientforløb.

"I dag har vi f.eks. haft et dødsfald efter et langt og kompliceret forløb, hvor det er godt at tale med andre og sparre med kolleger," siger Annemette Tovgaard Jepsen.

Afdeling Q har også indført "månedens kompetencekort", som gennemgår nogle af afdelingens specialer, f.eks. respirationsinsufficiens eller den svært syge meningitispatient. Derudover træner personalet simulationsøvelser på dukker, hvor nye og erfarne sygeplejersker øver sammen med en læge og en assistent.

"Hele tænkningen i makkerpar, sygeplejekonference og kompetencekort er at skabe klare rammer og struktur for, hvad man skal kunne. Når man kender de faglige forventninger, og man bliver klædt på til at kunne løfte opgaven, så bliver man også mere tryg, så man også kan prioritere og skabe gode patientforløb," siger Annemette Tovgaard Jepsen.

Majbritt Stormfeldt siger, at hun som erfaren sygeplejerske kan mærke, at det er mindre hårdt at arbejde i afdeling Q.

"Når flere nye sygeplejersker får højnet deres kompetencer, bliver der også taget noget af presset fra de erfarne sygeplejersker, som kan slippe lidt ansvar," siger hun.

3 gode råd
  • Stop op selv om du har travlt og tag tiden til at mødes med din makker.
  • Tal sammen! Ved at sætte ord på dagens arbejde bliver det tydeligt, hvad I kan hjælpe hinanden med.
  • Det er svært at bede om hjælp. Øv dig i at lytte til din makker og i selv at bede om hjælp.

Teknologiske forbedringer

Logistiktavlerne er en af de teknologiske forbedringer, som har gjort planlægning i afdelingen bedre. En anden er de telefoner, som alle sygeplejersker har i lommen.

Koordinatoren fungerer som filter for de mange forskelligartede opkald, og sygeplejerskerne får kun de relevante opkald, der gælder deres egne patienter.

Afdeling Q er en travl medicinsk afdeling på linje med andre medicinske afdelinger, hvor 90 pct. af patienterne er akutte. Afdelingen har et semi-intensivt observationsafsnit og dermed et beredskab til at kunne modtage eksempelvis akutte meningitispatienter og andre patienter med meget smitsomme infektionssygdomme på isolationsstuer.

Observationsafsnittet betyder, at afdelingen er bedre bemandet i de tilfælde, hvor der ikke er patienter indlagt i observationsafsnittet, hvilket dog sjældent forekommer.

"Vi har stadig meget travlt, men der er sket rigtig mange ting siden 2014. Dengang var vi blevet fusioneret med en anden afdeling, vi fik nedlagt senge, og der var langtidssygemeldinger.

De tiltag, vi har lavet, har gjort vildt meget, men det er en kæmpeproces, og vi er ikke færdige med at arbejde på at forbedre arbejdsmiljøet," siger Majbritt Stormfeldt.

2016-10-tema3

TEMA: FARLIG TRAVLHED

De seneste uger har medierne fortalt om flere hospitalsafdelinger, hvor medarbejderne har givet ekstra sovemedicin og udskudt pleje og medicin, fordi de havde alt for travlt. Politikerne reagerede med alarm og bestyrtelse, men de har kendt til sygeplejerskers travlhed længe. Allerede i 2014 gav Arbejdstilsynet 42 påbud til hospitalsafdelinger pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. En rundringning viser nu, at hver tredje afdeling stadig har alt for travlt.